Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/10 2020
Aabenraa Bibliotek
Haderslevvej 3
6200 Aabenraa
Tlf: +45 73768080
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.0499, Lon 9.4207
Åbent: Mandag 8-18, Tirsdag 8-18, Onsdag 8-18, Torsdag 8-18, Fredag 8-18, Lørdag 8-15, Søndag 11-15 (1/9 - 31/4)

Aabenraa Bibliotek er et folkebibliotek i Aabenraa Kommune


Viser 34 events fra/efter 22. jul. 2024

Internettets skyggeside
19 Nov Foredrag

Internettets skyggeside

Tirsdag den 19. november 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Standard 85 kr, Under 25 år 4 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Forældreforedrag om radikaliseret adfærd på nettet..

Der findes i dag et hav af nye platforme og online fællesskaber. Det digitale liv er blevet en integreret del af hele livet, men det kan være svært at navigere i - særligt som forældre.

Til dette foredrag får du et større kendskab til skyggesiderne af det digitale landskab og gode råd til, hvordan du kan snakke med dit barn om deres digitale liv.

Der vil særligt være fokus på en voksende subkultur blandt unge mænd med et hadefuldt syn på kvinder og ligestillingsdebatten - også kendt som "Incels".

Foredraget afholdes af Dagbjört Strandberg fra Center for Digital Pædagogik, der arbejder med at hjælpe forældre til at forstå og møde deres børn og unge i det digitale landskab.

Alle interesserede er velkomne - både unge og voksne
Vis kort
Videnskaben bag øl (via livestream fra Aarhus Universitet)
19 Nov Foredrag

Videnskaben bag øl (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 19. november 2024, kl. 19-21.30.
Pris: Entré: 30 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl - deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet viden og nye teknikker som ikke kun har forbedret produktionen af øl, men som også har bidraget til forskning i bl.a. gær og klimatolerante planter..

Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl - deres traditionsrige forskningslaboratorium har gennem årene udviklet viden og nye teknikker som også har forbedret produktionen af øl. Carlsberg Laboratorium har desuden bidraget til den grundlæggende naturvidenskab da forskere på laboratoriet har gjort flere store videnskabelige opdagelser - fx rendyrkningen af gær, udviklingen af pH-skalaen og den klik-kemi som Morten Meldal fik Nobelprisen for i 2022.

Der ligger en masse videnskab til grund for det gode øl, og i dette foredrag kan du dykke med ned i forskningen i og udviklingen af de ingredienser som bruges til ølproduktionen. Hør lederen af Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge, og laboratoriets brygmester, Erik Lund, fortælle om forædling af byg og humle og hvordan man dyrker dem bæredygtigt.

Du vil også høre om hvordan spiring af byg - dvs. maltning - kan give forskellige malttyper med forskellig smag. I Carlsberg Laboratorium arbejder de også på udviklingen af nye typer af gær som ikke danner alkohol, men stadig gærer. Disse nye gærtyper kan bruges til produktion af alkoholfrit øl uden at skulle anvende forskellige efterbehandlinger der kan påvirke smagen af øllet.

I foredraget vil du derudover få indsigt i den nyeste banebrydende teknologi inden for klimatolerante fødevarer. Teknologien bruges til at finde nye forbedrede egenskaber i planter som kan øge deres kvalitet eller udbytte under forskellige klimatiske forhold. Det er ikke kun forskning i nutidens planter der kan hjælpe med klimatilpasningen af fødevarer: hør om fundet af 2 mio. år gammelt DNA fra planter og træer i Nordgrønland som kan give indblik i hvordan fortidens planter tilpassede sig deres skiftende klima.

Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.

NB. Dette foredrag varer en halv time længere end normalt.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort
Klassisk musik salon
22 Nov Klassisk

Klassisk musik salon

Fredag den 22. november 2024, kl. 10.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Km til et hyggeligt fællesskab for alle, der elsker klassisk musik..

Konceptet er simpelt: Vi mødes for at nyde klassisk musik sammen, hvor vi diskuterer og deler vores tanker undervejs og efterfølgende. Man behøver ikke have et stort kendskab til klassisk musik. Det vigtigste er at nyde musikken og have en uforpligtende snak om det, vi har hørt.

Vi glæder os til at åbne salonen og dele den klassiske musik med jer!
Vis kort
Filmaften
25 Nov Andre Film

Filmaften

Mandag den 25. november 2024, kl. 19.
Pris: Fri entré
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Kom med til endnu en omgang filmaften på Biblioteket!.

Er du vild med film? Så kom med til endnu en hyggelig filmaften på Aabenraa Bibliotek. Vi mødes den sidste mandag hver måned på Aabenraa Bibliotek. Her ser vi en god film og hygger, og så har vi afsat lidt tid til at snakke om filmen bagefter.

Vi serverer kaffe og te - du er velkommen til selv at medringe andre drikkevarer og snacks.

Alle er velkomne, og det kræver ikke tilmelding - vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften.

Der er fri entré
Vis kort