Rejseplanen
Ruteplan
Indtast nyt arrangement Rättelser
Senast uppdaterat
9/3 2021
Koldinghus
Koldinghus 1
6000 Kolding
Tel.: 7633 8100
Ytterligare information: Hemsida
GPS-info: Lat 55.4909, Lon 9.47526
Öppettider: Dgl. kl. 10-17
Entré: Entré (entrépriser - se hjemmeside)

Koldinghus. Grænseborg - kongeslot - ruin - museum. Oplev den enestående restaurering, store internationale særudstillinger, udsigt udover byen fra Kæmpetårn, slotskirke, riddersal, fangekælder, udklædningsværksted


Alle forestillinger

Udstilling:
14 Mar, 10:00-17:00

Udstilling: "Frederik 10. Konge af i morgen"

Udstillingen tegner igennem fotografier, genstande, videoklip, malerier og lyd et portræt af Danmarks nye konge.
Fredag 11 oktober 2024 till måndag 21 april 2025
Koldinghus
Udstillingen tegner igennem fotografier, genstande, videoklip, malerier og lyd et portræt af Danmarks nye konge.
Kom helt tæt på vigtige nedslagspunkter og temaer i H.M. Kongens liv og se genstande, der kan knyttes direkte til de begivenheder og beslutninger, som har været med til at forme Kongen som menneske og regent.

Blandt de udstillede genstande er bjælken med kælenavnet Maren, som Kongen gravede sig ind under i forbindelse med afslutningen af frømandsuddannelsen, H.M. Dronning Marys brudekjole og H.M. Kong Frederik 10.s gallauniform fra søværnet. Du kan også se særlige genstande, som Kongens første skoletaske og hundeslædepisken fra Sirius-ekspeditionen i Grønland.

Udstillingen har fra 21. marts til 8. september været på Amalienborgmuseet i Christian VIII's Palæ. Ved åbningen 20. marts deltog Frederik 10. og Dronning Mary samt H.K.H. Prinsesse Benedikte
Fredag 11 oktober 2024 till måndag 21 april 2025, 10:00-17:00.
Entré: 130 kr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Broder flotte, blomstrede armbånd
16 Mar, 10:00-17:00

Broder flotte, blomstrede armbånd

Lær at skabe dit eget bindearmbånd med broderede blomstermotiver, når Rikke Lyng Christensen guider dig gennem forskellige frie sting.
Söndag 16 mars 2025
Koldinghus
Lær at skabe dit eget bindearmbånd med broderede blomstermotiver, når Rikke Lyng Christensen guider dig gennem forskellige frie sting.
På dette kursus lærer du at brodere flotte blomstermotiver på tekstile bindearmbånd. Undervejs gennemgår underviser Rikke Lyng Christensen en masse forskellige broderede blomster og blade i frie sting, så du nemt kan sammensætte dit armbånd i de farver og motiver, du bedst kunne lide.

Praktiske informationer

Hvornår: Søndag 16. marts 2025 kl. 10.00 - 13.00 og kl. 14.00 - 17.00
Hvor: Den Kongelige Workshop
Pris: 450 kr. | 320 kr. for årskortholdere, medlemmer af Erhvervsklubben og studerende
Prisen er inkl. armbånd og manual.
OBS! Medbring selv: Garn (kan også tilkøbes), nåle (med spids og saks), evt. luplampe, hvis du har.

Til workshoppen vil der være kaffe, te og lidt sødt.

Om Rikke Lyng Christensen
Rikke driver firmaet Moonfeather i Randers, hvor hun designer og producerer broderikits med frie sting, der bliver solgt i hele verden.

Derudover laver hun tekstil kunst til udstillinger og holder broderikurser rundt om i Danmark.

Hun ser det som sin mission at smitte så mange som muligt med begejstringen for hvad hun selv kalder "hånd-til-hjerte-terapi": "Hvis godt håndværk skal leve videre, skal det læres, nytænkes og bruges".

