Rejseplanen
Ruteplan
Indtast nyt arrangement Rättelser
Senast uppdaterat
19/11 2015
Sundby Bibliotek
Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3
2300 København S
Tel.: 82 32 55 80 Fax: 82 32 55 99
Ytterligare information: Hemsida
GPS-info: Lat 55.6652, Lon 12.6039
Öppettider: Man-tor kl. 10-19, fre kl. 13-18, lør kl. 10-14

Alle forestillinger

Vi elsker bøger: UgleRiget
22 Mar, kl. 10-12

Vi elsker bøger: UgleRiget

Som en del af den store "troldmandsdag" lørdag den 22. marts får Sundby Bibliotek i Kvarterhuset i bedste Harry Potter-stil besøg af ægte, levende ugler!
Lördag 22 mars 2025
Sundby Bibliotek
Som en del af den store "troldmandsdag" lørdag den 22. marts får Sundby Bibliotek i Kvarterhuset i bedste Harry Potter-stil besøg af ægte, levende ugler!
Du får mulighed for både at se og røre ved en levende ugle, når Joan Dusi fra UgleRiget kommer forbi og giver børn og deres forældre et indblik i de fascinerende fugle og deres liv.
Hvorfor siger man, at ugler er så kloge? Kender du til uglernes magiske kræfter? Hvad spiser de, hvor store er de største ugler, og hvor små er de mindste? Ugleriget tager nogle af deres ugler med, så det vil det være muligt at komme helt tæt på uglerne, og har du lyst, kan du selv få lov at holde og nusse dem.Arrangementet kræver billet for både børn og voksne, som bestilles gratis på siden her!OBS! Aldersanbefaling: Fra 4 år.
Dette arrangement afholdes i forbindelse med Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen er for de 0-14 årige og deres voksne, og finder sted d. 17.- 22. marts rundt om på byens 20 børnebiblioteker. Dette års tema er Glubske væsner og magiske evner, hvor du kan fortabe dig i magiens univers med beskyttende formularer, styrkende trylledrikke og få eventyrlige oplevelser - lad børnelitteraturen sluge dig hel og æde dig rå!
Find alle festivalens aktiviteter på bibliotek.kk.dk/vielsker
Lördag 22 mars 2025, kl. 10-12.
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Vi elsker bøger: Troldmandsdag på Sundby Bibliotek
22 Mar, kl. 10-14.30

Vi elsker bøger: Troldmandsdag på Sundby Bibliotek

I forbindelse med litteraturfestivalen 'Vi elsker bøger' åbner vi troldmandsuniverset fra Harry Potter-bøgerne op - med leg, krea og troldmandsundervisning.
Lördag 22 mars 2025
Sundby Bibliotek
I forbindelse med litteraturfestivalen 'Vi elsker bøger' åbner vi troldmandsuniverset fra Harry Potter-bøgerne op - med leg, krea og troldmandsundervisning.
Det sker lørdag den 22. marts kl. 10-14.30, og alle er velkomne!

Der vil være masser af aktiviteter i hele huset:
Hør om pasning af ugler, og måske kan du få lov at holde en (kl. 10 - kræver tilmelding via Billetto: https://billetto.dk/e/vi-elsker-boger-ugleriget-billetter-1154647)

Hils på drager, der går rundt i huset (kl. 12.30 og 13.45)
Få genfortalt Harry Potter på 15 minutter / Speedtalk kl. 11 og 13
Prøv vores udendørs Quidditch-forhindringsbane
Afprøv dine evner med eliksirbrygning
Deltag i krea-workshops, og lav f.eks. din egen tryllestav
Få taget et greenscreen foto udklædt som Hogwarts-elev
Få ansigtsmaling inspireret af fantasyuniverset
Få lavet en badge med et Hogwarts-kollegie
Få tegnet et sejt lyn i panden
Kast sokker til Dobby - vil det lykkes at befri ham?
Prøv kræfter med en Harry Potter-skattejagt og en Harry Potter-quiz
Se Harry Potter-udstilling i foyeren og få inspiration til andre magiske læseoplevelser!

Kom gerne udklædt! Kl. 13.30 uddeler vi en præmie for den bedste udklædning.

Alt dette - og mere til - kan du opleve denne lørdag i marts på Sundby Bibliotek!

Dette arrangement afholdes i forbindelse med Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen er for de 0-14 årige og deres voksne, og finder sted d. 17.- 22. marts rundt om på byens 20 børnebiblioteker. Dette års tema er Glubske væsner og magiske evner, hvor du kan fortabe dig i magiens univers med beskyttende formularer, styrkende trylledrikke og få eventyrlige oplevelser - lad børnelitteraturen sluge dig hel og æde dig rå!
Find alle festivalens aktiviteter på bibliotek.kk.dk/vielsker

Flagskibsdagen 'Vi elsker bøger - Troldmandsdag' er støttet af Amager Øst Lokaludvalg
Lördag 22 mars 2025, kl. 10-14.30.
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Højtlæsning for ulveunger
24 Mar, kl. 16-16.45

Højtlæsning for ulveunger

Kig forbi til højtlæsning i den famøse ulvetime.
Måndag 24 mars 2025
Sundby Bibliotek
Kig forbi til højtlæsning i den famøse ulvetime.
Denne eftermiddag kan du tage ungerne med forbi Sundby Bibliotek på vej hjem fra vuggestue / børnehave og deltage i en hyggelig og rolig højtlæsningsstund lige i det tidsrum, hvor bølgerne af og til godt kan gå lidt højt i de fleste børnefamilier.
I finder højtlæsningen til højre for trappen i børnebiblioteket.

Arrangementet er drop in.

Ses vi?
Måndag 24 mars 2025, kl. 16-16.45.
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Den meningsfulde hjerne (via livestream fra Aarhus Universitet)
25 Mar, kl. 19-21

Den meningsfulde hjerne (via livestream fra Aarhus Universitet)

Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.
Tisdag 25 mars 2025
Kvarterhuset Amagerbro

På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.

Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?

Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse - og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tisdag 25 mars 2025, kl. 19-21.
Fri entré
Kvarterhuset Amagerbro, Jemtelandsgade 3, København S
Rytmik for babyer på 3-9 mdr
27 Mar, kl. 10-10.45

Rytmik for babyer på 3-9 mdr

Denne torsdag formiddag har Sundby Bibliotek inviteret Pernille Broberg Balle forbi til en omgang rytmik for de allermindste!
Torsdag 27 mars 2025
Sundby Bibliotek
Denne torsdag formiddag har Sundby Bibliotek inviteret Pernille Broberg Balle forbi til en omgang rytmik for de allermindste!
For babyer på 3-9 måneder sammen med deres mor eller far på barsel. Det foregår i Kvarterhusets store sal på 1. etage. Pernille er uddannet rytmikpædagog og motorikvejleder, og har gennem en årrække haft faste babyrytmik hold rundt omkring på Amager.
Ønsker man ikke at deltage i rytmikken, er der som altid torsdag formiddag mulighed for leg og hygge med din baby i Flexrummet på 2. sal.

Praktisk

Arrangementet er en del af bibliotekets faste barselsformiddage.
Det koster 60 kr. pr. voksen at deltage, og billetten købes på billetto.dk
Medbring eget tæppe.
Barnevogne parkeres udenfor Kvarterhuset
Torsdag 27 mars 2025, kl. 10-10.45.
Entré: 60 kr
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Fællessang i Kvarterhuset
2 Apr, kl. 19-20

Fællessang i Kvarterhuset

Alle er velkomne!
Onsdag 2 april 2025
Sundby Bibliotek
Alle er velkomne!
Vi skal synge sæsonens skønneste sange fra Højskolesangbogen og radioen i selskab med Mathilde Demant.

Det foregår i Salen på 1. etage, og det er bare at dukke op.

Vi forventer flere aftener med fællessang fremover, så hold øje med hjemmesiden her!
Onsdag 2 april 2025, kl. 19-20.
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
På tur i Mælkevejen igennem rum og tid (via livestream fra Aarhus Universitet)
8 Apr, kl. 19-21

På tur i Mælkevejen igennem rum og tid (via livestream fra Aarhus Universitet)

Kom med på en rejse - både i tid og rum - rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.
Tisdag 8 april 2025

Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen - og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag - og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.

Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tisdag 8 april 2025, kl. 19-21.
Fri entré
Kvarterhuset Amagerbro, Jemtelandsgade 3, København S
Film for børn i vuggestuealder
9 Apr, kl. 10-10.30

Film for børn i vuggestuealder

Vi viser søde og sjove film for de mindste.
Onsdag 9 april 2025
Sundby Bibliotek
Vi viser søde og sjove film for de mindste.
Denne onsdag formiddag kan du komme forbi Kvarterhuset med dit barn i vuggestuealder og se film. Vi viser små, korte film, og sammenlagt varer arrangementet ca. 30 min.

