Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/10 2020
Aabenraa Bibliotek
Haderslevvej 3
6200 Aabenraa
Tlf: +45 73768080
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.0499, Lon 9.4207
Åbent: Mandag 8-18, Tirsdag 8-18, Onsdag 8-18, Torsdag 8-18, Fredag 8-18, Lørdag 8-15, Søndag 11-15 (1/9 - 31/4)

Aabenraa Bibliotek er et folkebibliotek i Aabenraa Kommune


Viser 34 events fra/efter 21. jul. 2024

75 år med NATO - hvad nu?
10 Sep Foredrag

75 år med NATO - hvad nu?

Tirsdag den 10. september 2024, kl. 19-21.
Arrangør: AOF Aabenraa
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Forsvarsalliancen NATO har i 75 år sikret fred blandt sine medlemmer, men med Ruslands invasion af Ukraine er truslen mod freden steget markant. Så hvad venter der NATO i fremtiden, hvis også Trump bliver præsident igen?.

Associeret professor ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Petersen giver et både historisk og helt aktuelt oplæg

Underviser: Rasmus Brun Pedersen
Hold: 9624211004
Vis kort
Indefra herrelandsholdet i håndbold
12 Sep Andet

Indefra herrelandsholdet i håndbold

Torsdag den 12. september 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Standard 85 kr, Under 25 år 40 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Fysioterapeut Anja David Greve fortæller om at være en del af teamet om herrelandsholdet i håndbold..

Anja David Greve, som er opvokset i Aabenraa, har været fysioterapeut for herrelandsholdet i håndbold siden 2017. I sit foredag fortæller Anja David Greve om, hvordan arbejdslivet og hverdagen som kvinden bag teamet er. Foredraget giver et indblik i arbejdspladsen indefra og undervejs fortæller Anja David Greve anekdoter fra sin tid med landsholdet. Anja David Greve grundlagde ADG Fysioterapi og har udover herrelandsholdet også arbejdet med Odense Håndbolds ligahold siden 2009 og GOG's ligahold siden 2005.

Foredraget er ét af fire foredrag i 2024 under temaet indefra i samarbejde med LOF Syd. Vi kommer forbi Nasa, Kongehuset, herrelandsholdet i håndbold og Fremmedlegionen.

Arrangementet er støttet af Kulturelt Samråd i Aabenraa Kommune
Vis kort
Dansk-Tysk kulturuge: Andrea Paluch
18 Sep Andet

Dansk-Tysk kulturuge: Andrea Paluch

Onsdag den 18. september 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Standard 85 kr, Under 25 år 40 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Oplev et spændende forfatterforedrag fra tyske Andrea Paluch..

Denne aften vil Andrea Paluch fortælle om livet på landet i Schleswig-Holstein med alle dets skuffelser og mirakler.

Paluch er forfatter til spændingsromanen "Hauke Haiens død". Romanen følger en pige, hvis forældre angiveligt døde under en stormflod på den frisiske kyst. Det er en barsk fortælling om, hvordan en stormflod har præget et lille isoleret samfund.

Foredraget afholdes i forbindelse med Dansk-Tysk Kulturuge, hvor vi i samarbejde med Zentralbücherei Apenrade afholder to forfatterforedrag, der har tilknytning til både Danmark og Tyskland.

Med den dansk-tyske kulturuge vil vi gerne vise grænselandets kulturelle og sproglige mangfoldighed på tværs af genrer og forbinde fortiden med nutiden.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Zentralbücherei Apenrade.

________________________________________________________________________

Schriftstellerin Andrea Paluch erzählt.

An diesem literarischen Abend wird Andrea Paluch u. a. über das Leben auf dem Lande in Schleswig-Holstein mit all seinen Enttäuschungen und Wundern berichten.

Paluch ist, zusammen mit ihrem Mann Robert Habeck, Autorin des Romans "Hauke Haiens Tod", der kürzlich ins Dänische übersetzt wurde. Angelehnt an Theodor Storms "Der Schimmelreiter" erzählt der Roman von einem Mädchen, dessen Eltern angeblich bei einer Sturmflut an der friesischen Küste ums Leben kamen. Das Autorenehepaar nähert sich schonungslos den Folgen, den solch dramatische Ereignisse für eine kleine geschlossene Gemeinschaft haben.