Rikke har af flere omgange afholdt broderiworkshops på Koldinghus.

12 deltager
Söndag 16 mars 2025, 10:00-17:00.
Entré: 450 kr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Fortællekoncert med Tina Wiberg
19 Mar, 17:00-18:30

Fortællekoncert med Tina Wiberg

Vi byder velkommen til Tina Wiberg, der med sin fortællekoncert "STOP TIDEN" inviterer publikum med på en rejse gennem livet med personlige fortællinger og hjertevarm musik.
Onsdag 19 mars 2025
Koldinghus
Vi byder velkommen til Tina Wiberg, der med sin fortællekoncert "STOP TIDEN" inviterer publikum med på en rejse gennem livet med personlige fortællinger og hjertevarm musik.
Den 19. marts slår vi dørene op til en særlig fortællekoncert i Kirkesalen på Koldinghus, hvor musik og historiefortælling forenes på smukkeste vis. Med afsæt i musikken deler Tina Wiberg, også kaldet Sanglærken, åbenhjertigt sin intense livshistorie og fortæller om, hvordan musikken har været en afgørende faktor i svære tider.

Med koncerten inviteres publikum til at sætte tiden på pause, reflektere over tilværelsen og genfinde roen, der let forsvinder i den travle hverdag.

Tina Wiberg optræder sammen med sin velspillende trio.

Praktisk information
Hvornår: 19. marts 2025 kl. 17.00-18.30
Hvor: Kirkesalen
Pris: 175 kr. | 150 kr. for årskortholdere
Billetten inkluderer entré til museet inden koncerten

Køb billet her.

Om Tina Wiberg
Tina Wiberg, en dansksproget sanger og sangskriver, har været i musikbranchen i 16 år og giver gennemsnitligt 200 årlige koncerter.

På rekordtid oplevede hun med sit debutalbum "STOP TIDEN" stor medieinteresse fra bl.a. DR1, TV Midtvest og forskellige blade og magasiner. Karrieren tog hurtig fart, og kort tid efter fik flere af landets organisationer øjnene op for hende; Tina Wiberg er udnævnt som landets første musikambassadør for Headspace Danmark, ambassadør for det store årlige folkemøde Mental Talk i samarbejde med Mathilde Falch og ambassadør for Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.

Du kan læse mere om Tina Wiberg her.
Onsdag 19 mars 2025, 17:00-18:30.
Entré: 175 kr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Fortællekoncert
19 Mar, kl. 17-18.30

Fortællekoncert "stop tiden"

Grib chancen for at opleve den folkekære sangerinde Tina Wiberg, som efter 16 år i branchen og gennemsnitligt 200 årlige koncerter, sprang "ud af skabet" med sin hjertegribende personlige fortælling til stor chok for alle i 2022.
Onsdag 19 mars 2025
Koldinghus
Grib chancen for at opleve den folkekære sangerinde Tina Wiberg, som efter 16 år i branchen og gennemsnitligt 200 årlige koncerter, sprang "ud af skabet" med sin hjertegribende personlige fortælling til stor chok for alle i 2022.
Siden da har disse fortællekoncerter på rekordtid stormet frem og hun har oplevet at være på tour non-stop de sidste 2 år.

En stærk og tankevækkende fortællekoncert, hvor sange og fortællinger forenes, og minder os alle om, hvad der virkelig betyder noget her i livet. Med sig på scenen har hun sin velspillende trio.

Med sit debutalbum "STOP TIDEN" har hun allerede vundet manges hjerter og bevist, at hendes optrædener rører sjælen. Med sin stemme som ledetråd deler hun åbenhjertigt sin intense livshistorie og forklarer, hvordan musikkens magi har været en bærende kraft i svære tider. Denne aften er en særlig chance for at sætte tiden på pause, dykke ned i tilstedeværelsen og finde roen, der så let forsvinder i hverdagens larm.

