Frederikssund Teater

Frederikssund Teater

Skyllebakke Havn 54
3600 Frederikssund
Hjemmeside
Formand:
Grethe Olsen
Skyllebakkehavn 15
3600 Frederikssund
Tlf: 24 98 67 67
Kasserer:
Jette Andersen
3600 Fredeikssund

Der spilles primært på Elværket og på Park Teatret, samt på byens omsorgscentre.
Se i øvrigt Frederikssund Børne- og Ungdomsteater



Viser 7 events fra/efter 6. okt. 2024

Jeg Fortryder Intet. Vel?

Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 16.
Pris: Entré: 250 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Parkteatret Jernbanegade 41, Frederikssund Frederikssund Teater
Hun står i sin frisørsalon - hun er fra Randers, snart 50, og livet har været alt andet end nemt - men hun fortryder intet.vel? Med udgangspunkt i sangerinden Edith Piafs righoldige sangrepertoire fortælles en historie om et helt almindeligt kvindeliv anno 2023 med udgangspunkt i generationen, der blev født i 70'erne og voksede op i hhv. 80'ernes armod og 90'ernes individualisme. Et liv, hvor de store omvæltninger i verden, har været overhalet af dagligdagens kamp for en tilværelse. Forestillingen havde urpremiere på Cafe Liva i Nyhavn i marts 2023 til både publikums og anmeldernes store begejstring. Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen. Pianist og arrangør: Nicolai Majland. Manuskript og iscenesættelse: Jacob Morild. Foto: Brita Fogsgaard. Varighed: 90 min inkl. pause

Fem kvarter ved 200 grader

Torsdag den 14. november 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 250 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Kulturhuset Elværket Ved Kirken 6, Frederikssund Frederikssund Teater
TRE MÆND I ET KØKKEN. Det er dagen før påske. Toke er sammen med sin svigerfar kørt op til ødegården på Hallandsåsen, hvor hans egen far venter på dem. Planen er, at de tre mænd skal forberede påskemåltidet, så alt står klappet og klart, når kvinderne dukker op dagen efter. Hygge er udgangspunktet, og spørgsmål om krydderisammensætning og stegetid finder svar gennem jokes og venskabelige drillerier. Men som forberedelserne skrider frem, viser det sig, at de tre gode mænd har vidt forskellige syn på klima, økologi, landbrug og ja. tilværelsen generelt. Og før gryden er kommet i kog, er det både påskens kulinariske og religiøse indhold, som er i spil. SÅ ER DER SERVERET. Hans Rønne er tilbage med en jordnær klima-fortælling om, hvor langt ens holdninger kan strækkes, når kærlighed og fredelig sameksistens trækker i den anden ende. Hvilke hemmeligheder gemmer sig bag mændenes uforsonlige attituder, og vil det lykkes den umage trio at få noget i ovnen?. Få svaret, når Rønne og co. dækker op til en værdiladet påskemenu. Medvirkende: Bue Wandahl, Thomas Jacob Clausen, Bo Stendell Larsen. Manuskript: Thomas Jacob Clausen og Hans Rønne. Instruktion: Hans Rønne. Scenografi: Gitte Baastrup. Lysdesign: Ise Klysner Kjems og Poul Jepsen. Sceneproduktion: Folkes Garage. Instruktørassistent: Matilde Bregnhøj Foto: Per Pedersen. Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause

Bodils Jul

Fredag den 29. november 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 300 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Parkteatret Jernbanegade 41, Frederikssund Frederikssund Teater
Bodil Jørgensen præsenterer et nyt one-woman juleshow sammen med pianist og prügelknabe Bjarne Sahl. En dejlig, hyggelig juleforestilling som forkæler publikum, med alt det vi elsker ved julen. Eller hvad? Når først. Bodil for alvor ruller sig ud, er der intet, der er som det plejer. Om det er den gale præst som hudfletter sit stakkels publikum, bedst som vi tror, at vi skal høre juleevangeliet - eller konspirationsdamen fra Hellerup som rundhåndet deler sine endegyldige og aldeles overraskende sandheder om julen - eller SønderJytte som giver gratis undervisning i skiløb og meget mere. Ja, så bliver julen aldrig den samme igen efter dette juleshow. Grin med når. Bodil giver den gas som hårdtpumpet. Nisse-Babe og lad de små hår i nakken rejse sig, når mørket og kulden for en stund ruller ind over Danmark med døden i hælene. Sjov og alvor, latter og gråd, julehygge og eventyr. Krydret med både nyskrevne og velkendte gamle julesange. Medvirkende: Bodil Jørgensen. Pianist: Bjarne Sahl. Manuskript/scenografi: Bodil Jørgensen/Bjarne Sahl. Instruktion: Morten Søborg Producent: Jangmarks Agentur. Foto: Les Kaner. Varighed: 2 x 40 min. plus pause

På loftet sidder krisen

Lørdag den 14. december 2024, kl. 16.
Pris: Entré: 250 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Kulturhuset Elværket Ved Kirken 6, Frederikssund Frederikssund Teater
Årets Julecabaret har på snart 35. år været Café Livas tilbagevendende flagskib og i 2023 vender holdet fra de 5-stjernede anmelder- og publikumssuccéser ANDENS VERDENSKRIG 2014 og ROTTER PÅ LOFTET 2020 tilbage i stærkeste form. Atter bliver samtlige af julens traditioner, fortællinger, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften, uden nogen som helst garanti for, hvor de lander. Vi lever i krisernes vakuum, hvor verden er om muligt endnu mere af lave end før i verdenshistorien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det - og det ser rigtig nok sort ud: Atter krig på Europæisk jord, klimakrise med udsigt til jordens undergang, energikrise og inflation - men den største krise i de små familier er nu engang: SÅ er det jul igen! Og dér opstår så flg spørgsmål: Er udtrykket "en hvid jul" mest krænkende for klimaet eller bare racistisk?. Bør sangen "Jeg så julemanden kysse Mor" ikke både undergå et #metoo-tjek og lige generelt kønsopdateres?. Mon den SVM-regeringen inviterer resten af Folketinget med til juleafslutning i år?. Af og med Karsten Jansfort, Jacob Morild, Thomas Pakula og Morten Wedendahl Som vanligt er det Café Livas Kunstneriske Leder, Jacob Morild, som står for manuskript og instruktion. Varighed: 100 minutter inkl. pause

Fortællinger fra Als

Fredag den 24. januar 2025, kl. 19.
Pris: Entré: 250 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Kulturhuset Elværket Ved Kirken 6, Frederikssund Frederikssund Teater
I starten af 60'erne flytter en lille familie til øen Als i Sønderjylland. Den altdominerende far har fået arbejde på Danfoss, en fabrik i eksplosiv vækst. Familien består i øvrigt af en mor med hang til rengøring, hvidvin og ordsprog. En meget livlig dreng på 6 år, og en lille ny på vej. Familien bliver udfordret i mødet med den nye kultur, og mennesker, der opfører sig anderledes, end man er vant til og som taler et sprog, der er svært at forstå. Mange pinlige, smertelige og komiske situationer opstår i mødet med de lokale og de mange andre tilflyttere. Den lille dreng er nu blevet voksen og er klar til at dele sin historie. En medrivende fortælling i ord og musik, poetisk, grotesk og tankevækkende. Baggrund. Skuespiller Victor Marcussen og billedkunstner og forfatter Ken Denning er begge opvokset på Als. Begge har været en del af en tid og et sted. Været børn i en forandring. En fortælling om udviklingen på en ø. En ø, der på kort tid gik fra at være et bondesamfund til at huse en af Danmarks største industrivirksomheder, Danfoss. En fortælling om et nyt liv. Og en ny tid. Et Klondike. Gamle samfund forsvandt. Nye opstod. Als blev pludselig en smeltedigel. I en tid, der også uden for Als, var foranderlig. Skuespiller: Victor Marcussen. Pianist/komponist: Pia Hessner. Forfatter: Ken Denning. Instruktør: Kim Veisgaard. Scenograf: Gitte Baastrup. Sangtekst: Victor Marcussen. Lys: Anders Kjems. Lyd og Værksted: Folkes Garage. Foto: Ursula Hessner. Den sønderjyske forbindelse: Lene Corydon Petersen og Claus. Varighed: 75 min. uden pause

Matilda-effekten

Lørdag den 22. februar 2025, kl. 16.
Pris: Entré: 250 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Parkteatret Jernbanegade 41, Frederikssund Frederikssund Teater
Gennem generationer er kvinders videnskabelige arbejde systematisk blevet tilskrevet mandlige forskere. Nyskabt sanselig og poetisk dukketeaterforestilling for voksne om historiens hidtil oversete videnskabskvinder. Fænomenet Matilda-effekten er opkaldt efter den amerikanske aktivist og fritænker Matilda Joslyn Gage. Allerede i 1800-tallet observerede hun, hvordan kvinders videnskabelige arbejde systematisk og uretmæssigt blev tilskrevet mandlige forskere. Nu vil Limfjordsteatret bringe nogle af historiens hidtil oversete videnskabskvinder og deres forskningsresultater frem i lyset. Fortælle om de opdagelser, de aldrig selv fik æren for. Gennem objekt- og dukketeater inviteres publikum ind i en sanselig og poetisk verden for at møde nogle af de kvindelige forskere og høre om den drivkraft og de omkostninger, der har ligget bag deres banebrydende bedrifter. Med forestillingen "Matilda-Effekten" revitaliserer og nytænker Limfjordsteatret dukketeatret som genre for voksne og unge. Dukkeførere og performere: Pernille Nedergaard Haugesen og Astrid Kjær. Instruktør: Astrid Lindhart. Scenegraf og kostumedesign: Nana Andrea Tiefenböck. Dukkemager: Katrine Karlsen. Musik/ lyddesign: Kim Fast Jensen. Foto: Per Pedersen. Varighed: 70 min. uden pause

Signes sokker

Torsdag den 10. april 2025, kl. 19.
Pris: Entré: 250 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Kulturhuset Elværket Ved Kirken 6, Frederikssund Frederikssund Teater
Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver osse triste. De første læser andre folk. Selv læser jeg de sidste. Han sad på en sten og kiggede ud over Kattegat. En ældre, tænksom mand, med hovedet fuldt af finurlige ord og sætninger. I mange år sad han der sammen med sin kone, nu var han alene. Som han skrev til sin ven, præsten Johannes: "Jeg har taget Signes sokker på, så vi stadig kan være på god fod med hinanden og snuble over de samme rødder.". Han elskede ord og ordene elskede ham. Hans navn var Halfdan. Forestillingen lader en dør stå på klem til Halfdan Rasmussens farverige og grå univers på denne tidsrejse, der starter og slutter i Saunte, men også kigger forbi barndommen på Christianshavn, De unge kunstneres klub, skilsmisse, ny forelskelse, sygdom og alderdom. Eller med Halfdan egne ord: Alder Dom. 1. akt er selve forestillingen (45 minutter) 2. akt er alle digtene, der medvirker, læst i sin fulde form. Inspireret af Halfdans "Faxerier" med Johannes Møllehave og biografen er Lene Bredsdorff. Medvirkende og forfatter: André Andersen. Producent: André Andersen SOLO. Intruktør: Sune Vibæk Svanekier. Scenografi: Rasmus Finsen/Nikolaj Trak. Foto: Torben Sørensen. Varighed: 70 minutter