Paluch hat Kinderbücher, Drehbücher und Kolumnen geschrieben und Literatur aus dem Englischen übersetzt.

Der Vortrag findet im Rahmen der Deutsch-Dänischen Kulturwoche statt, in der wir in Zusammenarbeit mit der Zentralbibliothek Apenrade zwei Autorenvorträge veranstalten, die sowohl mit Dänemark als auch mit Deutschland in Verbindung stehen.

Mit der Deutsch-Dänischen Kulturwoche möchten wir die kulturelle und sprachliche Vielfalt des Grenzlandes über verschiedene Genres hinweg zeigen und Vergangenheit mit Gegenwart verbinden.

Die Veranstaltung wird in Zusammenarbeit mit der Zentralbibliothek Apenrade durchgeführt
Vis kort
Udsendt af Danmark | Foredrags- og Debataften
19 Sep Foredrag

Udsendt af Danmark | Foredrags- og Debataften

Torsdag den 19. september 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Deltag i en foredrags- og debataften med paneldebat, hvor fokus er på Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik..

Deltag i en spændende aften, hvor vi sætter fokus på Danmarks rolle i NATO og EU fra et forsvars- og sikkerhedspolitisk perspektiv.

Denne aften kan du blandt andet møde Torben Ørting Jørgensen, formand for Folk & Sikkerhed, samt en række gæstetalere, der vil belyse NATO's betydning for Danmark og diskutere, hvad medlemskabet betyder for den almindelige dansker.

Under arrangementet får du også mulighed for at stille spørgsmål, og deltage i debatten.

Arrangementet vil give dig en dybere forståelse af Danmarks placering i det internationale samarbejde og de sikkerhedspolitiske overvejelser, der følger med.

Arrangementet er lavet i samarbejde med 'Udsendt af Danmark' og veteran koordinator Jørn
Vis kort
Dansk-Tysk Kulturuge: Judith Hermann
22 Sep Foredrag

Dansk-Tysk Kulturuge: Judith Hermann

Søndag den 22. september 2024, kl. 16-17.30.
Pris: Entré: 85 kr / under 25 år: 40 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Aabenraa Bibliotek.
Deutsche Zentralbücherei Apenrade, Vestergade 30, Aabenraa
Hør et forfatterforedrag med den anerkendte tyske forfatter Judith Hermann..

Judith Hermann fortæller denne aften om sit prisvindende essay "Wir hätten uns alles gesagt" fra 2003. Essayet kredser om forfatterens eget liv i Berlin og de relationer og mennesker, der har været betydningsfulde navigationspunkter i denne periode.

Det fantastiske ved Hermanns tekster er, at de rører læsere på tværs af nationaliteter og formår at have en vedvarende effekt - selv efter at man har lagt bogen fra sig.

Foredraget afholdes i forbindelse med Dansk-Tysk Kulturuge, hvor vi i samarbejde med Zentralbücherei Apenrade afholder to forfatterforedrag, der har tilknytning til både Danmark og Tyskland.

Med den dansk-tyske kulturuge vil vi gerne vise grænselandets kulturelle og sproglige mangfoldighed på tværs af genrer og forbinde fortiden med nutiden.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Zentralbücherei Apenrade.

________________________________________________________________________

Ein Sonntagnachmittag mit der renommierten deutschen Autorin Judith Hermann.

An diesem Sonntagnachmittag erzählt Judith Hermann u. a. von ihrem preisgekrönten Essay "Wir hätten uns alles gesagt" aus dem Jahr 2023. In diesem Werk, das aus den Frankfurter Poetikvorlesungen entstanden ist, geht es um das Leben der Autorin, um die unkonventionellen Verhältnissen, in denen sie aufgewachsen ist, um das geteilte Berlin, Familienbande und Wahlverwandtschaften und glückliche Sommer am Meer.

Das Fantastische an Hermanns Texten ist, dass sie Leser*innen über Nationalitäten hinweg berühren und eine anhaltende Wirkung haben - selbst nachdem man das Buch weggelegt hat.

