Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/10 2020
Aabenraa Bibliotek
Haderslevvej 3
6200 Aabenraa
Tlf: +45 73768080
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.0499, Lon 9.4207
Åbent: Mandag 8-18, Tirsdag 8-18, Onsdag 8-18, Torsdag 8-18, Fredag 8-18, Lørdag 8-15, Søndag 11-15 (1/9 - 31/4)

Aabenraa Bibliotek er et folkebibliotek i Aabenraa Kommune


Viser 34 events fra/efter 21. jul. 2024

Opera i børnehøjde
5 Okt For børn

Opera i børnehøjde

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 13.
Pris: Entré: Standard 30 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Oplev opera magien gennem når vi skal lege og synge..

Kom og vær med, når operasangerne Julie Vilstrup og Thomas Storm tager både børn og barnlige sjæle med på en spændende rejse ind i operaens verden. Med en let og legende tilgang inviterer vi jer til at opleve operaen på en måde, der er både sjov og lærerig.

Vi skal høre om, hvorfor tenoren har så lys en stemme, og hvorfor der altid er en, der dør? Hvad er en ouverture, og hvorfor synger de på et sprog, man ikke altid forstår?

Julie og Thomas vil også hjælpe os med at lære om stemmens kraft og betydningen af korrekt vejrtrækning. Vi skal synge sammen og ikke mindst høre og se en fantastisk miniopera.

Operasangerne:
Julie Kold Vilstrup er kandidat og solist i klassisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun er sangpædagog og solosangslærer for Herning Kirkes Drengekor samt elever ved Den Jyske Sangskole. Som sangkonsulent ved Den Jyske Sangskole og Sangens Hus har hun stor erfaring med at formidle opera til børn i alle aldre.

Thomas Storm har skrevet og produceret børnekoncerter i samarbejde med Odense Symfoniorkester og har opført "Magiske Mozart" med Sønderjyllands Symfoniorkester. Han har også lavet børneopera på Den Jyske Opera, Den Fynske Opera og Operaen i Midten. I 2013 introducerede han opera for børn sammen med Sigurd Barrett på Copenhagen Operafestival.

Målgruppe: 5-10 år
Vis kort
(U)hygge på biblioteket
11 Okt Workshop

(U)hygge på biblioteket

Fredag den 11. til mandag den 21. oktober 2024, kl. 10.
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Kom forbi og skab dit helt eget bogspøgelse af oldgamle bøger..

Uhh, det spøger på bibliotekerne!

Bogspøgelserne har gemt sig hele året, men med en (u)hyggelig efterårsferie i sigte er de begyndt titte frem.

Kom forbi dit lokale bibliotek og deltag i en sjov og (u)hyggelig aktivitet, hvor du kan lave dit helt eget bogspøgelse ud af oldgamle bøger. Vær med til at lave Sønderjyllands mest hjemsøgte biblioteker!

Målgruppe: 0-99 år
Vis kort
MØGMIS
12 Okt For børn

MØGMIS

Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 11.
Pris: Entré: 30 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Mød Danmarks mest vanvittige og hævntørstige kat - MØGMIS!.

Med udgangspunkt i den sjove og humoristiske tegneserie inviterer skaberne af Møgmis os med forbi Engtoften, hvor Møgmis huserer med alle sine venner.

Forfatter Sophie Souid vil både læse højt og skabe dialog med børnene og vende de temaer, som historierne om Møgmis også gemmer på - nemlig venskab, søskendekærlighed og (u)retfærdighed.

Illustrator af tegneserien, Thomas Hjorthaab, vil live-tegne og dyste med børnene i at lave det ondeste og sjoveste Møgdyr.

Der vil være Møgmis krea-sjov på langbordet både før og efter arrangementet.

Målgruppe:

Børn 7-11 år
Vis kort
Klassisk musik salon
21 Okt Klassisk

Klassisk musik salon

Mandag den 21. oktober 2024, kl. 14.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Kom til et hyggeligt fællesskab for alle, der elsker klassisk musik..

Konceptet er simpelt: Vi mødes for at nyde klassisk musik sammen, hvor vi diskuterer og deler vores tanker undervejs og efterfølgende. Man behøver ikke have et stort kendskab til klassisk musik. Det vigtigste er at nyde musikken og have en uforpligtende snak om det, vi har hørt.

Vi glæder os til at åbne salonen og dele den klassiske musik med jer!
Vis kort
Teleskopet - vores øje til universet (via livestream fra Aarhus Universitet)
22 Okt Foredrag

Teleskopet - vores øje til universet (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 22. oktober 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet..

Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning - og om de har exoplaneter omkring sig.

Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.

I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort
Filmaften
28 Okt Andre Film

Filmaften

Mandag den 28. oktober 2024, kl. 19.
Pris: Fri entré
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Kom med til endnu en omgang filmaften på Biblioteket!.

