Med udenrigshandel, velstand og nybyggeri spillede 1600-tallets byer en afgørende rolle i skabelsen af det moderne Danmark, men hvordan var det egentligt at bo i en sådan by for 400 år siden?Med udgangspunkt i professor Holger Jacobsens og tjenestepigen.

Maren Pedersdatters rejser og oplevelser skal vi i dette foredrag på besøg i 1600-tallets byer. Hvem boede i byerne og hvordan levede og færdes man her i det daglige? Og hvad skete der, når mere ekstraordinære begivenheder som krige, ildebrande og epidemiske sygdomme ramte bybefolkningen?

Get new inspiration, new experiences - and broaden your local network!

Join us for this fun get-to-know-your-city event on March 26. You'll get to meet fellow newcomers, while learning about the things that make up everyday life here at Jutland's eastern coast: Cultural events, local sport activities, volunteerism and beautiful nature.

The event is free and includes something to eat and drink

Vi danskere har travlt med at undskylde vores sprog.Det er for svært at sige "rødgrød med fløde", synes turisterne.

Undskyld.Stavningen er helt umulig, tegnsætning endnu værre.Der mangler danske ord for de mest elementære ting, "maile", "date", "downloade", "mobilpay'e".Nordmænd og svenskere synes, at dansk lyder som en halsbetændelse.
Men nu kan det være nok. Sandheden må frem. Dansk er ikke bare smukt og præcist, det er i virkeligheden det mest raffinerede sprog af dem alle.
Peter Juel Henrichsen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, kommer og fortæller os, hvorfor vores vigtigste værktøj, det danske sprog, er så fantastisk

Hvordan kan en tandbørste forandre liv?. I 2012 rejste Pernille fra Horsens til Gambia for at besøge Anne Grete-skolen. Her gjorde hun en rystende opdagelse: Mange børn havde alt for meget fravær i skolen. Årsagen? Tandpine.

Uden kendskab til tandbørster, tandpasta eller mundhygiejne led børnene af store smerter, der gjorde det umuligt at fokusere på undervisningen. Pernille besluttede sig for at handle - og blev til "Tandfeen," der i dag, på frivillig basis, sikrer, at hundredevis af børn i Gambia har sunde tænder og en fremtid i skolen.
Glæd dig til spændende fortællinger som:"Tandfe mod heksedoktor""Opstart af tandklinik i en hønsegård""Teenage-tandplejeren"

Kom og hør en inspirerende historie om, hvordan små handlinger kan skabe store forandringer

Så er der igen godt nyt for orienteringsløbere med kringlede hjerner og stærke baglår.

Vi gentager de tidligere års succes med indendørs sprint om eftermiddagen / tidlig aften onsdag den 16. april 2025, dagen før starten på Påskeløbene i Kolding-området, en lille times kørsel syd for Horsens.
Det foregår som tidligere år i VIA University College på Banegårdspladsen i Horsens, hvor banerne går op og ned og på kryds og tværs gennem gange, trapper, klasselokaler, grupperum og opholdsarealer.
Hvis du vil have et lille indtryk af løbsområdet, kan vi anbefale dette nyhedsindslag, som TV2 Syd bragte efter løbet i 2023. Indslaget starter 50 sekunder inde i nyhederne og varer 67 sekunder:

https://www.tvsyd.dk/nyheder/19-03-2023/1825/kort-nyhedsoversigt-19-mar-2023?fbclid=IwAR2cMelzTTDsluo_azQz6NYTk-6fFdYQ6iNtabF9ypQQsaxPO-vFcFbSZu0

Vi glæder os til at se dig til indendørs sprint i VIA University College, Horsens.

Læs indbydelsen her: https://horsensok.dk/via-indendoerssprint-16-april-2025

Din Bevidste Krop - foredrag med Lars Mygind. Forstå sammenhængen mellem følelser og fysiske symptomer. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor fysiske symptomer ofte dukker op, når du endelig holder fri?

Eller hvorfor de samme helbredsproblemer bliver ved med at vende tilbage? I dette tankevækkende foredrag afslører Lars Mygind, hvordan Den Psykosomatiske Traumemodel kan give dig nøglen til at forstå din krops skjulte beskeder.

Hvad vil du lære?

I dette øjenåbnende foredrag får du indsigt i:

• Hvordan din krop kommunikerer gennem fysiske symptomer
• Sammenhængen mellem følelsesmæssige temaer og kropslige reaktioner
• Konkrete værktøjer til at afkorte perioder med ubehag
• Hvordan du kan transformere din forståelse af kroppens signaler

. Din intelligente krop

Din krop er designet til at støtte dig gennem livets følelsesmæssige udfordringer. Hvert væv og organ har sin særlige funktion i dette samspil. Gennem Den Psykosomatiske Traumemodel (METAsundhed) lærer du at afkode disse signaler og arbejde med dem på en konstruktiv måde.

