Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
15/4 2020
Bedre Psykiatri, lokalafdelingen Roskilde/Lejre
Jernstøberiet 14, Himmelev
4000 Roskilde
Tlf: +4561657380
Yderligere information: Hjemmeside
Entré: Gratis

Formand:
Grethe Løvendahl
Labæk 13,2
4300 Holbæk
Tlf: 22 54 82 24
Kasserer:
Lone Gromada
Bodsbjerggårdsvej 64
4130 viby sj
Tlf: 40 33 61 65

Bedre Psykiatris Roskilde Lejre Lokalafdeling har takket være bevillinger fra de to kommuner og en stor bevilling fra Trygfonden en række tilbud til pårørende. Vi arrangerer åbne og lukkede samtalegruppeforløb, mindfulness i naturen, korte kurser om at styre sine tanker som pårørende, foredrag og meget mere. Vi tilbyder også året rundt kort personlig telefonrådgivning ved vores coach. Kontakt vores coach og psykoterapeut Anette Dahl Høm. Hvis Anette ikke svarer umiddelbart, kan I indtale en besked med navn og nummer, så vender hun tilbage - ring gerne mellem 8 - 16 og helst i hverdagene. I er også velkomne til at skrive på mail døgnets 24 timer- gør det som virker for dig. Anettes mobil er 40 53 20 52. Mail: Anette@Sydkysten-Psykoterapi.dk. Herudover er vi aktive i diverse råd og udvalg såsom Udsatterådet, KSP samarbejde med mere. Vi holder møder med politikere og ansatte i kommune og psykiatri for at påvirke tilbud og muligheder for de der lever med psykisk sygdom eller sårbarhed. Vi er en lille gruppe af aktive frivillige i lokalafdelingen. Vi har et godt fællesskab og har altid brug for flere kræfter. Vil du høre mere, så ring til forkvinde Elsebeth på 61657380:


Viser 4 events fra/efter 27. jul. 2024

Åben samtalegruppe med coach
4 Sep Møder

Åben samtalegruppe med coach

Onsdag den 4. september 2024, kl. 19-21.30.
Arrangør: Bedre Psykiatri, lokalafdelingen Roskilde/Lejre.
Frivilligcenter Roskilde, Jernbanegade 21A, Roskilde
Åben samtale gruppe,. Her kan man dele sin oplevelse som pårørende sammen med de andre deltagere og få redskaber til at håndtere livet som pårørende. Gruppen er under ledelse af psykoterapeut Anette Dahl Høm..

Gruppen er støttet af Roskilde og Lejre kommuner.

Den åbne gruppe gennemføres hver den første onsdag i måneden (bortset fra juli og august) kl. 19:00-21.30

Sted: Frivilligcenteret, Jernbanegade 21 A.
Tilmelding enten her i Nemtilmeld eller på sms til mobil 40532052 senest dagen før kl. 12.00. Arrangementet bliver aflyst hvis der ikke er mindst 5 deltagere. Du skal tilmelde dig hver gang du ønsker at deltage- og du vil få besked aftenen før hvis der er for få deltagere. Hvis der så dukker aflysninger op på selve dagen gennemfører vi alligevel tilmeldte.

Eventuel aflysning annonceres på Facebook og her på Nemtilmeld.

Parkering ved Frivilligcenteret (FC). Hvis du ankommer i bil til Frivilligcenteret er det dels muligt at parkere på de offentlige pladser med registrerign i parkeringsapp eller på pladser til vnestre for bygningen der er reserveret til Frivilligcenteret. Her skal du udfylde en parkeringsbillet der fåes indenfor i Foyeren til FC. Se også her :

Parkering ved Frivilligcenteret (frivilligcenter-roskilde.dk)

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps
Vis kort
Foredrag for pårørende - Parforholdet på prøve
18 Sep Foredrag

Foredrag for pårørende - Parforholdet på prøve

Onsdag den 18. september 2024, kl. 19-21.
Arrangør: Bedre Psykiatri, lokalafdelingen Roskilde/Lejre.
Domus Felix, Bygaden 20, Lejre
Denne aften sætter Bedre Psykiatri fokus på, hvordan parforholdet overlever, når man har et barn i psykisk mistrivsel. For når én i familien bliver ramt af psykisk sygdom, rammes hele familien..

Bedre Psykiatri - Roskilde - Lejre Lokalafdeling har inviteret ægteparret Peter og Dorthe Stieper, der vil fortælle om, hvordan deres parforhold kom under alvorligt pres, da deres datter blev ramt af en alvorlig anoreksi, depression og angst og siden fik en underliggende autisme- og ADD-diagnose.

Peter og Dorthe har været gift i 32 år og tager udgangspunkt i deres egen historie, når de åbent og med et glimt af humor fortæller om, hvordan de som mand og kvinde har reageret forskelligt på, at deres datter blev syg. De fortæller om at rumme hinandens forskelligheder, finde fælles fodslag og om processen med efterfølgende at genfinde hinanden i parforholdet.

Ægteparret kommer ikke med nogle lette svar eller løsninger, men formidler med deres ærlige beretning både identifikation og håb til par, der enten har børn i psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom i familien.

Peter arbejder til daglig som VVS-rørsmed, mens Dorthe arbejder som pårørendementor. Hun har bl.a. været ansat i psykiatrien, hvor deres datter var indlagt. Dorthe er desuden forfatter til bl.a. bøgerne "Historien om en mor - 11 mødre fortæller om at have børn med autisme" og "Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel". Hun er også vært på podcasten "LigeSind - perspektiver på psykiatri og pårørende."

Foredraget holdes i Salen i Domus Felix.

Arrangement er gratis og åben for alle, men tilmelding i Nem tilmeld ønskes
Vis kort
Fortællekoncert med Lalou
5 Okt Andet

Fortællekoncert med Lalou

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 16-18.
Arrangør: Bedre Psykiatri, lokalafdelingen Roskilde/Lejre.
Byens hus, Roskilde, Stændertorvet 1, Roskilde
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor du kan møde sanger og pianist Lalou, der fortæller om, hvordan hendes sangskrivning har været hendes redning efter som voksen at skulle bearbejde traumer og leve med psykisk sårbarhed..

I dag turnerer Lalou med sine fortællekoncerter landet rundt og ønsker at sprede håb. Ingen skal stå alene, hverken dem, som har psykisk sårbarhed inde på livet eller de pårørende. Lalou har selv tidligere været psykiatrisk sygeplejerske men for år tilbage også selv været bruger af psykiatrien.

Den populære singer-songwriter kombinerer i sin musik elementer af og pop, R&B, folk, jazz og electronics og har spillet koncerter i ind- og udland. Lalou nyder at synge sammen med sine koncertgæster og som fx en koncert anmelder skrev "tryllebinder Lalou sit publikum hver eneste gang med alt det, hun har at give os"

Lalou vil fortælle og spille for os i 2 sæt afbrudt af en kort pause.

Lokalafdelingen er vært ved et glas vin eller en alkohol fri drik i pausen.

Vi glæder os meget til at se både medlemmer og andre interesserede til en inspirende og hyggelig eftermiddag
Vis kort
Foredrag om Servicehunde- hvad kan de og hvad er reglerne
24 Okt Foredrag

Foredrag om Servicehunde- hvad kan de og hvad er reglerne

Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 19-21.
Arrangør: Bedre Psykiatri, lokalafdelingen Roskilde/Lejre.
Frivilligcenter Roskilde, Jernbanegade 21A, Roskilde
Kom og hør mere om hvad en Servicehund er og hvordan en sådan kan gøre en stor forskel for nogle mennesker. Foreningen Servicehundeakademiet uddanner og udplacerer bl.a. servicehunde til psykisk sårbare i hele Danmark..

De har været i branchen siden 2014, og arbejder hver dag på at udbrede kendskabet til servicehundenes betydningsfulde rolle i samfundet. De har flere gange oplevet hvordan en servicehund kan hjælpe en person fx med at færdes trygt i det offentlige rum, mindske medicinforbrug, få en bedre nattesøvn, dæmpe angst og mareridt, give mere struktur i hverdagen.

Foreningen besøger os med et foredrag om servicehunde og deres indvirkning på psykisk sårbare. Dette foredrag vil bl.a. give en omfattende indsigt i, hvad en servicehund kan gøre for enkeltpersoner i målgruppen samt retningslinjer for, hvordan man kan få en servicehund.

Målet med foredraget , er at informere og skabe opmærksomhed omkring hvordan en servicehund kan være et enestående hjælpemiddel til at skabe større selvstændighed og bedre livskvalitet hos borgere med psykiske funktionsnedsættelser

Servicehundeakademiet vil medbringe en eller to hunde til oplægget, men der må ikke hilses på disse da de er i arbejde, men deltagerne kan observere en servicehund i fuktion
Vis kort