Publikum beskriver hende kærligt, som "...en kloning af Niels Hausgaard og Alberte Winding..." og "..en vestjysk udgave af Matilde Falch"

På rekordtid efter hendes debut album udkom oplevede hun stor medie interesse fra både TV udsendelse på DR1 og TV Midt Vest, samt avisartikler i Herning Folkeblad, RKSK Dagblad, DitVidebæk, 6 siders interview i Magasint ZOOM.
Karrieren tog hurtig fart og kort tid efter fik flere af landets organisationer øjnene op for hende. Udnævnt som landets første MUSIK AMBASSADØR for HEADSPACE Danmark, AMBASSADØR for det store årlige folkemøde MENTAL TALK bl.a. i samarbejde med Mathilde Falch og Kasper Buch og AMBASSADØR for Landsforeningen for PTSD ramte- og pårørende.

September 2025 bliver også året hvor hun udgiver hendes 2. album "LIFE LESSONS" men gr. den store interesse i Fortællekoncerterne fortsætter hun sideløbende for 3. år i træk med disse intime aftener
Onsdag 19 mars 2025, kl. 17-18.30.
Entré: 175 kr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Forårskoncert med The Blackbirds
23 Mar, 14:00 - 15:00

Forårskoncert med The Blackbirds

Til denne forårskoncert i Kirkesalen kan du opleve duoen The Blackbirds spille et udvalg af nye og gamle sange fra den folkekære Sebastian.
Söndag 23 mars 2025
Koldinghus
Til denne forårskoncert i Kirkesalen kan du opleve duoen The Blackbirds spille et udvalg af nye og gamle sange fra den folkekære Sebastian.
I år byder vi i den første forårsmåned indenfor i Kirkesalen på Koldinghus til koncert med The Blackbirds. Koncerten byder på et flot program, som kommer til at fylde det historiske rum med sange, hymner og smukke ballader fra vores fælles sangskat.

The Blackbirds har i mere end 14 år fortolket sange fra The Beatles' uudtømmelige sangskat, men et møde med Sebastian, der opfordrede duoen til også at fortolke sine sange, gjorde indtryk.

Til denne koncert vil The Blackbirds derfor spille et udvalg af Sebastians største sange og aktualisere både gamle og nyere sange fra Sebastians hånd i en helstøbt duo-koncert.

Sebastian har just rundet de 75 år og har i 6 årtier skrevet sig ind i vores fælles fortælling med sine sange. Han har fornyet både visetraditionen og musicalgenren med sin helt egen lyd, poesi og indlevelse. Poesien står stærkt i centrum af sangene med deres evige underliggende tone af længsel, men der er også sjove, folkekære og velkendte sange om en pige, der hedder Nana, og en mand, der elsker ost.

Alle sange vil være særlig udvalgt, så de passer til akustikken i Kirkesalen.

Praktisk info
Hvornår: 23. marts 2025 kl. 14.00
Hvor: Kirkesalen
Pris: 200 kr. | 150 kr. for årskortholdere og medlemmer af Erhvervsklubben

Køb billet her.

Om The Blackbirds

Søren Bødker Madsen
Er uddannet både fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Basel og Wien. Han har vundet internationale guitarkonkurrencer og har stor koncertvirksomhed i ind- og udland.

Karoline Budtz
Er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun favner bredt stilistisk og optræder i mange forskellige sammenhænge lige fra jazz-klubber til kirker og private arrangementer
Söndag 23 mars 2025, 14:00 - 15:00.
Entré: 200 kr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
28 Mar, 19.30 - 21.30 og 17.15-21.45

"Solens Spejl" - H.C. Andersens oplevelser i Spanien

Fredag 28. marts åbner vi dørene til en fantastisk H.C. Andersen-forestilling i Kirkesalen med ensemblet Via Artis Konsort, hvor vi også på tapas og bobler fra Madkælderen.
Fredag 28 mars 2025
Koldinghus
Fredag 28. marts åbner vi dørene til en fantastisk H.C. Andersen-forestilling i Kirkesalen med ensemblet Via Artis Konsort, hvor vi også på tapas og bobler fra Madkælderen.
"Solens spejl" er en unik, performativ koncert med ensemblet Via Artis Konsort, der tager udgangspunkt i en række sanselige digte, som H.C. Andersen skrev på sin rejse til Spanien i 1862.

