Rejseplanen
Ruteplan
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
24/4 2023
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1534, Lon 10.2138

Hovedbiblioteket har et ambitiøst og professionelt arrangements- og aktivitetsprogram, som bl.a. omfatter forfattermøder, musikalske foredrag, forskningsformidling, filmfremvisninger og eksperimenterende og nytænkende projekter, som f.eks. medielab og techlab. Biblioteket har fingeren på pulsen og følger byens kulturelle liv og begivenheder. På biblioteket er der læsesale og studiepladser, og du kan slå dig ned med en god bog med udsigt ud over Aarhus Bugt. For de mindste er der er et stort børnebibliotek med masser af legesager og underholdning. Der er også mulighed for at deltage i forskelligartede introduktionskurser. Hovedbiblioteket, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C


Alle forestillinger

Bare Holberg
14 Mar, kl. 00

Bare Holberg

En udstilling i samarbejde med Aarhus Teater med fokus på - bare Holberg!
Tirsdag den 4. februar til onsdag den 2. april 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
En udstilling i samarbejde med Aarhus Teater med fokus på - bare Holberg!
Ettusindeogtreoghalvfjerdsgange! Så ofte har Aarhus Teater spillet Holberg siden teatret slog dørene op første gang for næsten 125 år siden. Holberg-forestillingerne er fordelt på 63 sæsoner og 21 forskellige komedier.

Holberg, dansk teaters fader og forfatter til Danmarks mest ikoniske komedieklassikere er ikke gået ubemærket gennem Aarhus. Om lidt går han igen på byens gamle store scene; det er nemlig tolvte gang, Jeppe på Bjerget vågner op i Baronens seng under en premiere på Aarhus Teater.

Derfor er Aarhus Teater glade for at kunne præsentere en udstilling med billeder, kostumer og rekvisitter fra næsten 125 års mangfoldige Holberg-komedier i hjertet af Aarhus.

Udstillingen opstilles på Dokk1 mandag d. 3. februar og er blevet forlænget frem til d. 2. april
Tirsdag den 4. februar til onsdag den 2. april 2025, kl. 00.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Ny indsamling til Læs for livet
14 Mar, kl. 00

Ny indsamling til Læs for livet

Donér bøger hele marts måned på Dokk1.
Lørdag den 1. til mandag den 31. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Donér bøger hele marts måned på Dokk1.
Indsamlingsboksen står ved siden af betjeningspunktet i børnebiblioteket.

Husk: vi indsamler børne- og ungdomsbøger. Bøgerne skal være i god stand. Giv den bog, som du ville give til en kær fætter/kusine, nevø/niece mm.

De indsamlede bøger bliver samlet i biblioteker på ml. 400-1000 bøger og doneres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig.

Læs for Livet er en nonprofitorganisation, som bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv
Lørdag den 1. til mandag den 31. marts 2025, kl. 00.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
FAR
14 Mar, kl. 00

FAR

Er en fotografisk fortælling om sorg og de spor det efterlader - både de synlige omkring os og de usynlige, vi bærer med os.
Tirsdag den 4. til onsdag den 19. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Er en fotografisk fortælling om sorg og de spor det efterlader - både de synlige omkring os og de usynlige, vi bærer med os.
Fra det ene øjeblik til det næste, ændrede alt sig. Ane Rasmussens far blev ramt af en alvorlig hjerneblødning, og måtte forlade sit barndomshjem, og hendes fars nye lejlighed, blev fyldt med spor, og blev et spejl på den nye virkelighed, han pludselig stod i.

Når livet forandres, forandres vores relationer. Vi bærer et fælles savn - et minde om det, der var, og en sorg over det, der aldrig bliver det samme. Sorgen føles ensom, men rummer også forbindelse og samhørighed. Den binder os til det, vi har mistet, men også til hinanden.

Udstillingen inviterer til refleksion over, hvordan vi mindes og sørger, hvordan vi bærer vores savn, og hvordan vi finder nye måder at elske på, når alt forandres. Sorgen er ikke kun et aftryk af tab, men også et udtryk for kærlighed.

Billederne er taget i mellemformat med analogkamera. Filmen er fremkaldt, negativerne scannet og digitaliseret. Det har givet mig muligheden for at være nærværende med motivet, og flere muligheder i for print på forskellige papirtyper og størrelser, så de afspejler det, jeg vil fortælle.

Du inviteres til at tage en seddel med dig rundt, skriv dine tanker, refleksioner eller savn ned, og hæng dem op, mellem billederne. På den måde bliver dine ord en del af udstillingen og en del af samtalen om savn, sorg og forandring. Skab dialogen i din omverden, i dig selv og i denne udstilling.

Hvor starter din fortælling?
Tirsdag den 4. til onsdag den 19. marts 2025, kl. 00.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Studievalg - vejledning
14 Mar

Studievalg - vejledning

Har du spørgsmål om ansøgning og optagelse til videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser?
Tirsdag den 11. til fredag den 14. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Har du spørgsmål om ansøgning og optagelse til videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser?
Tirsdag den 11. til fredag den 14. marts 2025
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Skak på Altanen
14 Mar, kl. 10-12

Skak på Altanen

Kom og spil skak på Dokk1 - både for begyndere og øvede.
Fredag den 14. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Kom og spil skak på Dokk1 - både for begyndere og øvede.
Vil du gerne lære at spille skak?

Eller er du øvet, og har lyst til at prøve kræfter med at spille mod andre?

Så har du muligheden på Dokk1 hver fredag.

