ALLE Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.

Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vis huskeliste Opret arrangement

Aarhus International Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: (+45) 28 60 47 91
Hjemmeside

Arrangør af Aarhus International Jazzfestival i uge 29


Viser 176 events fra/efter 16. jul. 2024

Carl Winther Tritone
18 Jul Jazz

Carl Winther Tritone

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Vindanmark, Kystpromenaden 2, Aarhus C
Den mest indflydelsesrige europæiske pianist i sin generation - Japan Jazz. Kærlighed ved første akkord - Jerry Bergonzi..

I mere end et årti har pianisten Carl Winther været et etableret navn, som har turneret verden rundt med jazzlegender som Dave Liebman, Jerry Bergonzi, Walt Weiskopf, Tim Hagans, Randy Brecker og Jeff Tain Watts

Disse samarbejder har ført til, at Winther er blevet en førende stemme på den europæiske jazzscene

Hans kærlighed til jazzen skinner igennem i alle aspekter af hans klaverspil! Hans unikke musikalske evner tryllebinder publikum og skaber en koncert ud over det sædvanlige

Carl Winther har været den mest hørte europæiske jazzmusiker på Spotify med op til 1.000.000 månedlige lyttere

For tiden er Carl meget aktiv og udgiver trioalbums i sit eget navn. Lige nu kan du glæde dig over album som f.eks:

Carl Winther - Relaxin'

https://carlwinther.lnk.to/relaxin

Carl Winther - Følelser

https://carlwinther.lnk.to/emotions
Vis kort
3x dayyani +akrofi
18 Jul Jazz

3x dayyani +akrofi

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 16-18.
Pris: Entré: 120 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Dayyani Recidence, Tranebærvej 11, Brabrand
Bløde ballader, jazzklasssikere og originale kompositioner. Kvartetten spillede sidste år en utrolig velbesøgt koncert i tæppeforretningen i scandinavian center..

For første gang havde Camilla Dayyani budt sine unge jazz-nevøer op til dans og eftersom familien ikke har en bassist, måtte Philip Akrofi træde til med kontrabassen. Det resulterede i en skønt, velspillende kvartet, en intim familiær atmosfære og en dejlig musikstund for alle involverede parter.

Publikum kan glæde sig til et levende repertoire bestående af bløde ballader, jazzklassikere og musikernes originale kompositioner. Alle fire musikere er aktuelle flere gange under jazzfestivalen i soloprojekter og andre konstellationer, men denne koncert er eneste mulighed for at høre dem i samme kvartet.

Carlo Dayyani -21 årig velspillende guitarist, som studerer på konservatoriet i Berlin og i indeværende år har udgivet sit debutalbum.

Antonio Dayyani -24 årig trommeslager med vind i sejlende med sin egen sekstet, som netop udgiver deres andet album.

Philip Akrofi - 26 årig storsvingende kontabassist, som studerer på konservatoriet i Aarhus og beriger byen med sit spil i diverse jazzkonstellationer.

Camilla Dayyani - 48 årig jazzmoster med hang til Jazz & Roots.

Dette år spiller kvartetten i teltet i Camilla Dayyanis have i Brabrand og der indgår et glas vin i entreprisen
Vis kort
Slagger Lund + Jonas Okholm
18 Jul Jazz

Slagger Lund + Jonas Okholm

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 16-18.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Klostertorvet, Klostertorvet, Aarhus C
Slagger Lund + The Conny Jazz Sample Machine Slagger Lund (DK): vox, guitar, samples 'Moderne lejrbålssange deluxe', Sådan beskriver Slagger Lund selv sin dansksprogede, skramlede og poetiske DIY-musik.Hverdagsgenkendelighed, eksistens, humor og angst;..

Dagsformens musik. Slagger Lund vil til Aarhus Jazzfestival '24 eksperimentere med samplede elementer og effekter, med udgangspunkt i bl.a jazz og disko, som samspil til sine poetiske og skæve indiesange.Sidste år udgav Slagger Lund sin første reelle LP, 'Maniak', som vakte berettiget opsigt blandt en lille, men stadigt voksende skare af dedikerede følgere, også blandt Slaggers musikerkolleger. Slagger Lund har således, ud over adskillige solojobs, spillet support for Love Shop og Skammens Vogn og er pt på tour med Peter H. Olesen. Slagger Lund + The Conny Jazz Sample Machine, Klostertorvet, 18. juli. 16:00-18:00
Vis kort
Mette Juul + Andrea Houdakis & Jesper Thorn
18 Jul Jazz

Mette Juul + Andrea Houdakis & Jesper Thorn

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 16.30-18.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Inderlig jazz og fortolkninger af tidløse klassikere med Mette Juul. Den anmelderroste jazzsanger, sangskriver og guitarist Mette Juul har høstet stor ros for hendes uforlignelige vokal og inderlige fortolkninger..