Digte, der skildrer Andersens personlige dilemmaer i mødet med de spanske kvinder, og som derfor skiller sig væsentligt ud fra resten af Andersens poesi. Både i form og indhold gik digtene forud for deres tid og vakte i samtiden ikke stor begejstring - man fandt dem simpelthen for vovede.

Musikken i "Solens spejl" er et farverigt cross-over af klassisk romantisk musik, nye kompositioner og verdensmusik. Koncerten er et led i et internationalt projekt mellem Danmark og Spanien, og der medvirker både danske og spanske kunstnere. "Solens spejl" er en temperamentsfuld koncert, indrammet af poesi, dans og videoeffekter og præsenteres af ensemblet Via Artis Konsort i samarbejde med talentfulde spanske musikere og dansere.

Forestillingen er co-produceret af Foreningen Ballhaus og H.C. Andersen Festivals.

Praktiske informationer

Hvornår: Fredag 28. marts kl. 17.15-21.45. Adgang til museet den første time. (Baren er åben i pausen)
Hvor: Kirkesalen
Pris: 500 kr. | 450 kr. for studerende, årskortholdere og medlemmer af Erhvervsklubben

Køb billet her.

Til arrangementet vil der bliver serveret tapas og bobler fra Madkælderen
Fredag 28 mars 2025, 19.30 - 21.30 og 17.15-21.45.
Entré: 200 kr, | 150 kr, | 450 kr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Særrundvisning om Den Store Brand
28 Mar, 11:00-14:00

Særrundvisning om Den Store Brand

For 217 år siden, natten mellem 29. og 30. marts 1808, udbrød der en altødelæggende brand på Koldinghus, der fik det stolte gamle slot til at styrte i grus.
Fredag 28 mars 2025 till söndag 30 mars 2025
Koldinghus
For 217 år siden, natten mellem 29. og 30. marts 1808, udbrød der en altødelæggende brand på Koldinghus, der fik det stolte gamle slot til at styrte i grus.
Vi sætter fokus på den dramatiske begivenhed en særrundvisning, der kan opleves fredag 28. marts, lørdag 29. marts og søndag 30. marts.

På rundvisningen Den Store Brand vil du høre den dramatiske beretning om storpolitiske intriger, et sjovt kulturmøde og heltemod, når guide Erik Lysbjerg viser, hvor på slottet begivenhederne fandt sted. Hør bl.a. den spændende beretning om dengang Koldinghus var en brik i Napoleonskrigenes politiske spil om magten i Europa og om de dramatiske begivenheder på Koldinghus, da slottet brændte.

Praktisk information

Hvornår:
Fredag 28. marts kl. 11.00-12.00
Lørdag 29. marts kl. 11.00-12.00 og kl. 13.00-14.00
Søndag 30. marts kl. 11.00-12.00 og kl. 13.00-14.00

Hvor: Christian 3.s Kapel
Guide: Erik Lysbjerg
Pris: 30 kr. + entré | gratis entré for årskortholdere, medlemmer af Erhvervsklubben samt børn og unge under 18 år

Køb billet her.

Om branden
Den store brand var forårsaget af forsømmelse fra brandvagternes side, til trods for at der var udpeget seks håndværksmestre til at holde vagt.

