Kom forbi i efterårsferien og giv de små deres første biografoplevelse i bibliotekets trygge rammer..

Kom forbi i efterårsferien, og giv de små deres første biografoplevelse i bibliotekets trygge rammer

Vær med i kampen, hvor du er på enten rødt eller blåt hold. Du vil være på hold med 6 andre, når I skal besejre modstanderne. Kampen foregår i Bryggeriet, hvor vi blandt andet skal lege 'Capture the flag'. For alle mellem 8-12 år..

Kom til Nerf gun battle i efterårsferien!

Kom med til hint junior mesterskaber for familier og vind sjove præmier..

Børnene skaber i samspil med musikken et stort maleri. Duoen Jacob Venndt og Pojken Flensborg får følgeskab af tegneren og børnebogsforfatteren Jacinta Madsen, som hjælper alle med at kreere et kæmpemaleri på gulvet. Musikken inspirerer til maleriet, og..

Jacob Venndt og Pojken Flensborg har som Flensborg/Venndt duo i snart 20 år spillet utallige jazzkoncerter for børn. Ved den lejlighed får duoen følgeskab af tegneren og børnebogsforfatteren Jacinta Madsen, som hjælper alle med at kreere et kæmpemaleri på gulvet. I løbet af 5 kvarter skal børnene i samspil med musikken skabe det store maleri, hvor musikken inspirerer til maleriet, og maleriet inspirerer musikken

Børnene kender sikkert Jacinta som forfatter eller vært på DR Ramasjang, hvor hun blandt andet har været med i Monster Buster, og Flensborg/Venndt duo vandt i 2018 en DMA i kategorien Børnejazz.

Arrangementet er i samarbejde med Jazz For Kids.

Jazz for Kids er en mini-festival i skolernes efterårsferie, hvor jazzmusikere fra nær og fjern valfarter til Trekantområdet for at servere lækker jazz til børn

Ønsker du at sikre dit barn sunde udviklinger med udsigt til et ungdoms- og voksenliv med trivsel i velfungerende relationer?. Cand.Psych Frida Nøddebo Nyrup leverer et spændende, overraskende og lærerigt foredrag..

Foredragets hovedformål er at give et indblik i nyere viden om, hvordan vi som voksne kan støtte børn i sunde udviklinger. Aktuelt har vi en del unge, der mistrives. Der er mange faktorer, der kan bidrage til denne mistrivsel. I dette foredrag vil der blive sat fokus på, hvordan vi som voksne kan støtte børns følelsesmæssige og gryende seksuelle udvikling, som er områder, der i væsentlig grad kan bidrage til mistrivel i ungdomsårene og videre ind i voksenlivet.

Det kniber med formidling af den viden, vi faktisk har og desværre er emnet endnu kun sporadisk nævnt i Sundhedsstyrelsens publikationer som fx den fra 2021: "Sunde børn : Til forældre med børn i alderen 0-2 år", men der er tegn på, at der også her snart kommer fokus på området. For det er meget væsentlige udviklinger, som tager deres begyndelse allerede i spædbarnsalderen og op gennem barndommen.

Det uheldige er dog, at de fleste daginstitutioner ingen politik har på området, og også ofte er præget af manglende viden om i alt fald den gryende seksuelle udvikling. Daginstitutionsområdet har nærmest i afmagt lukket ned for hele området, hvilket er forståeligt, da det er meget vanskeligt at navigere i et samfund, som er meget seksualiseret, mens det samtidig er præget af negativitet og misforståelser, når til taler om mindre børns behov for at blive mødt anerkendende på deres kropslige nysgerrighed. Daginstitutionsområdet er nemlig også nødt til at beskytte deres personale mod beskyldninger om fx krænkelser af børn, eller problematikker omkring børn, der har krænket hinanden. I en sådan situation med manglende viden og en praksis, der afviser kropslig nysgerrighed i daginstitutioner, er det meget forståeligt, at også forældre - i bedste mening - kommer til at gøre skade på både børns følelsesmæssige og gryende seksuelle udvikling.

Uden, at vi præcist kan vide, hvor meget den aktuelle praksis bidrager til den aktuelle mistrivsel, som vi ser hos en stor procentdel af unge mennesker, så er der forhold, som giver anledning til eftertanke. Fx er det netop de generationer, som er vokset op i en periode med manglende accept af børns nysgerrighed på kroppen, hvor en stor del i dag har det svært i ungdomslivet. Et par af de bemærkelsesværdige forhold kan opsummeres som følgende:

Vi har som samfund i stigende grad tabuiseret og lukket ned for børns gryende seksuelle udvikling fra omkring år 2000.

Sundhedsstyrelsens trivselsundersøgelse viser, at 34,4 % af unge kvinder mellem 16 og 24 år har psykiske udfordringer. De har haft deres barndom i en periode med manglende accept af børns kropslige nysgerrighed.

Op til 52 % af unge kvinder rapporterer om mindst 1 seksuel dysfunktion. De har også haft deres barndom i en periode med manglende accept af børns kropslige nysgerrighed.

Antallet af anmeldte seksualforbrydelser steg fra omkring år 2017 til det firdobbelte af, hvad det ellers har været gennem mange år. De årgange, som i år 2017 var midt i teenageårene og dermed begyndende aktive mht. voksenseksualitet, er født omkring år 2000, hvor vi som samfund lukkede ned for børns nysgerrighed på kroppen.

Center for Seksuelle Overgreb" på Rigshospitalet meddelte i 2020, at mere end 40 % af alle krænkere, på dette tidspunkt, var unge under 18 år. Igen er det de årgange, der er vokset op i en periode med manglende accept af børns kropslige nysgerrighed, som er i fokus. Vi taler om årgange, hvor voksne i ringe udstrækning har støttet i opbygningen af sunde social-seksuelle kompetencer som nu står for en forholdvis stor del af de krænkelser, der er kommet til myndighedernes kendskab.

Så længe der ikke er lavet konkrete undersøgelser, kan vi ikke ud fra ovenstående med sikkerhed sige, at en underkendelse af de nævnte udviklinger, giver udfordringer for vores børn, når de bliver teenagere og voksne. Imidlertid har vi masser af anden viden, som alt sammen peger i retning af, at det har omkostninger at modarbejde børns naturlige trang til at sikre medfødte udviklinger.

I øvrigt minder den aktuelle situation med ca. 25 års tiltagende tabubelægning af børns gryende seksuelle udvikling, om de forhold, der herskede på Freuds tid. Vi ser fx gentagelser af de mønstre, som Freud pegede på først i 1900 tallet. Dengang så man forholdvis mange neuroser, som Freud mente, havde rod i en underkendelse af barndommens seksualitet. Det, man dengang kaldte neuroser, svarer til det, vi i dag diagnostiserer som angst, spiseforstyrrelser, OCD osv.

Dertil er der også tegn på, at man som ung sagtens have seksuelle udfordringer uden, at det nødvendigvis slår ud som mistrivsel på andre områder, hvilket især gælder for unge kvinder.

Vi ved også, at vi kan forebygge seksuelle overgreb og uheldige seksuelle udviklinger ved at imødekomme børns behov for voksne, der støtter og fx får gjort det tydeligt for børn, at "doktorlege" kun skal leges med andre jævnbyrdige børn - ikke med voksne eller unge babysittere. Seksuelle overgreb på børn sker primært i den nære familie- og bekendtskabskreds.

De krænkelser, der sker børn imellem vil altid ske, da børn i vuggestue- og børnehavealder endnu ikke kender de social-seksuelle spilleregler. Krænkelser i den alder er helt naturlige og som regel ufarlige i den udstrækning, at voksne omkring børnene får løst de uoverensstemmelser, der måtte være og får opløst virkningerne af eventuelle grænseoverskridende handlinger. Når sådanne krænkelser børn imellem bliver traumatiserende, så skyldes det som regel svigt fra de voksnes side. Når "doktorlege" er forbudte finder grupper af børn ud af at lege disse lege i skjul for de voksnes blikke, da "nysgerrigheden overdøver forbuddet". Det betyder videre, at selv når noget går galt i legen, så tør børnene ikke søge de voksnes hjælp. Det gør at krænkelser dels kan stå på over tid og dels udvikles i alvorlighed, hvilket kan få overraskende betydning for børnenes personligheds- og seksuelle dannelse.

Hvad er det der hindrer os i, at ændre den underkendende praksis, som vi aktuelt ser?

Er det vores egen bornerthed eller måske generthed over emnet - eller er det kun uvidenhed?

Er det tankerne om, hvad naboen tænker, hvis jeg søger viden og begynder at tage mit barns udvikling alvorligt?

Hvor længe kan vi leve med ikke at plukke de lavesthængende frugter i forhold til at forebygge, at kommende generationer skal risikere krænkelser og mistrivsel, som vi aktuelt ser?

Kom og hør Frida fortælle og give konkrete eksempler på, hvordan vi som voksne kan støtte sunde følelsesmæssige og gryende seksuelle udviklinger.

KORT OM FRIDA NØDDEBO NYRUP

Frida er uddannet cand.psych og familieterapeut. Hun er tidligere lektor ved University College og medudvikler af det nationalt obligatoriske modul: "Køn, Seksualitet og Mangfoldighed" på pædagoguddannelserne i Danmark. Dertil har hun i mere end 30 år arbejdet intenst med den følelsesmæssige og den seksuelle udvikling.

EVALUERINGER

Frida har afholdt kurser og foredrag rettet mod fagpersoner, der arbejder med unge og som fx skal undervise i seksualitet.

Her får hun udelukkende rigtig gode tilbagemeldinger, som fx:

Signe Irminger, Nyborg Gymnasium:

Hvad tog du med dig? "Virkelig gode og relevante oplæg, spændende diskussioner, super kursus"

Yderligere kommentarer: "Frida har enorm stor viden på området og er en dygtig formidler. Jeg er blevet meget klogere på unges seksuelle og kønsmæssige udvikling og meget mere bevidst om min egen praksis som underviser og tilrettelægger af seksualundervisning - jeg anbefaler på det varmeste Fridas Kurser"

Anne Lund, Marielundskolen, Kolding

Hvad tog du med dig? "En grundlæggende viden om børn og unges seksuelle udvikling set ud fra helhedsperspektiv. Ny viden om kønsidentitet."

Yderligere kommentarer: "Kurset giver en dækkende introduktion til børn og unges seksuelle udvikling - evidensbaseret med et omfattende kildemateriale. Desuden gives der mulighed for at tage praksiseksempler op undervejs."

Mette Gravesen, Marielundskolen, Kolding

Hvad tog du med dig? "At børn og unge også udvikler sig gennem grænseoverskridende adfærd, og at det er i disse situationer, man kan vejlede og potentielt ændre adfærd."

Yderligere kommentarer: "Som seksualvejleder ville det være rart, hvis alle personaler på skolen blev grunduddannet i at kunne samtale med eleverne, om emner, der relaterer sig til seksualundervisning. Tænk hvis vi kunne mindske skam og tabu for vores unge mennesker."

Hør fortællingen om livet som spionchef og den efterfølgende anholdelse og varetægtsfængsling..

// Et arrangement fra Kolding Talks //

Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen blev anholdt i Københavns Lufthavn i december 2021, blev det starten på en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale.

Nu fortæller hovedpersonen selv, hvordan det var at blive fængslet og sidde i celle 18 i Hillerød arrest i 71 dage. Hvordan han fik hverdagen til at gå bag tremmerne og blandt kriminelle, om hans tanker om vores retssystem og forholdet mellem embedsmænd og politikere. Og hvordan det var, da hele sagen mod ham og Claus Hjort Frederiksen blev droppet.

Han fortæller også om sin karriere som topchef for både FE, PET og Forsvarsministeriet og de ledelsesmæssige værdier, han er optaget af.

Publikum hører om efterretningsarbejdet, og om nogle af de komplekse trusler, Danmark står over for i disse år.

Om foredragsholderen

Lars Findsen (f. 1964), cand.jur., tidligere bl.a. chef for PET og FE, ministersekretær og departementschef.

I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark. Han har som den eneste været chef for både PET og FE. Han er dermed også en af de eneste vestlige efterretningschefer, der både har været chef for sin nations indenrigs- og udenrigsefterretningstjeneste.

Lars Findsen har været med til at håndtere politiske skandaler med store personlige konsekvenser. Men først og fremmest har han i to årtier været med til at forsvare demokratiet og passe på Danmark i en periode med Muhammedtegninger, høj terrortrussel og voldsomme udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder i en stadig mere kompleks verden.

Foredraget er et Kolding Talks arrangement

Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten. Fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen

Kom med på en rejse i 500 års musikhistorie med den klassiske musiks dynamiske duo..

Frederik Cilius og Mathias Hammer kommer på hårdt arbejde, når de vil føre publikum gennem 500 års klassisk musikhistorie. Startskuddet går i den italienske renæssance og bevæger sig kronologisk frem til tyske J.S. Bach, de wienerklassiske mestre Mozart og Beethoven, 1800-tallets romantiske drømmere, Wagners megalomani og ind i det 20. århundrede, hvor Stravinskij sprænger orkesterklangen og Schönberg sprænger musikkens tonalitet til atomer.

Som musikalske konkurrenter er Frederik Cilius og Mathias Hammer kendt som holdkaptajner i 'Den Klassiske Musikquiz' på DR2, hvor de duellerer om at genkende musik spillet baglæns eller ud fra blot én tone. I radioprogrammet 'Hammer og Cilius' på P2 er rivaliseringen lagt på hylden, når de to venner Hammer og Cilius viser, hvorfor de er kendt for deres humor, viden og entusiasme for klassisk musik.

Foredraget varer cirka 90 minutter.

Om oplægsholderne

Frederik Cilius er et dansk multitalent, der markerer sig som satiriker, skuespiller, radio/tv-vært, musikformidler og klarinettist. Han er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og Jacobs School of Music ved Indiana University Bloomington. Elskere af klassisk musik vil kende ham som en af de operarejsende i DR-serien Operarejsen, foruden sin rolle i 'Den Klassiske Musikquiz' og i radioprogrammet 'Hammer & Cilius'.

Mathias Hammer er musikformidler og vært i DR. Han er solistuddannet koncertpianist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og siden 2010 har han præsenteret DR Symfoniorkestrets Torsdagskoncerter for både publikum og radiolyttere på P2. Han har skabt podcast-serier om Niels W. Gade, Carl Nielsen og Beethoven, og han er fast vært i programmet 'Mesterværker'.

Foredraget er et Kolding Talks arrangement

Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten. Fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen

Den måde vi tænker på, kan betyde, at vi får en dårlig følelse..

Hvis du skal til eksamen i morgen og bliver nervøs, så er det ikke eksamen, der gør dig nervøs, men det du TÆNKER om eksamen.

Hvis du får det dårligt, når du tænker på en ubehagelig oplevelse, du oplevede for en uge siden, så er det ikke oplevelsen der gør, at du får det dårligt, men det du TÆNKER om oplevelsen.

Hvis du tænker: "Det kan jeg ikke finde ud af", så får du ret.

Ved foredraget får du teknikker til at kunne styre dine tanker, så du ikke tænker dig til en dårlig følelse.

Læs her, hvad andre mener om foredraget:

https://brughjernenbedre.dk/referencer/

Foredraget indeholder også følgende emner:

Styr dine tanker og følelser og bliv fri for stress, angst og depression:

85% af alle bliver på et tidspunkt i livet ramt af mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom.

NY forskning har via hjernescanninger med mere identificeret bestemte fastlåste bias eller mønstre i hjernen, som forårsager de mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme.

Disse fastlåste bias eller mønstre kan, med simple teknikker, ændres.

Ved foredraget får du viden om disse bias/mønstre, og hvordan du selv kan ændre disse

Kan man lære "IKKE AT KUNNE CYKLE"?

Dengang du i sin tid lærte at køre på cykel, brugte du helt bevidst al din opmærksomhed på at holde balancen, træde rundt, se på vejen og andet. Det var ikke muligt, på samme tid, at tænke eller tale om andre ting.

Efter du havde gjort det i et stykke tid, blev der lavet automatiske mønstre i hjernen, og i dag kan du cykle uden at tænke over, hvad du gør. Det fungerer helt automatisk.

Hvis du skal lære "ikke at kunne cykle", skal du de næste tre måneder, hver gang du sætter dig op på din cykel, vælte bevidst. Så vil der blive dannet nye automatiske mønstre i hjernen, og derefter vil du vælte helt automatisk.

Alle dårlige vaner og uhensigtsmæssige reaktioner kan man ændre på samme måde.

Ved foredraget får du en nærmere forklaring og flere teknikker til, at ændre det du gerne vil ændre.

At være i Nuet:

Mennesket er i modsætning til dyrene udstyret med en forestillingsevne. Det har gjort, at vi har udviklet os så langt som vi har. Det skal vi være taknemmelig for. Men det kan også være en ulempe, hvis ikke man kan styre sin forestillingsevne.

Mange mennesker forestiller sig dårlige ting, der aldrig vil ske, og bliver derfor triste, nervøse, vrede eller hvad det nu måtte være. De lever i fremtiden.

Der er ikke noget galt med at tænke ud i fremtiden, men hvis du bliver fyldt med dårlige følelser og bliver handlingslammet, når opmærksomheden er rettet mod fremtiden, så er det bedre at rette opmærksomheden mod Nuet.

Ved foredraget: får du teknikker til at kunne styre din opmærksomhed, så du kan have den rettet mod Nuet og ikke mod fremtiden, hvis det er det, du ønsker.

Læs mere her: https://brughjernenbedre.dk/laer-at-styre-dine-tanker-og-foelelser/

Har du lyst til at synge og tænde et lys i den mørke tid, så deltag i lyskoret, der bevæger sig gennem Kolding midtby d. 5.december..

Vi mødes foran Kolding Bibliotek og går via Jernbanegade til Nicolai Kultur, mens vi synger nogle af julens smukke sange.

Alle, der deltager, opfordres til at medbringe lys i alle mulige former og farver. Man kan deltage med en fakkel, en telefon, en pandelampe, et knæklys eller andre former for lyskilder.

Lyskoret arrangeres af Nicolai Kultur og Sangkraft Kolding

Brug en dag i selskab med to af det 20. århundredes allerstørste tænkere og se, om du kan blive lidt klogere på den menneskelige eksistens..

// Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet //

Denne torsdag vil vi undersøge to filosofiske forfattere og spejle dem i hinanden: Martin Heidegger om den eksistentielle angst og forholdet til døden, og Hannah Arendt om det aktive liv og forholdet til fødslen.

Heideggers og Arendts skæbner var ikke bare personligt, men også filosofisk forviklede, fordi de begge tog bestik af yderpunkterne i den menneskelige eksistens.

Ved Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet

Pris
Standard 350,00 kr.
Studerende 195,00 kr.

Billetter købes via Folkeuniversitetet