Er du vild med film? Så kom med til endnu en hyggelig filmaften på Aabenraa Bibliotek. Vi mødes den sidste mandag hver måned på Aabenraa Bibliotek. Her ser vi en god film og hygger, og så har vi afsat lidt tid til at snakke om filmen bagefter.

Vi serverer kaffe og te - du er velkommen til selv at medringe andre drikkevarer og snacks.

Alle er velkomne, og det kræver ikke tilmelding - vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften.

Der er fri entré
Vis kort
Talk og tapas: Margaret Atwood
29 Okt Foredrag

Talk og tapas: Margaret Atwood

Tirsdag den 29. oktober 2024, kl. 18.30.
Pris: Entré: Standard 195 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Deltag i en hyggelig aften, hvor vi sætter fokus på Margaret Atwood over tapas..

Den internationalt anerkendte Margaret Atwood bliver interviewet af Lotte Folke Kaarsholm i Den Sorte Diamant og vi følger med på livestream. Vi sætter stemningen an med et lille oplæg om Margaret Atwoods forfatterskab og om hvorfor hun bliver ved med at være en relevant og betydningsfuld forfatter.

Vi sørger for aftensmaden, så du kan læne dig tilbage, nyde noget lækker tapas fra Folkehjem og følge med i en spændende samtale med Margaret Atwood. Efterfølgende vil der være tid til at snakke lidt om den candaiske forfatter, hendes værker og det interview, vi netop har overværet.

Margaret Atwood har med bøger som "Alias Grace", "Oryx and Crake"-serien og "Tjenerindens fortælling" udfordret sine læseres syn på magt, klima, køn, racisme, religiøs fundamentalisme og meget, meget mere.

Atwood er en af de mest væsentlige og indflydelsesrige nulevende forfattere særligt inden for science fiction-genren. Atwood er i år modtager af den fornemme Hans Christian Andersen Litteraturpris.

Der skal være minimum 5 deltagere for at vi afholder arrangementet, så husk at tilmelde dig senest kl. 10 mandag d. 28/10 så vi ved, hvor mange vi skal bestille tapas til. Der er kun 15 pladser
Vis kort
Tyske flygtninge i Aabenraa
30 Okt Foredrag

Tyske flygtninge i Aabenraa

Onsdag den 30. oktober 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Standard 50 kr Køb/bestil billet
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Hør et spændende foredrag om tyske flygtninge i Sønderjylland fra 1945-1947..

I de sidste to måneder af 2. verdenskrig blev 250.000 tyske borgere drevet på flugt til Danmark, hvoraf 23.000 gjorde ophold i Sønderjylland.

Den store flygtningestrøm resulterede i nogle helt særlige omstændigheder for det tyske mindretal i Sønderjylland. Frem mod befrielsen stod de nemlig for indkvarteringen og forplejningen af de tyske flygtninge, hvilket betød en massiv privat indkvartering hos de hjemmetyske familier.

Efter befrielsen overgik forsorgen til de danske myndigheder.

Foredraget afholdes af seniorforsker Leif Hansen Nielsen, der er forfatter til bogen: "Tyske flygtninge i Nordslesvig 1945-1948"
Vis kort
Tal, tilfældigheder og tipping points (via livestream fra Aarhus Universitet)
5 Nov Foredrag

Tal, tilfældigheder og tipping points (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet..

Når salget af cykelhjelme stiger er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? Måske bliver der solgt flere cykelhjelme fordi det er blevet farligere at cykle i trafikken? Men er det nu også rigtigt? Måske bliver der bare solgt flere hjelme og der er flere ulykker fordi der er flere der cykler? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge - og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået.

Kom og hør professor i statistik Susanne Ditlevsen fortælle om statistikkens heldige og mindre heldige historier - fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.

I foredraget vil du også dykke ned i Susannes egen forskning - fx om matematikken bag 'tipping points' og hvordan man vha. statistik kan forudsige sandsynligheden for at Europas varme havstrøm vil kollapse i dette århundrede.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort
Fortidens og fremtidens vilde natur (via livestream fra Aarhus Universitet)
12 Nov Foredrag

Fortidens og fremtidens vilde natur (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 12. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Aabenraa Bibliotek,
Haderslevvej 3, Aabenraa
Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang - men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning..

I disse år er mange dyre-, plante- og svampearter i massiv tilbagegang eller allerede uddøde - både i Danmark og i mange andre lande. Men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Hvordan kunne mange planter og sommerfugle alligevel finde levesteder i middelalderens danske kulturlandskab - fx side om side med landbruget? Truslerne mod den vilde natur er menneskeskabte, men vi mennesker har også nøglen til at vende tilbagegangen til fremgang.

I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen:
  • Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr - blandt andet huleløver.
  • Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.
  • Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark - både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.


Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler - herunder de naturlige økosystemer i Danmark - da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort