Rejseplanen
Ruteplan
Indtast nyt arrangement Rättelser
Senast uppdaterat
17/6 2020
Borup Bibliotek
Parkvej 2
4140 Borup
Tel.: 56 67 27 27
Ytterligare information: Hemsida
GPS-info: Lat 55.5002, Lon 11.9805


Alle forestillinger

Landbruget set fra bilruden
20 Mar, kl. 19-21

Landbruget set fra bilruden

Fra bilruden ser vi marker, gårde, siloer, maskiner og dyr på markerne. Men hvad er det, vi ser, og hvad er det, der sker? Agronom og journalist Bodil Pedersen fortæller om sin guidebog, som giver dig svar på, hvad du ser.
Torsdag 20 mars 2025
Borup Bibliotek
Fra bilruden ser vi marker, gårde, siloer, maskiner og dyr på markerne. Men hvad er det, vi ser, og hvad er det, der sker? Agronom og journalist Bodil Pedersen fortæller om sin guidebog, som giver dig svar på, hvad du ser.
Bodil Pedersen står bag guidebogen Landbruget set fra bilruden . Bogen præsenterer måned for måned, hvad du kan se i markerne på en tur rundt i Danmark. Billederne gør dig i stand til at kende afgrøderne, og bogen er fyldt med nyttig og sjov viden om, hvordan vi producerer fødevarer i Danmark.

Hør om arbejdet med bogen fra den første idé, besøg på landbrug i hele landet og udgivelse på eget forlag. Bodil Pedersen vil også fortælle om og vise billeder fra det traditionelle landbrug og fra nye trends som dyrkning af bælgfrugter og skovlandbrug. Og I skal selvfølgelig gætte med på, hvad I ser - fra bilruden
Torsdag 20 mars 2025, kl. 19-21.
Entré: 25 kr
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Spilcafé
21 Mar, kl. 14-17

Spilcafé

Så er det tid til spil og hygge!
Fredag 21 mars 2025
Borup Bibliotek
Så er det tid til spil og hygge!
Uanset om du er til et hurtigt slag UNO, bordfodbold eller et kompliceret strategispil, så har vi et spil til dig

Kom og vær en del af det spilleglade fællesskab. Vælg et af vores mange spil, eller medbring et af dine egne yndlingsspil. Vi har både spil til brug på stedet og til at låne med hjem.

Der er kaffe, te og saft på kanden.

Ingen tilmelding. Bare mød op!
Fredag 21 mars 2025, kl. 14-17.
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Dyrefortællinger for hele familien
22 Mar, kl. 10.30-11.30

Dyrefortællinger for hele familien

Oplev den danske natur på en helt ny måde, når den erfarne og energiske historiefortæller Aske Ebbesen kommer på besøg.
Lördag 22 mars 2025
Borup Bibliotek
Oplev den danske natur på en helt ny måde, når den erfarne og energiske historiefortæller Aske Ebbesen kommer på besøg.
Hvad tænker dyr? Hvad laver de egentlig, når vi ikke kigger? Tag med på en rejse gennem den danske natur, når den professionelle historiefortæller Aske Ebbesen kommer forbi Borup Bibliotek og fortæller dyrehistorier for hele familien.

Alder: Fra 5 år

Ingen tilmelding, bare kom!
Lördag 22 mars 2025, kl. 10.30-11.30.
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Læseklub: Omsorg
26 Mar, kl. 14-15.30

Læseklub: Omsorg

I marts samles vi om Claire Keegans rørende fortælling om en lille irsk pige, der vokser op i en familie med alt for mange munde at mætte.
Onsdag 26 mars 2025
Borup Bibliotek
I marts samles vi om Claire Keegans rørende fortælling om en lille irsk pige, der vokser op i en familie med alt for mange munde at mætte.
Claire Keegan - Omsorg

Smuk, bevægende og kort roman, hvor man, på trods af længden, når at komme helt ind under huden på historiens jeg-fortæller; den lille unavngivne pige. Fortællingen ses gennem hendes øjne, og sproget er levende, smukt og poetisk. Det er en enkel historie om kærlighed og omsorg og om hvor kraftfuldt, de kan påvirke en lille pige, der ikke har oplevet noget lignende før.

Keegan har vundet Davy Byrnes Award, en af Irlands største litterære priser, for bogen.

Når du er tilmeldt, kan du hente bogen fra d. 20. februar.

Vært: Dorte Raae Sørensen
Onsdag 26 mars 2025, kl. 14-15.30.
Entré: 25 kr
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Fortælleteater og krea -
29 Mar, kl. 10-11.30

Fortælleteater og krea - "Den dag Leopold blev ond"

Historien om den søde gris Leopold, som en dag vågner og er ond i sulet, vækkes til live i vores flotte røde fortælleteater.
Lördag 29 mars 2025
Borup Bibliotek
Historien om den søde gris Leopold, som en dag vågner og er ond i sulet, vækkes til live i vores flotte røde fortælleteater.
Vær med, når vi åbner dørene i vores fortælleteater og samles om en god fortælling og krea-aktiviteter

Historien Den dag Leopold blev ond lægger op til gode snakke om drilleri og om at være søde ved hinanden.

Bagefter er der krea-værksted, hvor vi laver grisetryner og hjertekort til dem, vi holder af eller til nogle, der har brug for trøst.

I er velkomne til at blive bagefter og hygge jer med bøger og vores Leg en bog-kasser og til at spise jeres madpakker.

For de 3-6-årige - men søskende er velkomne.

OBS! Der har sneget sig en fejl ind i vores trykte katalog; vi begynder kl. 10 og ikke kl. 9
Lördag 29 mars 2025, kl. 10-11.30.
Entré: Gratis billetter
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
På tur i Mælkevejen igennem rum og tid (via livestream fra Aarhus Universitet)
8 Apr, kl. 19-21

På tur i Mælkevejen igennem rum og tid (via livestream fra Aarhus Universitet)

Kom med på en rejse - både i tid og rum - rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.
Tisdag 8 april 2025
Borup Bibliotek
Kom med på en rejse - både i tid og rum - rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.
Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen - og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag - og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.

Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tisdag 8 april 2025, kl. 19-21.
Fri entré
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Bog & Bif
10 Apr, kl. 10.15-10.45

Bog & Bif

April: Kom og vær med til højtlæsning og biografhygge for de yngste. I dag samles vi om temaet FRØER.
Torsdag 10 april 2025
Borup Bibliotek
April: Kom og vær med til højtlæsning og biografhygge for de yngste. I dag samles vi om temaet FRØER.
Vi starter med at læse en historie højt og fortsætter med nogle korte film om samme tema.

De korte film for de yngste vises først, og de lidt længere til slut, så kan alle få en god oplevelse.

Bagefter er man meget velkommen til at blive og hygge sig med bøger, Leg en bog-kasser eller spise sin madpakke.

Der er Bog & Bif på Borup bibliotek:

Torsdag d. 6. februar, Torsdag d. 13. marts, Torsdag d. 10. april alle dage kl. 10.15-10.45

Især for de 2-6-årige.

Tilmelding

Skriv til kian.kestler@koege.dk - senest på dagen kl. 9
Torsdag 10 april 2025, kl. 10.15-10.45.
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Lyttevandring
24 Apr, kl. 09.30-11.30

Lyttevandring

Gå med ørerne! Kom med på en anderledes vandretur, hvor lydene i vores omgivelser får fuld fokus. Hvordan bliver vi påvirket af lyd? Kan du høre, om træerne er sprunget ud?
Torsdag 24 april 2025
Borup Bibliotek
Gå med ørerne! Kom med på en anderledes vandretur, hvor lydene i vores omgivelser får fuld fokus. Hvordan bliver vi påvirket af lyd? Kan du høre, om træerne er sprunget ud?
Du er inviteret til lyttevandring i Borup og omegn, hvor vi vil eksperimentere med at lytte til lydene omkring os.

Vi vil opsøge forskellige lyduniverser, både dem som er domineret af mennesker og dem, hvor der er fravær af menneskeskabte lyde.

Undervejs laver vi forundringsstop, og en del af de menneskeskabte indslag vil være poesioplæsninger.

Turens guide er bibliotekar Kim Jesper Josefsen.

Turen vil være 100 % analog.

Vandringen starter og slutter ved Borup Bibliotek. Vi går ca. 4-6 km og er af sted i 2 timer.