Der Vortrag findet im Rahmen der Deutsch-Dänischen Kulturwoche statt, in der wir in Zusammenarbeit mit der Zentralbücherei Apenrade zwei Autorenvorträge veranstalten, die sowohl mit Dänemark als auch mit Deutschland in Verbindung stehen.

Mit der Deutsch-Dänischen Kulturwoche möchten wir die kulturelle und sprachliche Vielfalt des Grenzlandes genreübergreifend zeigen und Vergangenheit mit Gegenwart verbinden.

Die Veranstaltung wird in Zusammenarbeit mit der Zentralbücherei Apenrade durchgeführt
Vis kort
Spejlbilleder og molekyler (via livestream fra Aarhus Universitet)
24 Sep Foredrag

Spejlbilleder og molekyler (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 24. september 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur - bl.a. når der udvikles nye lægemidler..

Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os - livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.

Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version - og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.

For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.

Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhus-forskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder og hvordan denne nye forskning kan bidrage til en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.

Du vil også høre om hvordan spejlbillede-molekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2017.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort
Klassisk musik salon
27 Sep Klassisk

Klassisk musik salon

Fredag den 27. september 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Kom til et hyggeligt fællesskab for alle, der elsker klassisk musik..

Konceptet er simpelt: Vi mødes for at nyde klassisk musik sammen, hvor vi diskuterer og deler vores tanker undervejs og efterfølgende. Man behøver ikke have et stort kendskab til klassisk musik. Det vigtigste er at nyde musikken og have en uforpligtende snak om det, vi har hørt.

Vi glæder os til at åbne salonen og dele den klassiske musik med jer!
Vis kort
Nazisternes sidste tilflugt i Flensborg
30 Sep Andet

Nazisternes sidste tilflugt i Flensborg

Mandag den 30. september 2024, kl. 16.
Pris: Entré: 125 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Forfatter og kulturredaktør Hans Christian Davidsen fortæller om, hvordan Flensborg i april-maj 1945 blev nazisternes sidste tilflugtssted..

6000 nazister, deriblandt flere af de helt store, tog den såkaldte »Rattenlinie Nord« til Flensborg i foråret 1945. Mellem 2000-3000 nazister fik nye identiteter og forsvandt i anonymiteten i byen.
Foredraget ledsages af fotos og handler om nazi-regimets allersidste dage i Flensborg, et historisk kapitel, der indtil Hans Christian Davidsens bog Nazisternes sidste tilflugt kun er blevet behandlet sporadisk i den historiske litteratur.
På Flensborg Fjord blev purunge marinesoldater dødsdømt og henrettet så sent som den 10. maj 1945, altså to dage efter slutkapitulationen den 8. maj, og tusindvis af udsultede og dødssyge kz-fanger strandede i Flensborg, hvor de blandt andet stod i godsvogne ved havnen, og en stor del døde af sult og tørst.

Tilmelding senest den 26. september.

Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa, Sprogforeningen, Foreningen Norden og Grænseforeningen Aabenraa
Vis kort
Filmaften
30 Sep Andre Film

Filmaften

Mandag den 30. september 2024, kl. 19.
Pris: Fri entré
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Kom med til endnu en omgang filmaften på Biblioteket!.

Er du vild med film? Så kom med til endnu en hyggelig filmaften på Aabenraa Bibliotek. Vi mødes den sidste mandag hver måned på Aabenraa Bibliotek. Her ser vi en god film og hygger, og så har vi afsat lidt tid til at snakke om filmen bagefter.

Vi serverer kaffe og te - du er velkommen til selv at medringe andre drikkevarer og snacks.

Alle er velkomne, og det kræver ikke tilmelding - vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften.

Der er fri entré
Vis kort
Jordens forhistoriske klimakatastrofer (via livestream fra Aarhus Universitet)
1 Okt Foredrag

Jordens forhistoriske klimakatastrofer (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 1. oktober 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?.

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange - fra ekstreme kuldeperioder hvor Jorden var dækket af is og sne til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Én af Jordens unikke egenskaber er at dens yderste lag er brudt op i store plader som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader også resultere i perioder med meget bjergkædedannelse som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof også en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.

Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie - hvad kan vi lære af fortiden og hvor er vi på vej hen?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort