Kunne ikke hente 'https://www.lejre.dk/kultunautarrangement/' indenfor 15 sek.
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
23/6 2014
FOF Nordvestjylland
Brogårdsvej 2
7500 Holstebro
Tlf: 97 41 19 64
Yderligere information: Hjemmeside

Formand:
Aftenskoleleder Pia Lago
Brogårdsvej 2
7500 Holstebro
Tlf: 97411964

Et er FOF's formål, gennem fastholdelse af og fordybelse i den kristelig-humanistiske kulturtradition, at fremme kundskab om menneske og samfund og medvirke til at dygtiggøre og udvikle den enkelte til et rigere menneske- og samfundsliv


Viser 83 events fra/efter 21. jul. 2024

Klangmeditation- workshop
24 Sep Workshop

Klangmeditation- workshop

Tirsdag den 24. september 2024, kl. 19.15-20.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Fof Yoga Studio, Rolf Krakes Vej, 9. 1 Sal, Holstebro
Oplev klang/syngeskålenes lydunivers og deres fantastiske afslappende effekt på både krop og sind. Du får mulighed for at falde helt til ro og blive fyldt op med fornyet energi og balance..

En klangmeditation foregår således: Du sidder eller ligger på et underlag, med støtte til kroppen i form af pøller og puder. Hav gerne et tæppe over dig.

Vi starter med en kort introduktion, hvorefter jeg guider dig ind i roen ved hjælp af dit åndedræt. Derefter laver jeg en guidet meditation. Når den er slut, spiller jeg videre, imens du ligger og slapper af.

De sidste 5 minutter vil der være tid til at vågne langsomt op.

Der vil være yogamåtter, pøller og tæpper til rådighed. Medbring dog gerne selv. Husk en vandflaske. Det tilrådes at drikke ekstra vand før og efter klangmeditationen.

Min baggrund:

Jeg er Emily Hess Klangyoga lærer fra Nordlys, Grundkursus "Klang" hos Jane Winther, Mediyoga terapeut, kranio-sakralterapeut og sygeplejerske. Jeg har siden 2017 undervist i Mediyoga hos FOF Nordvestjylland

Underviser: Herdis Hviid
Hold: 242160
Vis kort
Fransk niv. 5
24 Sep Undervisning

Fransk niv. 5

Tirsdag den 24. september til tirsdag den 3. december 2024, 10 mødegange kl. 10-11.50.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Struer Aktivitetscenter, Skolegade 5a, Struer
Vi skal læse, forstå det meste og samtale udfra Grégoire Delacourts roman' La Liste de mes Envies'. Vi forbereder 4-5 sider pr gang og arbejder i små velfungerende og hyggelige samtalegrupper..

Vi trækker også materiale/ film ind fra nettet og der er lærerstyrede oplæg og øvelser om grammatik og udtale. Vi laver fællesindkøb af bog til ca. 125 kr., ligesom vi også kan indkøbe dvd med filmatisering.

Holdet har allerede læst to romaner. Holdet læser på 5. år nu. Niveauet kan sammenlignes med en handels- eller studentereksamen.

Jeg laver gloser til de sider, vi skal læse og samtaleopgaver, som vi løser kollektivt eller i små samtalegrupper.

Vi satser meget på at øve talefærdighed og god udtale

Vi arbejder med den nødvendige grammatik, men mod, talefærdighed, udtale og forståelse er hovedmålene.

Selv er jeg tidligere HF-lærer, der stadig brænder for sit fag, og for det, som sprog og kultur gør for at holde os levende og fleksible hele livet.

Jeg har glemt at omtale holdets arbejdsklima: Alle samarbejder med alle i vekslende grupper. Vi har ca. 4 sider læsetekst for, som jeg har lavet gloser til. Alle synes, at det kræver en indsats. Det gode kammeratskab og den sunde latter er den olie, det hele glider i.

Holdet deler en lille, lukket facebookgruppe med andre franskhold. Her deler jeg forskellige, journalistiske småudsendelser, der er undertekstet på fransk. Her er det også tilladt alle medlemmer at skrive på det fransk, de nu kan uden at blive kritiseret for eventuelle fejl. Det støtter os i at gætte og forstå talt fransk som om vi var i Frankrig.

Det er godt, men ikke noget krav at være med i Facebookgruppen.

Du er velkommen til at få mit telefonnummer hos FOF

Underviser: Maria Jakobsen
Hold: 242222
Vis kort
Taichi/Qigong for begyndere

Taichi/Qigong for begyndere

Tirsdag den 24. september til tirsdag den 10. december 2024, 11 mødegange kl. 18.45-20.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Struer Energi Park, Morten Andersens Passage 7, Struer
Taichi/Qigong er for alle og for livet. Tai Chi er en slags langsom Kong Fu/kampkunst. Ved regelmæssige øvelser kan man aktivere kroppens egne selvhelbredende energier til at styrke immunforsvaret, forebygge og behandle sygdomme..

Fordele ved at træne Tai Chi og Qigong:

Forbedre den almene helbredstilstand

Forebygge og behandle sygdomme for eksempel blodpropper

Forbedre blodomløbet og balanceevnen

Styrke immunforsvaret og knoglerne

Modvirke aldringsprocessen - bedre hukommelse og større smidighed

Forbedre koncentrationen og læringen

Blive mere fleksibel i muskler og led

Modvirke stress og spændinger

Fremme kreativiteten og det psykisk velvære

Balancere og koordinere krop og sjæl

Man kommer i godt humør og har det sjovt sammen

Mindre medicinforbrug på længere sigt

Og bedre bevægelighed i kroppen

Underviser: Fang Bi
Hold: 242311
Vis kort
Drama & teater - workshop
26 Sep Andet

Drama & teater - workshop

Torsdag den 26. september 2024, kl. 17-19.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
Workshoppen er for voksne i alle aldre, der har lyst til at prøve kræfter med Drama og Teater. Vi kommer til at tage det fra lige præcis jeres niveau. Øvelserne tager udgangspunkt i skuespillerens arbejde med krop, stemme og forestillingsevne..

Øvelserne kan øges i niveau og sværhedsgrad, alt efter deltagernes formåen

Vi vil komme til at arbejde med alt fra tekster, karakterer og fremstilling af nul tekster og meget mere. Måske bliver det en smule grænseoverskridende, men jeg kan love dig for at det bliver hamrende sjovt!

De kompetencer, du får af at spille teater, kan du tage med ud til arbejdspladsen og de vil opleve dig som en mere autentisk medarbejder. Du kan også tage dem med næste gang du skal holde en tale til en i familien. Du kan også bare nyde det og glæde dig, til mange flere oplevelser på de skrå!

Hvis du har lyst - kan du blive statist til Slagteriets Halloween i Holstebro, her kan man komme med i en gysergang og være med til at skræmme folk der dukker op til festen. Det plejer at være rigtig sjovt!

Underviser: Frederik Kristensen Bjerg
Hold: 242952
Vis kort
Samtaleforedrag om barndommen - Joy & Juliane
26 Sep Foredrag

Samtaleforedrag om barndommen - Joy & Juliane

Torsdag den 26. september 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Huset Holstebro, Danmarksgade 13A, Holstebro
Kom med til dette foredrag med Joy Mai Kissov og Juliane Overgaard og deltag i debatten om det vigtige emne og/eller bliv klogere på barndommens betydning for den enkeltes ungdoms- og voksenliv..

Måske spørger du dig selv, hvorfor du skal deltage i dette foredrag? Svaret er enkelt - fordi det er en relevant dialog, som du vil få serveret på en anderledes måde med masser af skæve smil og stof til eftertanke.

I samtaleforedraget vil vi komme ind på disse spørgsmål og emner:
  • Hvordan er vi vokset op og hvilken indflydelse har vores opvækst haft på os?
  • Hvordan har den præget os og hvad har vi kæmpet med hver især?
  • Mobning, mistrivsel og ensomhed - hvor er de voksne og hvorfor griber vi ikke ind, når vi fornemmer, at et barn har det svært eller mistrives?
  • Hvordan kommer vi den stigende ensomhed blandt børn og unge til livs?
  • Hvad er en god rollemodel? Hvorfor er det vigtigt, at den voksne går forrest og viser vejen?
  • Hvornår er man et curlingbarn og hvordan/hvorfor er dette blevet del af vores hverdag?
  • Er et barn et statussymbol?
Og sikkert meget andet. Deltagerne er velkomne til at byde ind og tage del i debatten, så vi sammen kan få vendt nogle af de svære emner, som børn og unge kæmper med

Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242067
Vis kort
Plantetryk for begyndere
27 Sep Undervisning

Plantetryk for begyndere

Fredag den 27. september 2024, kl. 09-15.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Lotte Kjær Design, Harrestrupvej 55, Holstebro
En hel fordybelsesdag, hvor vi skal arbejde med plantertryk både på papir og stof..

Teknikken hedder monotryk, planterne er motivet og det er selve planten vi bruger til at trykke med. Det er en meget intuitiv og umiddelbar måde at arbejde på, vi planlægger i nuet og det er nemt at tage nye beslutninger undervejs i processen eller følge det planlagte. Arbejdsgangen er helt individuel. Vi bruger de planter, vi har lige ved hånden fra min have, det I medbringer eller naturen omkring mit værksted. Hvis vejret tillader det, er vi udenfor, ellers rykker vi ind i min carport.

Dagen begynder kl. 9.30 - 15.30, med frokostpause midtvejs, medbring selv frokosten. Kaffe og te vil være på kanden hele dage og en eftermiddags-kage-snack sørger jeg for.

Det er ikke nødvendigt at have erfaring med tryk, alle kan være med

Praktisk:

Undervisningen foregår på mit værksted på Harrestrupvej, Holstebro. Praktisk tøj der må svines til og passer til vejret.

Medbring selv godt akvarelpapir og stof, find evt. stof i genbrug (lagner, duge og lignende). Hvis ikke du har mulighed for selv at medbringe stof og papir, kan det købes på stedet.

100,- til trykfarve og binder må påregnes, det afregnes ligeledes på dagen med Lotte Kjær Design

Underviser: Lotte Kjær
Hold: 242626
Vis kort
Aqua-flow for gravide - Vinderup

Aqua-flow for gravide - Vinderup

Mandag den 30. september til mandag den 4. november 2024, 5 mødegange kl. 08.30-09.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Vinderup Hallerne, Halvej 2B, Vinderup
Træning i vand for gravide er en af de mest populære motionsformer blandt gravide - med god grund! Vandet giver kroppen fri bevægelighed og en vidunderlige følelse af vægtløshed og velvære..

Under graviditeten bliver kroppen belastet mere end normalt. Det unikke ved bevægelse i vand for gravide er, at musklerne styrkes, og leddene aflastes. Gravide med gener i lænd og bækken oplever ofte en bedring. På holdet træner vi også evnen til at slappe af og give efter - evner der kan komme dig til gode under fødslen.

Kom med til bevægelse i vand for gravide, hvor du får mulighed for at styrke din krop på en sjov og anderledes måde! Du behøver ikke kunne svømme for at være med, da træningen tilpasses til dig. Alle kan være med

Vandets opdrift aflaster dine led og kan give en fornemmelse af lethed i kroppen. Vandet giver dig en større bevægelsesfrihed, samtidig med at vandmodstanden er med til at aktivere kroppens muskulatur. Desuden aktiveres venepumpen i vandtræningen, hvilket kan forebygge og afhjælpe væske i kroppen under din graviditet.

Vi lægger særlig vægt på:

* Høj puls for at styrke kredsløbet

* Bevægelighedstræning med særligt fokus på ryg og bækken

* Åndedrætsøvelser der kan gavne afspænding og støtte under fødslen

* Træning af muskler, led og bækkenbund.

* Refleksion og øvelser der kan styrke din kropsbevidsthed

* Aktiviteter i gruppen der kan gøre træningen sjov og motiverende.

Du kan starte hvornår som helst i din graviditet. Holdet kører af 5 gange

Underviser: Sofie Brøndgaard
Hold: 242346
Vis kort
Samtaleforedrag om barndommen - Joy & Juliane
1 Okt Foredrag

Samtaleforedrag om barndommen - Joy & Juliane

Tirsdag den 1. oktober 2024, kl. 19-21.
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Morsø Folkebibliotek, Holgersgade 7, Nykøbing M


Underviser: FOF Foredragsholder
Hold: 242070
Vis kort
Kvætse- og pladeteknik - Nyhed
3 Okt Undervisning

Kvætse- og pladeteknik - Nyhed

Torsdag den 3. til torsdag den 24. oktober 2024, 3 mødegange kl. 17.30-20.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Kiilerich Keramik, Damhusvej 67, Bækmarksbro
På dette kursus skal vi omkring to teknikker - pladeteknik og kvætseteknik. Kurset er både for begyndere og øvede. Der kan laves skåle, krus, fade, vaser og kugler..

Vi vil starte med at arbejde med kvætseteknik - og hvis du allerede kender teknikken, arbejder du bare løs. Hvis ikke, guider jeg dig gennem processen.

Kurset løber over 3 mødegange. De første 2 gange arbejder vi med leret og den sidste gang glaserer vi vores værker.

Ler koster 75,- pr. kg inkl. brænding og glasering - afregnes med underviseren

Kaffe og the er til rådighed - vi glæder os til at se jer

Underviser: Mariann Kiilerich
Hold: 242530
Vis kort
Aquamotion/vandgymnastik

Aquamotion/vandgymnastik

Torsdag den 3. oktober til mandag den 11. november 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Nordvestjylland.
Holstebro Svømmecenter, Jeppe Schous Gade 14, Holstebro
Nyhed i efteråret 2023 - velkommen til Lene Uldum som ny underviser hos FOF. Har du svært ved at finde gejsten til at motionere?. Så skal du prøve aquamotion. Her er stor risiko for, at du bliver afhængig af den ugentlige time i vand..

Du elsker at være i vand, men synes, at det er lidt ensformigt at svømme baner. Du vil gerne prøve kræfter med udfordringen ved øvelser på en anden måde, end i fitnesscentret. Det ser måske ikke ud af meget, men det skal man ikke lade sig snyde af. Du vil opleve at bruge kroppen på en helt anden måde. Du bruger optil 3 gange så meget energi, som hvis du lavede tilsvarende øvelser på land.

Jeg byder på god musik, højt humør, og chancen for at få pulsen lidt op. Hver gang sluttes af med let udstrækning

Underviser: Lene Uldum
Hold: 242414
Vis kort
Kunne ikke hente 'https://www.lejre.dk/kultunautarrangement/' indenfor 15 sek.