Branden spredte sig hurtigt, og selvom der blev gjort forsøg på at redde slottet, stod det ikke til at redde. Oberstinde Hviid og hendes familie blev vækket af branden og formåede at redde en del af deres ejendele gennem et pakkammervindue. Desværre blev nogle af ejendelene ødelagt, herunder nogle store kister med værdifulde genstande. Mens en del løsøre blev reddet, blev resten solgt på auktion efter branden. Branden forårsagede også tab af store mængder korn.

Koldinghus blev ikke genopført som kongeslot, men blev i stedet en romantisk ruin, elsket af samtiden for sin æstetik og historie
Fredag 28 mars 2025 till söndag 30 mars 2025, 11:00-14:00.
Entré: 30 kr + entré
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Lad fortiden tale og nutiden leve: En særrundvisning om, hvad man gør ved en ruin
26 Apr, 10:30-12:00

Lad fortiden tale og nutiden leve: En særrundvisning om, hvad man gør ved en ruin

Kig ind bag slottets facader og kom med en tur på loftet, hvor arkitekturen vidner om historien.
Lördag 26 april 2025
Koldinghus
Kig ind bag slottets facader og kom med en tur på loftet, hvor arkitekturen vidner om historien.
På Koldinghus har historien fortalt sin egen historie gennem 750 år, og i dag står slottet som et levende monument over fortidens ruiner og nutidens visioner. For hvad gør man egentlig ved en ruin? Fjerner den og bygger nyt, lader den stå til forfald, genopbygger det forgangne eller restaurerer til nyt?

For arkitekterne bag restaureringen af Koldinghus, Inger & Johannes Exner, var filosofien klar: "Lad fortiden tale og nutiden leve." Det er denne tilgang, der har formet Koldinghus til det, vi ser i dag - en historisk og arkitektonisk fortælling, der binder fortid og nutid sammen på en unik måde.

På denne særrundvisning tager arkitekt Hanne Mette Pedersen dig med bag facaden og fortæller om Exner-parrets tanker, visioner og resultater. Du vil opleve, hvordan fortidens arv blander sig med nutidens innovation, og hvordan hver sten og bjælke fortæller sin egen historie.

Men vi stopper ikke ved det synlige. Som en helt særlig oplevelse får du mulighed for at udforske loftet og beundre den ekstraordinære tagkonstruktion, der bærer det imponerende tag på Koldinghus.

Så sæt kursen mod Koldinghus og tag med på en rejse gennem tid og arkitektur.

Rundvisningen varer cirka 1,5 time og inkluderer en tur op ad mange trapper - men udsigten er det hele værd.

Praktisk information

Hvornår:
Lørdag 26. april kl. 10.30-12.00
Lørdag 24. maj kl. 10.30-12.00
Lørdag 21. juni kl. 10.30-12.00

Hvor: Vi mødes i receptionen

Pris: 45 kr. + entré | gratis entré for årskortholdere, medlemmer af Erhvervsklubben samt børn og unge under 18 år
Bemærk: Rundvisningen er ikke egnet dårligt gående

Køb billet her.
Lördag 26 april 2025, 10:30-12:00.
Entré: 45 kr + entré
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Broder din egen Flor-pose
27 Apr, 10:00-17:00

Broder din egen Flor-pose

Skab din egen Flor-pose med en eng af broderede blomster lige til at gå amok i, inspireret af de smukke Flora Danica-motiver.
Söndag 27 april 2025
Koldinghus
Skab din egen Flor-pose med en eng af broderede blomster lige til at gå amok i, inspireret af de smukke Flora Danica-motiver.
På dette broderikursus skal vi brodere en eng af smukke blomster på poser. Posen er i forvejen fortrykt med en blå himmel og grønne græsser i tekstilmaling, så du kan brodere og påføre blomster med lige de farver, strukturer og sværmende insekter, du ønsker på din helt egen Flora Danica-eng.
På kurset får du en manual, der indeholder stingtegninger og forklaringer samt billeder til inspiration. Du vil blive undervist af Rikke Lyng Christensen fra det kreative firma Moonfeather.
NB: Da muleposerne er håndmalede og håndtrykt, er der ikke to ens poser.

