Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
15/3 2023
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
Birk Centerpark 1-3
7400 Herning
Tlf: +45 96 28 86 50
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1333, Lon 9.02243
Åbent: Tir-søn kl. 10-16
Entré: Voksne 75 kr / Pensionister, studerende og grupper 60 kr. Børn under 18 år gratis adgang

Den keramiske frise er 220 m lang og værket skifter karakter efter årstiderne. Anglibygningen er tegnet i 1966 for skjortefabrikant Aage Damgaard. Bygningens plan er formet af to cirkler med forskudt centrum og en indre gård, der er udsmykket af kobrakunstneren Carl-Henning Pedersen. Der er fri adgang til den indre gård, hvor man kan se kunstværket Fantasiens Leg om Livets Hjul. På Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum bydes indenfor til et eventyrligt kunstunivers og alsidige kulturelle oplevelsesmuligheder i form af særudstillinger med bl.a. CoBrA-kunstnere, foredrag, koncerter, omvisninger, aktiviteter for børn og meget andet. For publikum er der desuden hele tiden nye oplevelser at hente, når der i årets løb laves 3-4 forskellige ophængninger med udvalgte billeder fra museets righoldige samling og med andre kunstnere, der giver perspektiv til Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts kunsthistoriske betydning. Museet rummer en enestående samling på mere end 6000 af kunstnerægteparret Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts malerier, akvareller, skulpturer, mosaikker m.m., hvoraf hovedparten blev generøst doneret af Carl-Henning Pedersen selv til Herning by før museets åbning i 1976


Viser 3 events fra/efter 20. jul. 2024

Angli Avantgarden
20 Jul Installation

Angli Avantgarden

Søndag den 19. november 2023 til onsdag den 30. november 2033, 10:00-16:00.
Pris: Entré: Voksne 85 kr; pensionister, studerende, grupper på min. 8 pers.; 70 kr; børn u/ 18 år GRATIS
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum,
Birk Centerpark 1-3, Herning
Dyk ned i den spændende historie om den visionære skjortefabrikant Aage Damgaard, der i 1950erne og 1960erne satte markante spor i såvel tekstilindustrien som kunsthistorien ved at ansætte kunstnere på sin fabrik - Angli - i Herning..

I disse år er det 70 år siden, at skjortefabrikant Aage Damgaard udfordrede konventionerne ved for første gang at invitere kunstnere til Angli-fabrikken i Herning og derved forene kunst og arbejde på systuerne.

Kunstnere som Paul Gadegaard, Sven Dalsgaard, Svend Wiig Hansen, Carl-Henning Pedersen, Robert Jacobsen og Piero Manzoni var med til at forme det avantgardistiske kunstfelt på Angli, alt imens Miles Davis flød ud af højtalerne, og Aage Damgaard inviterede til fabrikskoncerter i arbejdstiden. Her optrådte kunstnere som Wanda Tworek, Victor Cornelius og Lulu Ziegler i kantinen, hvor musikken, billederne og kunstdebatten uundgåeligt kom ind under huden på alle - ansatte som besøgende - der havde deres gang på fabrikken og i miljøet rundt om.

Damgaards initiativ og mod hyldes i udstillingen Angli Avantgarden, der sætter både lyd og billede på det innovative og kunstneriske miljø skabt på Angli dengang.

Udstillingen er en del af projektet Kunsten & Klangen, der blev søsat på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i 2018 med ønsket om "at lade kunsten tale om kunsten". Museet engagerede den danske komponist Ditte Rønn som 'huskomponist' til hvert år at skabe et nyt lydværk med afsæt i museets samling, hvilket i årene siden har skabt spændende og unikke oplevelser for museets gæster. Med afsæt i det kunstneriske og musikalske miljø på Angli har Ditte Rønn således skabt LP'en "Angli Avantgarden", der udkom i forbindelse med Moor Jazz Festival 2022 og allerede nu kan erhverves i museumsshoppen, men også vil kunne opleves i forbindelse med udstillingen
Vis kort
Koncert: Stemmen, kunsten og klangen - Herning Opera Festival
22 Aug Andet/Ukendt