Vuggestuer tilmelder sig fra 14 dage før på mail: fj2i@kk.dk
Onsdag 9 april 2025, kl. 10-10.30.
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Babymassage og maveleje-lege
10 Apr, kl. 10-11

Babymassage og maveleje-lege

For babyer på 0-8 måneder.
Torsdag 10 april 2025
Sundby Bibliotek
For babyer på 0-8 måneder.
Denne torsdag formiddag har Sundby Bibliotek inviteret fysioterapeut Marianne Mogensen forbi til workshoppen "Babymassage & Maveleje-lege" for babyer.

Det er supergodt og vigtigt for din babys udvikling at ligge meget på maven. Det styrker ryg og nakke - og danner grundlaget for senere at kunne kravle og sidde. Men mange babyer kæmper en brav kamp med det - de synes, det er svært og ikke spor fedt.
På denne workshop får du en masse øvelser, tips og idéer til maveleje-lege. Vi bruger simple og billige redskaber - du skal ikke efterfølgende ud og investere i dyrt grej.
I sidste halvdel af workshoppen sætter vi fokus på en dejlig og nem babymassage. Vi afprøver babymassage til leg og stimulation - samt til at lindre træg mave eller stiv nakke/ryg.

Praktisk

Arrangementet er en del af bibliotekets faste barselsformiddage. Ønsker man ikke at deltage i rytmikken, er der som altid torsdag formiddag mulighed for leg og hygge med din baby i Flexrummet på 2. sal.
For (bedste)forældre med børn i alderen 0-8 mdr. Gravide er også velkomne.
Det koster 60 kr. pr. voksen at deltage, og billetten købes på billetto.dk
Medbring blødt underlag til dig selv og din baby.
Noter fremsendes efterfølgende på mail, så du bedre kan huske det hele.
Barnevogne parkeres udenfor Kvarterhuset
Torsdag 10 april 2025, kl. 10-11.
Entré: 60 kr
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Børneteater: Gilbert & Tage - i tykt og tyndt
12 Apr, kl. 10-10.30

Børneteater: Gilbert & Tage - i tykt og tyndt

Start børnenes påskeferie med et grin med Gilbert & Tage!
Lördag 12 april 2025
Sundby Bibliotek
Start børnenes påskeferie med et grin med Gilbert & Tage!
Hvad sker der, når to mænd mødes på en bænk og man lider af drillesyge? Kan man drille uden at vide det? Kan man drille uden at blive opdaget? Og kan man så blive gode venner bagefter? Dette og meget mere kan du få svar på i forestillingen 'Gilbert og Tage - i tykt og tyndt' - en børneforestilling i klovnestil, uden røde næser og med få ord, men med masser af komik, akrobatik, jonglering, trylleri og narrestreger.

Anbefales fra 3-10 år, men man har også hørt de voksne grine.

Varighed: 1/2 time.

Bemærk, at både børn og voksne skal have billet
Lördag 12 april 2025, kl. 10-10.30.
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Leg rim-lege med bibliotekaren
23 Apr, kl. 10-10.40

Leg rim-lege med bibliotekaren

Vi inviterer de ældste børn fra børnehaven på besøg for at lege rimmakker - en rimleg som primært er for de 4-6-årige børn, der snart skal starte i skole.
Onsdag 23 april 2025
Sundby Bibliotek
Vi inviterer de ældste børn fra børnehaven på besøg for at lege rimmakker - en rimleg som primært er for de 4-6-årige børn, der snart skal starte i skole.
Hvad sker der, mens I er på biblioteket:

Vi taler med børnene om rim.

Vi leger en rimleg med kort, hvor børnene skal finde deres rimmakker.

Vi læser en rimhistorie, hvor børnene får et kort, som de rækker op, når deres ord bliver læst op.

Børnene får et rimmakker-diplom med hjem.

Begrænsede antal pladser.

Tilmelding fra 14 dage før til børnebibliotekaren på fj2i@kk.dk
Onsdag 23 april 2025, kl. 10-10.40.
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, København S
Dybhavet - nyt fra en ukendt verden (via livestream fra Aarhus Universitet)
29 Apr, kl. 19-21

Dybhavet - nyt fra en ukendt verden (via livestream fra Aarhus Universitet)

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.
Tisdag 29 april 2025

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tisdag 29 april 2025, kl. 19-21.
Fri entré
Kvarterhuset Amagerbro, Jemtelandsgade 3, København S