Praktisk information
Hvornår: Søndag 27. april kl. 10.00-13.00 og kl. 14.00-17.00
Hvor: Den Kongelige Workshop
Pris: 525 kr. | 395 kr. for årskortholdere, medlemmer af Erhvervsklubben og studerende
Prisen er inkl. materialer samt entré til museet.

Du er velkommen til at opleve alle vores udstillinger enten før eller efter det pågældende kursus. Til workshoppen vil der være kaffe, te, vand og lidt sødt.

Om Rikke Lyng Christensen
Rikke driver firmaet Moonfeather i Randers, hvor hun designer og producerer broderikits med frie sting, der bliver solgt i hele verden. Derudover laver hun tekstil kunst til udstillinger og holder broderikurser rundt om i Danmark. Hun ser det som sin mission at smitte så mange som muligt med begejstringen for hvad hun selv kalder "hånd-til-hjerte-terapi": "Hvis godt håndværk skal leve videre, skal det læres, nytænkes og bruges".
Rikke har af flere omgange afholdt broderiworkshops på Koldinghus
Söndag 27 april 2025, 10:00-17:00.
Entré: 525 kr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Mors dag-rundvisning: Mødre, magtspil og kongelige skandaler
11 Maj, 11:00-15:00

Mors dag-rundvisning: Mødre, magtspil og kongelige skandaler

Fejr Mors dag med en særrundvisning på Koldinghus, hvor vi dykker ned i livet og skæbnerne for tre markante mødre i den kongelige historie.
Söndag 11 maj 2025
Koldinghus
Fejr Mors dag med en særrundvisning på Koldinghus, hvor vi dykker ned i livet og skæbnerne for tre markante mødre i den kongelige historie.
Kom med på denne særrundvisning Mors dag søndag 11. maj, hvor vi gennem fortællingerne om tre markante, kongelige mødre - Dronning Dorothea, Dronning Anna Sophie Reventlow og Dronning Caroline Mathilde - udfolder deres forskellige roller i magtspil, kongelige skandaler og kærlighedsdramaer.

Vi dykker ned i historierne om:

Den kloge mor: I Christian 3.s Kapel møder vi Dronning Dorothea, der som en vis, omsorgsfuld og til tider skuffet mor rådgav sin søn kong Frederik 2. i både politik og privatliv, mens hun som enke boede på Koldinghus.

Den bestemte mor: I Riddersalen tager vi tilbage til Frederik 4.s maskebal i 1711, hvor adelsdamen Sophie Amalie Hahn trodsede både datteren Anna Sofie og selveste Kongens ønske om en romance. Det hele endte i en skandaløs bortførelse, hvor moren måske alligevel havde en finger med i spillet.

Den fraværende mor: I Bibliotekssalen hører vi om Caroline Mathildes tragiske ægteskab med Christian 7. og kærlighedsaffæren med livlægen Struensee, der førte til, at hun måtte efterlade sine to børn ved det danske hof. De sad senere til bords ved Christian 7's fødselsdagstaffel i 1803 med det storslåede Flora Danica-stel.

Tag med og hør om kvinderne og de dramatiske begivenheder, der har været med til at forme de historiske fortællinger på Koldinghus.

Praktisk information
Hvornår: Søndag 11. maj 2025 kl. 11.00 og kl. 14.00
Pris: 30 kr. + entré | Gratis for børn og unge 0-17 år

Køb billet her
Söndag 11 maj 2025, 11:00-15:00.
Entré: 30 kr + entré
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding
Sommer Opera på Koldinghus
7 Jun, kl. 15

Sommer Opera på Koldinghus

Lördag 7 juni 2025
Koldinghus
Lördag 7 juni 2025, kl. 15.
Entré: 295 kr + evt. gebyr
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding