Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
16/9 2021
Huset I Give
Rådhusbakken 9
7323 Give
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.8454, Lon 9.2358


Viser 8 events fra/efter 27. jun. 2024

Yoga for alle

Yoga for alle

Tirsdag den 13. august til tirsdag den 17. december 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: AOF Vejle
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Føler du dig lidt stiv i kroppen, trænger du til at få trænet din balance og styrket musklerne og finde ro, så er dette hold noget for dig. Øvelserne på dette hold er valgt så alle kan være med, begyndere som øvede..

Yogaøvelserne giver en stærk og smidig krop og du får løsnet op for spændinger. Vi bruger åndedrætsøvelser og afspænding til at opnå indre ro samt øget overskud og overblik. Du vil med tiden opleve en øget følelse af at være i balance, større modstandskraft mod sygdomme og få en bedre kropsbevidsthed

Medbring yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude

Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124204224
Vis kort
Morgenyoga

Morgenyoga

Tirsdag den 13. august til tirsdag den 17. december 2024, 18 mødegange kl. 08.15-09.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: AOF Vejle
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Føler du dig lidt stiv i kroppen, trænger du til at få trænet din balance og styrket musklerne og finde ro, så er dette hold noget for dig. Yoga er en fantastisk måde at starte dagen på..

Øvelserne på dette hold er valgt så alle kan være med, begyndere som øvede. Yogaøvelserne giver en stærk og smidig krop og du får løsnet op for spændinger. Vi bruger åndedrætsøvelser og afspænding til at opnå indre ro samt øget overskud og overblik. Du vil med tiden opleve en øget følelse af at være i balance, større modstandskraft mod sygdomme og få en bedre kropsbevidsthed. Efter yoga føles din krop glad, let og sund og du vil være klar til at tage fat på resten af din dag

Medbring yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude

Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124204214
Vis kort
Yoga for seniorer

Yoga for seniorer

Tirsdag den 13. august til tirsdag den 17. december 2024, 18 mødegange kl. 10-11.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: AOF Vejle
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Særligt når vi bliver ældre, er det vigtigt, at vi holder os i gang, og arbejder med kroppen, for at beholde vores mobilitet, fleksibilitet og styrke..

Så hvis du føler dig lidt stiv i kroppen, trænger du til at få trænet din balance og styrket musklerne, så er dette hold noget for dig

Yoga er for alle mennesker, også for dig som har brug for at tage specielle hensyn til din krop. På dette hold får du gennemarbejdet alle muskelgrupper på en blid og skånsom måde. Vi har fokus på styrke, stræk, balance og åndedræt. Ved at arbejde med åndedrættet trænes lungerne, så iltoptaget i kroppen øges og svimmelhed mindskes. Når du udfører øvelserne i et roligt tempo med fokus på åndedrættet, får du samtidig mere ro på tankerne og får en bedre kropsbevidsthed.

Medbring yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude

Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124204222
Vis kort
Yoga for seniorer

Yoga for seniorer

Torsdag den 15. august til mandag den 7. oktober 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: AOF Vejle
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Særligt når vi bliver ældre, er det vigtigt, at vi holder os i gang, og arbejder med kroppen, for at beholde vores mobilitet, fleksibilitet og styrke..

Så hvis du føler dig lidt stiv i kroppen, trænger du til at få trænet din balance og styrket musklerne, så er dette hold noget for dig

Yoga er for alle mennesker, også for dig som har brug for at tage specielle hensyn til din krop. På dette hold får du gennemarbejdet alle muskelgrupper på en blid og skånsom måde

Vi har fokus på styrke, stræk, balance og åndedræt. Ved at arbejde med åndedrættet trænes lungerne, så iltoptaget i kroppen øges og svimmelhed mindskes. Når du udfører øvelserne i et roligt tempo med fokus på åndedrættet, får du samtidig mere ro på tankerne og får en bedre kropsbevidsthed.

Medbring yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude

Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124204226
Vis kort
Yoga og de 5 Tibetanere

Yoga og de 5 Tibetanere

Torsdag den 22. august til torsdag den 10. oktober 2024, 8 mødegange kl. 10.45-12.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: AOF Vejle
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Vi indleder hver undervisning med klassiske yogaøvelser, arbejder herefter med øvelsesserien "De fem Tibetanere" og afslutter med afspænding eller meditation. "Tibetanerne" er fem øvelser som giver fornyet livskraft og velvære..

Erfaringer viser, at man ved regelmæssigt at udføre de fem øvelserne vil opleve bedre fysisk og psykisk balance.
Det er 5 enkle øvelser, som alle kan lære og få stort udbytte af. Det kræver blot, at man har tålmodighed med sig selv, er villig til at arbejde med øvelserne og gøre dem til en del af sin hverdag

Vi kommer omkring følgende:
Åndedrættet spiller en stor rolle i "De fem Tibetanere" og i yoga generelt, derfor vil vi hver gang lave åndedrætsøvelser.
Opvarmning af kroppen ved dynamiske samt klassiske yogaøvelser.
Gennemgang af "De fem Tibetanere".
Modererede alternative øvelser som kan bruges, hvis du har fysiske begrænsninger, eller mangler styrke i opstartsperioden.
Supplerende yogaøvelser.
Afspænding og meditation.

Målet er at du fortsætter den gode vane hjemme, og at du ved at komme på holdet hver uge får hjælp til at holde ved rutinen

Medbring yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude

Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124204227
Vis kort
Få støtte og redskaber til at håndtere dit barns overvægt - forløb i Give
26 Aug Undervisning

Få støtte og redskaber til at håndtere dit barns overvægt - forløb i Give

Mandag den 26. august 2024, 16:30-18:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Gruppeforløb for forældre i Give-området Vi tilbyder et kursus, til dig/jer, der savner støtte og redskaber til at tackle dit/jeres barns overvægt. Det er et gruppeforløb over 6 gange..

Kurset er for jer, som savner redskaber til:
  • Hvordan kan jeg bedst muligt sætte grænser og guide mit barn?
  • Hvad har betydning for, at måltiden bliver en god oplevelse for mit barn og resten af familien?
  • Hvad gør jeg, når mit barn bruger mad som trøst?
  • Hvordan undgår jeg at stigmatisere mit barn?
  • Hvordan holder vi fast i de gode vaner?


Sted:

Kulturhus Give, Rådhusbakken 9, 7323 Give.

Kurset holdes uden deltagelse af børn.

Kursusstart er den 26. august 2024 fra kl. 16.30-18.30.

De øvrige kursusdatoer er 2. september, 9. september, 16. september, 23. september, 30. september og 6. januar 2025 fra kl. 16.30-18.30.

Det siger tidligere kursusdeltagere:
  • Det har været dejligt at møde andre med samme udfordringer og ikke føle sig alene og forkert. Jeg har fået skuldrene ned og en fornyet tro på, at det nok skal gå.
  • Redskaberne jeg har fået har været brugbare og nemme at tage med hjem og afprøve. Budskabet om "intet er forbudt - det handler om balance" - har givet familien mere madro og konflikterne omkring mad er blevet mindre.
    Kurset har gjort mig bevidst om at være den gode rollemodel og hvordan jeg skal snakke med mit barn om krop og sundhed, når det fylder.
  • At give slip på vægtkontrol har også været befriende. Jeg ved at nye vaner kræver tålmodighed, men jeg kan mærke, at jeg har fået større tillid til og håb på, at jeg kan hjælp mit barn.


"Foto Nationalt Center for Overvægt. Fotograf Anne Kring "
Vis kort
Ha' det godt - kursus for kvinder i Give-området
28 Aug Undervisning

Ha' det godt - kursus for kvinder i Give-området

Onsdag den 28. august 2024, 09:30-12:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Længes du efter mere energi, mentalt overskud eller mod til at sige til og fra? Så er kurset Ha' det godt for kvinder måske noget for dig..

På kurset er der fokus på søvn, mad, drømme, indre balance, kroppen, ydre og indre kommunikation og mange andre spændende emner.

Hver gang vil der være:
  • Et oplæg om dagens emne
  • En halv times hjernetræning samt øvelser med fokus på mindfulness og kropsbevidsthed
  • Opgaver, redskaber og fælles snak, der giver rum for refleksion og at deltageren inddrager sig selv i emnerne.


Kurset er for dig, som har behov for et løft til bedre trivsel og sundhed.

Datoer:

Onsdage fra kl. 9.30 til 12.30 fra den 28. august til den 4. december 2024.

Max. 15 deltagere

Datoer:
28/8, 4/09, 11/09, 18/09, 25/09, 02/10, 16/10, 23/10, 30/10, 06/11, 13/11, 20/11, 27/11 og 4/12 2024

Kurset holdes i Huset i Give, Rådhusbakken 9, 7323 Give.

Vil du vide mere eller tilmelde dig?

Så kontakt Charlotte eller Rikke på telefon eller send en e-mail.

Charlotte Overbeck
Telefon 21 53 69 88
Mail: chaov@vejle.dk

Rikke Bleeg Christiansen

Telefon: 92 43 29 72
Mail: rikbc@vejle.dk
Vis kort
Højskoleformiddage - Give
2 Okt Undervisning

Højskoleformiddage - Give

Onsdag den 2. oktober til onsdag den 27. november 2024, 8 mødegange kl. 10-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: AOF Vejle
Huset I Give,
Rådhusbakken 9, Give
Onsdag 2/10. Ditte Kolbæk. Mod og mandshjerte. Foredraget besvarer spørgsmål som: Hvem var C.H. Jørgensen? Hvad drev ham med på Alabamaekspeditionen? Hvordan blev de reddet?.

Hvordan kom over 7000 sønderjyske krigsfanger hjem efter Første Verdenskrig? Hvordan engagerede han sig i Krigsinvalideskolen? Hvordan kom gæsterne til Genforeningsfestlighederne frem og hvor kunne de overnatte? Hvordan skaffede man kongens hvide hest, og var den hvid? Hvor skulle Danmarks første fredsbevarende styrke sendes hen og hvorfor? Hvad er Landeværnet? Hvordan adskilte Landstormen sig fra Fodfolket, som hæren hed på den tid? Hvordan ledede han bataljonen i Fredericia, som ikke en gang havde en kaserne i slutningen af 1920'erne?

Onsdag 9/10
Asbjørn S Bruhn
Når frosten bider
Stjernevrimlen tændes på himmelhvælvingen, natten og kulden kommer med nådesløs styrke. Kulden mærkes helt ind til rygmarven
Frosten bider og den sætter spor, og det er sporene jeg følger. Sporene efter polarforskerne, pelsjægerne, slædekuskene, guldgraverne og eventyrene. Sporene har ført mig og mine ski til alle landene nord for polarcirklen. Med spændt træ og en meter sne under fodsålerne og ryggen vendt mod syd, kæmper jeg mig frem på Iditarod sporet, til bjergene, til tundraen, til Yukonfloden og helt ud til Beringshavet på kanten af verden. Sporet følger den gamle guldgraverrute fra Anchorage til Nome og giver genlyd fra hårdtarbejdende hundespand og deres hårdt prøvede slædekuske. Alaskas natur ridser stilheden ind i min knoglemarv. Jeg står stille på tundraen og lytter. Ørerne fanger mine hjerteslag - dunk, dunk, dunk. Jeg lytter igen - helt stille. Den eneste lyd er blodet, der suser i mine øregange. Mit eneste selskab er stjernevrimlen, der blinker optimistisk ned til mig. Sådan står jeg alene, uden en lyd
Fuld af taknemlighed. Taknemlig og iskold.

Onsdag 23/10
Bitten Holmsgaard
Opdagelsesrejser
Livet er fyldt med opdagelsesrejser, ikke kun de store som Columbus' opdagelse af Amerika eller Marco Polos rejse til Kina. Selv i vores almindelige liv kan små indsats bringe eventyr. Tag med Bitten Holmsgaard på en underholdende tur, følg de store opdagelsesrejsende og de mindre kendte. Deling af hendes egne eventyr bringer ny indsigt, inspiration og oplevelseslyst ind i din hverdag.

Onsdag 30/10
Anja Kjølby
Tove Jansson billedhuggerens datter, Mumi-mor, kunstner og forfatter
Tove Jansson (1914-2001) er nok bedst kendt for at være ophavskvinden til de berømte børnebøger om livet i Mumidalen. Men Tove, der voksede op i et kunstnerhjem i Helsinki, var et kreativt talent og drømte mest om at bliver kunstmaler. Vi dykker ned i Janssons liv, hendes kunstneriske virke samt hendes fantastiske forfatterskab.

Onsdag 6/11
Lena Bjørn
Løgnhistorier fra mit liv
I kender det godt - vi lyver altid lidt, smører lidt tykt på, når vi fortæller om noget vi har oplevet. Nå ikke? I lyver aldrig?
Det gør jeg - altså lyver. Jeg har til gengæld besluttet, at enten taler jeg sandt - eller også lyver jeg så stærkt som en hest kan rende.
I "Løgnehistorier fra mit liv" fortæller jeg 6-8 historier fra mit liv. Halvdelen af historierne er sande og halvdelen er løgn. Det er så op til jer, kære publikum, at gætte, hvad der er hvad.
Og det er ikke helt enkelt. Jeg fortæller historier fra mine ophold i fjerne lande, som Uganda, Afghanistan og fra en kongelig arbejdsplads. Det, der lyder helt tilforladeligt, kan godt være løgn, ligesom det, der lyder langt ude, godt kan være sandt.

Onsdag 13/11
Ruth Østergaard Poulsen
Tør du danse med døden et par timer?
Ruth har været sygehuspræst på Aalborg Universitetshospital i 20
år og har der haft utallige samtaler med døende og deres pårørende. Derfor ved hun en del om, hvad der typisk er på færde af tanker, følelser og eksistentielle overvejelser når livet nærmer sig sin afslutning. Foredraget vil komme omkring hvordan vi bliver bedre til at tale sammen om døden og forholde os til det, at vi skal dø. Foredraget er tænkt som oplæg til debat.

Onsdag 20/11
Allan Spangsberg
Slavenation Danmark
I generationer var Danmark koloni og slavemagt, og under den såkaldte florissante handelsperiode tjente Danmark store penge på kolonihandlen, og på handel med mennesker fanget i Afrika. Men hvorfor kom Danmark til Vestindien, og Guldkysten, og hvorfor blev de der? Hvordan var livet for de danske kolonister, og hvordan foregik det daglige liv i kolonierne? Hvordan kunne man leve med at være slavehandler og slaveejere, og med tvang fører over 100,000 mennesker til en ny verdensdel, blot for under pisken og et terrorregime udnytte dem som arbejdskraft? Måske var man ikke så bekymret for folkekirken støttede faktisk slavehandlen, og så foregik det endda også i Indien! På de vestindiske øer er der en fortælling om at Danmark var en af de mest grusomme slavenationer, imens at vi herhjemme vel enten tror at vi ikke var så slemme, vi var jo de første til at forbyde slavehandlen, eller ansvaret negligeres! I dag sælges Dansk Vestindien som en paradisdestination for danske turister, men hvad er egentlig den danske arv, og hvad betyder det for befolkningen at vi solgte dem til USA uden at spørge dem i 1917?

Onsdag 27/11
Emil Møller Christensen: Forældre og efterkrigsfilmens "power couple"
Det er sjældent, at et ægtepar bliver filmskabere sammen. Men Astrid og Bjarne Henning-Jensen er en undtagelse. De kommer til Nordisk Film under Besættelsen og markerer sig hurtigt som nogle nytænkende og banebrydende filminstruktører. Med baggrund i dokumentarfilmen formår de at føre en helt ny og mere realistisk tone ind i dansk spillefilm - en tone, der både er med til at professionalisere filmsproget og som sætter dansk film på det internationale landkort. Det sker ikke mindst med Astrid og Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn - et filmværk, der siden er blevet legendarisk. Det er samtidig historien om to unge ildsjæle, som har en stærk social retfærdighedssans. Dette sociale engagement ses klart i deres film, hvor udsatte menneskers liv og skæbne ofte sættes i fokus. Foredraget er ikke mindst en fortælling om at være skabende filmkunstner i en tid, der påvirkes af Besættelsestiden og dets ufred. Det er fortællingen om en tid, hvor det at være kvinde i filmbranchen er en sjældenhed, men hvor Astrid Henning-Jensen med stort gåpåmod, idérigdom og stærk filmfornemmelse arbejder sig frem i geledderne og viser sit værd som en klog og kyndig filmfortæller

Underviser: Susanne Kjær
Hold: 9124211000
Vis kort