Willumsens Museum

Willumsens Museum

Jenriksvej 4
3600 Frederikssund
Tlf: 47 31 07 73
Hjemmeside
Åbent: Ti. sø. kl. 10-17. 1. onsdag i måneden til kl. 20.
Entré: 70 kr./børn gratis/stude. 50 kr.

Willumsens Museum er et enkeltkunstnermuseum skabt for den store danske billedkunstner Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958). Samlingen omfatter et bredt spektrum af J.F. Willumsens malerier, tegninger, grafik, keramik, skulptur, fotografier og arkitektur. Således er det muligt at følge Willumsens udvikling og at få et indblik i de mangeartede kunstneriske problemstillinger, han arbejdede med. Derudover vises i museet et udvalg af værker fra Willumsens private kunstsamling Gamle Samling



Viser 1 event fra/efter 27. jul. 2024

Som et møl mod flammen

Lørdag den 9. marts til søndag den 28. juli 2024, 10:00-17:00.
Pris: Entré: Almindelig entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Willumsens Museum Jenriksvej 4, Frederikssund
Der findes en række utrolige sammenfald i Martin Bigum og J.F. Willumsens værk. Temaer, farvetoner og motiver smyger sig ud og ind mellem hinanden på tværs af tid og sted. OBS: Mandag lukket. Disse sammenfald, der i udstillingen præsenteres side om side, gør i sig selv en sammenstilling mellem de to kunstnere interessant. Men det er den kunstneriske proces, set fra den skabende kunstners perspektiv, der er udstillingens kerne. På udstillingen kan publikum opleve malerier, litografier, skulpturer, fotografier, tegninger og skitser af Willumsen og Bigum - fra de helt unge år til de mere modne produktioner. Også Martin Bigums sangdigtsamling "Overmorgen" og klaverimprovisationer vil indgå i udstillingen i dialog med de udstillede værker.

Det er Bigums blændende formidlingsevne og personlige tilgang til såvel egne værker som den bredere kunsthistorie, han bringer med ind i udstillingen. Med udgangspunkt i sin egen og Willumsens kunstneriske praksis tager Bigum publikum med gennem de ofte krævende og komplekse aspekter af den kunstneriske proces. Udstillingen er en vandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet hos både Willumsen og Bigum gennem Bigums personlige og nærværende fortælling