På sit seneste album Celeste viser Juul nye sider af sig selv og det har givet genklang. Den nye musik har udvidet lytterskaren og har modtaget et væld af flotte anmeldelser hos den danske og internationale presse. Til Jazzfestivalen præsenterer hun sit nye album sammen med svenske guitarist Andreas Hourdakis og danske bassist/cellist Jesper Thorn.

I kan glæde jer til personlige fortolkninger af tidløse amerikanske klassikere og sange fra Juuls egen hånd. Albummet er blevet godt modtaget internationalt og anmelderne skriver blandt andet:

The only other singer I can recall who achieved that same effect was the late Shirley Horn. Shirley, like Mette, could turn a swinger into a lovelorn ballad and vice versa. Lance Liddle -London august 2023.

"Der er både drama og spænding i stemmen - aldrig på en højstemt fjern måde. Der er en tilstedeværelse i sangen der kan mærkes. Celeste er en særdeles vellykket vokaljazz plade, der placerer Mette Juul solidt i dansk jazz." Jazznyt DK

Om Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 12.-19. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken
Vis kort
The Mysterious Force
18 Jul Jazz

The Mysterious Force

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 18-20.
Pris: Entré: 100 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Hantwerk, Fiskerivej 2D, Aarhus C
Tag på rejse ind i den mystiske kraft med Vincentz, Sejthen og Nottelmann. På en usædvanligt klar efterårsdag, midt i en hyggelig stue, satte disse tre personligheder deres instrumenter i svingninger for første gang på samme tid og sted..

Nogle møder giver bare mere mening, for så snart tonerne flød blev det tydeligt at noget særligt opstod imellem den: Den Mystiske Kraft.

Den kan ikke tvinges frem, eller forklares. Den kigger kun forbi når der er en særlig blanding af respekt, kærlighed og ydmyghed til stede mellem musikerne og musikken - og publikum, når andre lytter med. Kom og oplev en guidet rejse ind i Vincentz, Sejthen og Nottelmann's mystiske kraftfelt når de kalder på noget større igennem udvalgte sange og åbne improvisationer
Vis kort
OKTOsounds presents: Art Lewis JUBILEE + Ebba Dankel
18 Jul Jazz

OKTOsounds presents: Art Lewis JUBILEE + Ebba Dankel

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 100 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Institut for X, Onsite Gallery, Skovgaardsgade 5C, Aarhus C
OKTOsound præsenterer Art Lewis Jubilee og Ebba Dankel..

OKTOsounds er et stadigt nyt og spirende musikkollektiv mellem improviserende musikere, der arbejder på tværs af genrer og kunstarter i Norden.Denne aften præsenteres to nyfortolkninger af jazztraditionen:

Art Lewis JUBILEE Art Lewis JUBILEE er sammensat af tre musikere fra forskellige baggrunde med et fælles ønske om at dele glæden ved den gamle, gamle jazz. I en humoristisk og livsglad nostalgi-rejse undersøger de jazz-repertoiret fra tiden før bebop, der har rødder i sydstats-blues, mekanisk klavermusik og march-orkestre. De søger at placere dette repertoire i en tidssvarende kontekst, hvor traditionen både hædres og undersøges, og hvor musikken stadig kan danses til.Trioen består af Marius Zeeberg på saxofon, Frederik Blæsild Vuust på klaver og Jeff Wagner på guitar.

Ebba Dankel Ebbas musik er personlig og sårbar sangskrivning med tydelig indflydelse fra hendes baggrund som jazzpianist. Musikken er varm og åben, samt har fokus på det smukke i det enkle. Hendes tekster er direkte, melankolske og håbefulde, og hun arbejder både med det svenske og det engelske sprog. Hun er aktuel med albummet "Somewhere", der udkommer i sommeren 2024"Ebba Dankel (d. 2000) er en prisbelønnet pianist, sanger og komponist fra Malmø, som for tiden bor i Boston og studerer Jazz Composition og Performance på Berklee College of Music. Hun har på kort tid gjort et stort indtryk på den amerikanske jazzscene og optrådt på Hermana, Room623 og United Nations i New York, samt har en ugentlig koncert på jazzklubben Wally's Jazz Cafe i Boston. På Berklee studerer hun bl.a. ved Terri Carrington, Kris Davis, Joanne Bracken, Walter Smith III, Matthew Stevens og Ian Froman.Til koncerten medbringer Ebba et band bestående af kontrabas, trommer og trompet
Vis kort
Gunnar Lautrup & band
18 Jul Jazz

Gunnar Lautrup & band

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Apollon, Maren Smeds Gyde, Aarhus C
Fortolkning af jazzens arv i Aarhus musikmiljø. Gunnar er oprindeligt fra Viborg, men det er i Aarhus, at hans musikalske lidenskab har blomstret i mere end 50 år..