Om Lars Mygind

Lars Mygind er en af Danmarks førende eksperter inden for psykosomatik og traumeterapi. Han er kendt for sin skarpe og underholdende formidling af komplekse emner inden for:

• Den Psykosomatiske Traumemodel (METAsundhed)
• Tankefeltterapi og EFT
• Transbiologisk traumeterapi

. Som forfatter har Lars udgivet flere bestsellere, herunder:

• "Forstå kroppens intelligens"
• "Din intelligente krop"
• "Tankefeltterapi & EFT"
• "Tankefeltterapi - løsninger lige ved hånden"

. Med over 40.000 solgte bøger på dansk har Lars hjulpet tusindvis af mennesker til bedre at forstå sammenhængen mellem krop og psyke. Hans passion for personlig udvikling og transformation skinner igennem i hans arbejde, hvor han kombinerer solid faglig viden med en dyb spirituel forståelse

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Ny forskning finder de kvinder, som arkæologien glemte i tidens støv. Arkæolog Katrine Balsgaard Juul. På Museum Horsens er jagten på Arkæologiens Glemte Mødre sat ind i 2025 med et nyt forsknings- og formidlingsprojekt.

Historiefaget har gennem længere tid arbejdet intenst med at finde den glemte kvindehistorie, men hvad med arkæologien og kvindeforhistorien? Foredraget fortæller både om nogle af de mest kendte kvindelige, arkæologiske pionerer fra Europa som den tyske arkæologiprofessor Johanna Mestorf (1828-1909), den engelske eventyrer, politiker og arkæolog Gertrude Bell 1868-1926) eller den svenske arkæolog og politiker Hanna Rydh (1891-1964). Det fortæller også om igangværende spanske, tyske og engelske projekter, der finder og formidler de glemte kvindelige arkæologipionerer. Det samme skal vi til at gøre i Danmark, hvor Arkæologiens Fædre tilskrives æren for at forme og grundlægge faget, men var der slet ikke nogen kvinder? Til foredraget præsenterer Museum Horsens skitserne til en ny fortælling om Arkæologiens Glemte Mødre med eksempler som amatørarkæolog og danselærerinde Augusta Zangenberg (1846-1915) til amatørarkæolog og husbestyrerinde Anna Elsa Hornum (1877-1971) til de første akademikere som Margrethe Hald (1897-1982). Tiden er inde til at børste tidens støv væk fra Arkæologiens Glemte Mødre

Et af de største fremskridt i lægevidenskaben er opdagelsen af antibiotika, men hvordan virker de egentlig og hvorfor rammer de ikke vores egne celler? Hør om bakterier, antibiotika og om mulige løsninger på de fremvindende resistente bakterier.

I starten af det 20. århundrede kunne det være dødeligt hvis du fik den mindste skramme og såret blev inficeret med bakterier. Dengang havde vi nemlig ingen effektive midler til at behandle infektioner. Men i 1928 gjorde den skotske bakteriolog Alexander Fleming ved et tilfælde den skelsættende opdagelse af penicillin. Denne opdagelse blev startskuddet til en gigantisk skattejagt efter naturens egne stoffer, der kunne slå bakterier ihjel - lægemidler der i dag kendes som antibiotika.

Indførelsen af antibiotika i patientbehandlingen er et af de største fremskridt i moderne lægevidenskab. Det har betydet, at vi i dag kan behandle de fleste almindelige infektioner, som lunge- og blærebetændelse, og på hospitalerne kan vi udføre store kirurgiske indgreb, organtransplantationer og kræftbehandlinger, hvor adgangen til antibiotika er en nødvendighed. Men hvad er antibiotika, og hvordan virker de?

I dette foredrag vil molekylærbiolog Ditlev E. Brodersen og læge og mikrobiolog Hans Jørn Kolmos fortælle om bakterier og antibiotika. De vil gøre dig klogere på, hvordan de små encellede organismer, bakterierne, ser ud indeni og udenpå, da det netop er bakteriernes opbygning og hvordan de adskiller sig fra menneskeceller, der er grunden til at antibiotika kan slå bakterierne ihjel uden at gøre større skade på os selv. Hør også om de forskellige typer af antibiotika og hvordan de dræber bakterier.

Fremskridtet er dog truet. Bakterierne lærer nemlig hurtigt at udvikle resistens, hvis antibiotikaforbruget bliver for stort, og de kan endda overføre denne resistens imellem sig. Verden over er de resistente bakterier i disse år på fremmarch, og samtidig er udviklingen af nye antibiotika gået i stå. Vi er derfor havnet i en resistenskrise, som kan få store konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen. En dyster prognose siger, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier som af kræft, hvis ikke vi for alvor gør noget ved problemet.

Vi ved i princippet godt, hvad der skal gøres: Vi skal begrænse og målrette antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og i den industrielle husdyrproduktion, vi skal forbedre hygiejnen, og sidst men ikke mindst skal vi udvikle nye antibiotika og metoder til at behandle infektioner. Det vil du høre meget mere om i foredraget. Hør også om den nyeste forskning inden for bakteriernes eget immunforsvar, og hvordan det i fremtiden vil kunne bruges imod dem som et nyt våben i kampen mod de dødelige infektioner.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.