Uge 17 er verdensmålsuge

Vær med, når vi sammen med biblioteket, foreninger og borgere i hele landet søtter fokus på FN's 17 verdensmål fr bæredygtig udvikling
Torsdag 24 april 2025, kl. 09.30-11.30.
Entré: Gratis billetter
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Grøn lørdag
26 Apr, kl. 10-12

Grøn lørdag

Kom og vær med, når Svenstrup Naturskole har noget spændende natur med til os.
Lördag 26 april 2025
Borup Bibliotek
Kom og vær med, når Svenstrup Naturskole har noget spændende natur med til os.
Vi fejrer Borgernes Verdensmålsuge ved at samles om grønne sysler sammen med de dygtige naturformidlere og kreative igangsættere fra Svenstrup Naturskole.

Der er kaffe, te og saftevand på kanden og masser af hygge for store og små. Alle er velkomne!

Ingen tilmelding, bare kom!


Uge 17 er verdensmålsuge


Vær med, når vi sammen med biblioteket, foreninger og borgere i hele landet sætter fokus på FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
Lördag 26 april 2025, kl. 10-12.
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Læseklub: Bag det evigt smukke
30 Apr, kl. 14-15.30

Læseklub: Bag det evigt smukke

I april mødes vi om Katherine Boos gribende bestseller om livet i et indisk slumkvarter, som vandt den eftertragtede amerikanske pris National Book Award for 'non fiction' i 2012.
Onsdag 30 april 2025
Borup Bibliotek
I april mødes vi om Katherine Boos gribende bestseller om livet i et indisk slumkvarter, som vandt den eftertragtede amerikanske pris National Book Award for 'non fiction' i 2012.
Katherine Boo - Bag det evigt smukke
En medrivende fortælling skrevet på baggrund af forfatterens ophold i Mumbais slum og hendes omfattende research. I den prisvindende, dokumentariske roman møder vi indbyggerne i et slumområde nær en stor lufthavn i Mumbai, Indien. Beboerne er fortrinsvis muslimer og fattige indvandrere, der forsøger at finde lykken i storbyen.

Alle lever på bunden, og sult og sygdom er hverdag. Kun de stærke eller de heldige overlever, men alle drømmer om en vej ud af slummen.

Når du er tilmeldt, kan du hente bogen fra d. 18. marts.

Vært: Suzan Aarnimetsä
Onsdag 30 april 2025, kl. 14-15.30.
Entré: 25 kr
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Forårscafe med Mette Maj
3 Maj, kl. 10-12.30

Forårscafe med Mette Maj

Kom og vær med til bålhygge med snobrød og skumfiduser, leg og quiz for børn og voksne.
Lördag 3 maj 2025
Borup Bibliotek
Kom og vær med til bålhygge med snobrød og skumfiduser, leg og quiz for børn og voksne.
Vi fejrer, at det er blevet forår på det lille torv foran biblioteket sammen med Mette Maj med masser af hygge og god stemning. Måske vi også skal synge en sang eller høre en god historie.


Mette Majs historie


Billedhugger Karen Breum fra Borup står bag bronzestauen Mette Maj. Hun har stået foran Borup Bibliotek siden 1988, hvor statuens indvielse var en del af byens maj-fest.

Ingen tilmelding - bare kom!
Lördag 3 maj 2025, kl. 10-12.30.
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup
Vild med vikinger
14 Jun, kl. 10-12

Vild med vikinger

Gå på opdagelse i det flotte Vikingetids-univers. En legeudstilling for små og store - fuld af gode fortællinger, sjov med guderne og spændende viden.
Lördag 14 juni 2025 till lördag 9 augusti 2025
Borup Bibliotek
Gå på opdagelse i det flotte Vikingetids-univers. En legeudstilling for små og store - fuld af gode fortællinger, sjov med guderne og spændende viden.
Hop om bord på et vikingeskib, se om du kan læse runer og besøg Midgård.

Hvis du går over den magiske bro Bifrost, træder du ind i gudernes verden, Asgård. Her kan du sidde i en vikingekongestol, se søuhyret Midgårdsormen i øjnene, beundre Yggdrasil, holde den sagnomspundne Thors hammer Mjølner i dine egne hænder og meget andet.

Sæt jer ved langbordet og hyg jer med nørklerier og et vikingebrætspil.

Glæd jer til sjov, leg, skattejagt og quiz - og til at blive klogere på et spændende kapitel i Danmarkshistorien.

Legeudstillingen er åben både i den betjente og den ubetjente åbningstid
Lördag 14 juni 2025 till lördag 9 augusti 2025, kl. 10-12.
Borup Bibliotek, Parkvej 2, Borup