Med sin rod i den traditionelle jazz har han udforsket en bred vifte af musikalske genrer, herunder også den klassiske. Gunnars stilsikre trompet har ledt an i adskillige førende danske jazzensembler og big bands gennem årene, og i de senere år har han også imponeret sit publikum med virtuose præstationer på ventilbasunen.

Hans musikalske rejse har været præget af en konstant søgen efter nye udtryksformer og udfordringer, hvilket har ført til en imponerende variation i hans repertoire og en dyb forståelse for forskellige musikalske stilarter. Gunnar har ikke blot markeret sig som en fremtrædende musiker, men også som en formidabel fortolker af jazzens rige arv og en inspirerende kraft i Aarhus' musikmiljø.

Gennem årene har Gunnar bidraget betydeligt til at berige det lokale musikalske landskab og har været en værdsat skikkelse både på og uden for scenen. Hans dedikation til musikken og hans evne til at skabe magiske øjeblikke gennem sin musik gør ham til en uundværlig del af Aarhus' kulturelle arv, og hans indflydelse vil fortsat blive følt i årene fremover
Vis kort
Steffen Brix Akoustic Trio
18 Jul Jazz

Steffen Brix Akoustic Trio

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Fairbar, Klostertorvet 6, Aarhus C
Den danske guitarist Steffen Brix, der er meget aktiv med nye musikudgivelser, spiller her med hans nye Akoustic Trio, der præsenterer en anden og mere akustisk sound end hans hidtil vante..

Stærke og stilsikre kompositioner i den amerikanske jazz/rock tradition. Steffen betragtes af mange som én af de dygtigste jazz- og bluesguitarister vi har herhjemme i Danmark - og har et mangeårigt musikalsk venskab med den amerikanske jazzguitarist Mike Stern.

Steffen har netop i år samlet denne nye trio med fokus på den akustiske nylon guitar, der har været en stor inspiration siden jazzguitaristen John McLaughlins banebrydende albums i 90'erne, der også foregik på nylonstrengene.

Mark Ong har et utroligt øre og en harmonisk forståelse for Steffens melodiske guitarunivers. Ongs ordforråd på instrumentet er levende, innovativt og på et niveau man sjældent ser på den europæiske jazzscene.

Benjamin Juul-Dimond er en ung og ekstremt talentfuld trommeslager - med en teknik, flow og musikalitet der er ganske unik. Benjamin er en stjerne bag trommerne.

En koncert med Steffen Brix Akoustic Trio er en aften med gang i den - men også en aften med plads til det helt stille og nærværende
Vis kort
Aarhus Jazz Orchestra feat. Randy Brecker
18 Jul Jazz

Aarhus Jazz Orchestra feat. Randy Brecker

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Celebrating Brecker Brothers. At sidde stille på stolen var noget nær en umulighed, når Brecker Brothers indtog scenen. Fusionsjazzgruppen bestående af Michael og Randy Brecker ville være fyldt 50 år i år..

Derfor satser Aarhus Jazz Orchestra alt på at få dig til at groove med, når selve den legendariske trompetist Randy Brecker gæster Musikhuset Swinger med bigbandet til et brag af en hyldestkoncert.

Koncertprogrammet bliver en tour de force gennem brødrenes rige diskografi med numre som East River, Some Skunk Funk, Song For Barry, alle arrangeret i storslåede bigbandversioner. Brecker Brothers har formet lyden af fusionsjazz siden 70'erne, og har med deres unikke blanding af funk og jazz været frontløbere for en type jazz som er rig og kompleks, men samtidig groovy og fyldt med sjæl. Og dét er netop hvad publikum kan se frem til, når Aarhus Jazz Orchestra hylder Brecker Brothers - et fusionsjazzet pot pouri af funky beats, hæsblæsende riffs og storladne ballader med masser af plads til solopræstationer, ikke mindst af Randy Brecker selv.

Randy Brecker

Den grammy-vindende amerikanske trompetist Randy Brecker har gennem de sidste 50 år har været en helt central person på den internationale og amerikanske jazzscene. Han medvirker på over 100 udgivelser med bl.a. James Taylor, Bruce Springsteen, Frank Sinatra, Steely Dan, Jaco Pastorius and Frank Zappa, og har spillet med lige så mange orkestre - fra The Thad Jones/Mel Lewis Orchestra, Art Blakey's Jazz Messengers til Dave Weckl Band og Brecker Brothers.

Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra er et af Danmarks førende professionelle bigbands og består af nogle af landets bedste jazzmusikere. Orkesteret har gennem årene arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vores tid, blandt mange andre Kurt Elling, Eliane Elias, John Scofield, Randy Brecker, Peter Erskine, Jamie Cullum og David Sanborn. Orkesteret høster gode anmeldelser for koncerter og udgivelser og har flere gange været nomineret ved Danish Music Awards Jazz. I 2016 vandt det i kategorierne Årets Danske Jazzudgivelse og Årets Danske Jazzkomponist, og i 2019 vandt bandet JazzDanmark-prisen, som hylder årets nyskabende koncertoplevelser. I 2022 vandt orkesterchef Anders Ørbæk P8 Jazz Prisen som Årets Ildsjæl. Siden 1990 har Aarhus Jazz Orchestra hvert år leveret bigbandkoncerter under Aarhus Jazz Festival med titlen Ridehuset Swinger, der siden 2022 er rykket i Musikhuset Aarhus med den nye titel Musikhuset Swinger.

Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival

Traditionen tro inviterer Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival.

Musikhuset Swinger i dagene 12. til 19. juli og fylder scenerne i og omkring Musikhuset samt foran KISSA i Musikhusparken med skøn jazz fra ind- og udland. Glæd dig til masser af formidabel gratis live jazz, entrékoncerter med sublime jazznavne og masser af god stemning.

Musikhuset Swinger er en forlængelse af Ridehuset Swinger, som Aarhus Jazz Orchestra har arrangeret i mere end 30 år, og som rykkede ind i Musikhuset i 2022 på grund af byggeriet foran ARoS
Vis kort
Loveless Blue Jazz Quintet
18 Jul Jazz

Loveless Blue Jazz Quintet

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival.
Casa V58, Vestergade 58, Aarhus C
Jazz med et touch af blues, soul og gospel. Et stærkt hold bestående af nogle af landets mest markante profiler..

LOVELESS BLUE JAZZ QUINTET

I 2023 udkom debutalbummet af samme navn, og det var naturligvis en liveoptagelse fra det legendariske spillested i hjertet af Aarhus. Adressen er Vestergade 58, og der er ingen slinger i valsen...

En anmelder skrev:
"Musikken fremføres med charmerende selvfølgelighed af hele denne skives utroligt velspillende hold, der konstant spiller "tight" men med en behagelig afslappethed, der kun kan opleves hos garvede musikere, der kan deres kram og som forstår samspillets finurlige finesser. Der er alle mulige gode grunde til at lægge øre til dette glimrende ti skæringer lange album, så vel som man bør
unde sig selv den fornøjelse det er at opleve Loveless Blue Jazz Quintet på en scene. "
Citat: Musikjournalist Peter Widmer

Det bliver der heldigvis mulighed for, også i år under Aarhus Jazzfestival 2024, da gruppen vender tilbage og giver koncert.

Døre åbner kl. 20.00
Koncertstart kl. 21.00

Jazz med et touch af blues, soul og gospel. Et stærkt hold bestående af nogle af landets mest markante profiler er gået sammen om en fælles passion. Modtagelsen af Aarhus-gruppen har været utrolig varm og overvældende fra såvel publikum som
anmeldere. Fx i forbindelse med Aarhus Jazz Festival, hvor skudsmålet efter koncerten lød:
"Det er en fantastisk blanding af nærværende og smukt serverede klassikere tilsat veloplagt eksplosivitet, når James Loveless går på scenen med sin forholdsvis nye Loveless Blue Jazz Quintet."(JazzLive)
Udover frontmand James Loveless - bl.a. kendt fra prisvindende Shades of Blue og optrædener med sønnen, Shaka Loveless - tæller bandet et storswingende hold bestående af Niels Mathiasen, sax, Kristian Fogh, piano, Jørgen Nielsen, bas og Jens Kristian Dam, trommer. Alle garvede musikere kendt fra band-
sammenhænge som Gnags, Grarup All Stars, Lars Lilholt, Mike Andersen, HP Lange, Frimer Band og Bourbon Street Jazz Band.
Netop den mangfoldige musikalske bagage giver en anderledes indgang, når gamle klassikere som 'God Bless the Child', 'Georgia On My Mind' og 'All of Me' med dynamisk nerve tages under kærlig behandling af Loveless Blue Jazz Quintet. Også spirituals som 'Wade in the water' og 'I shall not be moved' får ny saft og
kraft i bandets inciterende arrangementer på tværs af genrer.
Det vidtspændende musikalske fundament gør, at Loveless Blue Jazz Quintet appellerer til et meget bredt publikum og trækker fulde huse.

James Loveless: vokal
Niels Mathiasen: tenorsax
Kristian Fogh: piano
Jørgen Nielsen: kontrabas
Jens Kristian Dam: trommer

www.lovelessbluejazzquintet.dk
Facebook @bluejazzquintet
Vis kort
jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her