Koncert: Stemmen, kunsten og klangen - Herning Opera Festival

Torsdag den 22. august 2024, 19:30-20:45.
Pris: Entré: 100 kr for voksne, 65 kr u/18, 75 kr for medlemmer af Klub Cobra Køb/bestil billet
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum,
Birk Centerpark 1-3, Herning
I forbindelse med Herning Opera Festival præsenteres den unikke koncert 'Stemmen, kunsten og klangen' på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum..

Stemmen får ekstra ordinær plads når sopranen Cathrine Breinholt Højlund er i front for det 40 personer store MidtVest Pigekor. Under ledelse af dirigent Frida Funk er der skabt et repertoire, der er i klang med kunsten i museets særudstilling Do It! Travel.

Denne sommeraften kommer til at stå idrømmenes, rejselystens og transformationens tegn.

Koncerten ledsages af en dialog mellem den tidligere studievært, journalist og fungerende Kultur- og Fritidschef i Herning Kommune Søren Juul Baunsgaard og museumsinspektør Lotte Korshøj. Samtalen relaterer musikken til værkerne på udstillingen.

Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og Herning Opera Festival har i flere år arbejdet sammen om at forene kunstdisciplinerne i konceptet Kunsten, Klangen, Stemmen. Lad det samarbejde gode fortsætte!

Særudstillingen Do It! Travel præsenterer værker af Olafur Eliasson (Island), Pascale Martine Tayou (Cameroun), Sonja Ferlov Mancoba (Danmark), Julia Llerena (Spanien), Shéhérazade Lhadji Mohand (Belgien) foruden naturligvis museets egne kunstnere Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt (begge Danmark). Udstillingen er kurateret af Lotte Korshøj og Simon Njarmi.

MEDVIRKENDE:
SOLIST: Cathrine Breinholt Højlund
DIRIGENT: Frieda Funk
KOR: MidtVest Pigekor
PIANIST: Eunjin Ko Dey
VÆRTER: Lotte Korshøj og Søren Juul Baunsgaard

Billetter til koncerten kan købes hos Your Ticket og koster kr. 100,00 for voksne og kr. 65,00 for en ungdomsbillet (under 18 år). For medlemmer af museumsklubben Klub Cobra koster billetten kr. 75,00. Alle priser er oplyst ekskl. gebyrer.

Yderligere information om Herning Opera Festival kan findes på www.herningoperafestival.dk
Vis kort
Fra skjorter til kunst - på rejse gennem museets historie
8 Sep Omvisning

Fra skjorter til kunst - på rejse gennem museets historie

Søndag den 8. september 2024, kl. 14:00.
Pris: Entré: Voksne 85 kr; pensionister, studerende, grupper på min. 8 pers.; 70 kr; børn u/ 18 år GRATIS
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum,
Birk Centerpark 1-3, Herning
Tag med på en rejse tilbage i museets fascinerende historie med levende fortællinger om Aage Damgaard og den hvide skjortefabrik Angli, der blev katalysator for, at Carl-Henning Pedersens farverige billedunivers i dag kan opleves på museet i Herning..

Rejsen tager form af et oplæg på ca. 60 minutter ved Ruth Vestergren med start udendørs ved indgangen til Angligården og afslutning indendørs i museets udstillinger.

Rejsen er for alle, og det er gratis at deltage, når entréen til museet er betalt.

Ruth Vestergren har igennem flere år været en fast del af museets team af engagerede frivillige. Som pensioneret lærer er hun især optaget af de gode fortællinger, kunsten gemmer på. Hun har af flere omgange formidlet museets historie for børn og voksne til omvisninger og workshops. Derudover går hun gerne i dialog med museets gæster om udstillinger, arkitektur og historie, når hun hver fredag er at finde som frivillig i museumsbutikken i Angli.
Vis kort