Her er der stillet op til et godt parti, og du kan få gode råd og vejledning eller en god dyst med garvede spillere.

Alle er velkomne!
Fredag den 14. marts 2025, kl. 10-12.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Vikingernes Aarhus - Byvandring
14 Mar, kl. 14-15.45

Vikingernes Aarhus - Byvandring

Aarhus er en rigtig vikingeby, der blev grundlagt i den tidligste vikingetid. Aarhus er handelspladsen, der bliver omgivet af en bymur på Gorm den Gamles tid, og udvikler sig til at blive et knudepunkt i rigets handel og derfor også i dens forsvar.
Fredag den 14. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Aarhus er en rigtig vikingeby, der blev grundlagt i den tidligste vikingetid. Aarhus er handelspladsen, der bliver omgivet af en bymur på Gorm den Gamles tid, og udvikler sig til at blive et knudepunkt i rigets handel og derfor også i dens forsvar.
Hør historien om de første aarhusianere, bymuren, baunehøjene, det fremskudte forsvar og kristendommens indtog. Vi ser også på de spor fra vikingetiden, der stadigt er synlige i Aarhus. Som en del af byvandringen ser vi "Vikingemuseet".Gæsterne siger:"En virkelig fremragende og meget informativ tur, formidlet på en interessant, indlevende og lettilgængelig måde. Vi havde lyst til at høre meget mere." "Jeg vil fremover se byen på en ny måde, når jeg går gennem gaderne.""Super tur! Kigger efter flere oplevelser".. Vi mødes på trappen foran Dokk1.Varighed: 1 time og 45 minutter. Vi går ca. 2,5 km.Tilmelding:www.ArosAdventure.dkFølg Aros Adventure på facebook: https://www.facebook.com/Aros-Adventure/Gruppeture. Forhør nærmere på tlf. 21616767 / info@arosadventure.dk
Fredag den 14. marts 2025, kl. 14-15.45.
Entré: 100-175 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Årtusinders krig i Europa
14 Mar, kl. 16.30-18

Årtusinders krig i Europa

Med Jeanette Varberg, Niels Bo Poulsen og Mikkel Vedby Rasmussen.
Fredag den 14. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Med Jeanette Varberg, Niels Bo Poulsen og Mikkel Vedby Rasmussen.
Vi kender til krige på det europæiske kontinent, der daterer helt tilbage til Bronzealderen. Siden da har snart sagt alle europæiske lande og regioner været involveret i krige på den ene eller anden måde. Kontinentets grænser, nationer og stater har bølget frem og tilbage igennem tusinder af år.

Flash forward til bagkanten af 2. verdenskrig, hvor Kul- og Stålunionen bliver til i et forsøg på at forhindre krig i Europa igen. Det blev fødslen af det vi i dag kender som EU. Men selvom EU blev etableret på den baggrund, så har der fortsat hersket krige på europæisk grund - dog ikke i EU-medlemslande. Balkankrigene i 1990'erne var et seriøst wake-up call. Senest har krigen i Ukraine bragt krigens rædsler ind på det europæiske kontinent igen.

Hvilken betydning har krigen haft rent historisk i Europa? Hvilken fremtid ser vi ind i, nu hvor der atter er en større krig, der bliver udkæmpet på europæisk grund? Og hvilken rolle skal EU spille efter Donald Trump atter overtager nøglerne til Det Hvide Hus?

Arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg, militærhistoriker og institutleder Niels Bo Poulsen og professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen sættes stævne. TV-vært, redaktør og udgiver Clement Kjersgaard er vært.

Arrangør Folkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her
Fredag den 14. marts 2025, kl. 16.30-18.
Entré: 180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Kan EU blive klimaneutralt i 2050?
14 Mar, kl. 19-20.30

Kan EU blive klimaneutralt i 2050?

Tiden er knap. Hvad skal der til?
Fredag den 14. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Tiden er knap. Hvad skal der til?
Det ambitiøse mål om at gøre EU klimaneutralt i 2050 kræver markante omstillinger. Kan det lade sig gøre?

Europa står overfor en række udfordringer: omstillingen til vedvarende energi samt reduktion af CO-udledning fra transport, landbrug og industri. Samtidig skal der sikres økonomisk vækst og tages sociale hensyn. Medlemslandene har forskellige nationale interesser og udgangspunkter. Og presset fra klimaforandringerne og på energisikkerheden skal håndteres.

Vi har inviteret Ditte Brasso Sørensen, ph.d. i statskundskab, senioranalytiker og vicedirektør, Tænketanken Europa, og Jens Ladefoged Mortensen, lektor i statskundskab, Københavns Universitet, til at give deres bud på, hvad der skal til for at nå i mål. TV-vært, redaktør og udgiver Clement Kjersgaard modererer.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Arrangør Folkeuniversitetet

Gratis. Men tilmelding nødvendig.

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Fin hele programmet her
Fredag den 14. marts 2025, kl. 19-20.30.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Waffen-SS - Europas nazistiske soldater
14 Mar, kl. 19-20.45

Waffen-SS - Europas nazistiske soldater

Moderne histories mest multikulturelle og transnationale militære styrke.
Fredag den 14. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Moderne histories mest multikulturelle og transnationale militære styrke.
Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie.

Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa. Selv om de havde vidt forskellige motiver til at melde sig - eller var tvangshvervede - var fællesnævneren, at deres indsats skulle tjene den tyske nazismes interesser, og de var byggesten i Himmlers projekt med at opbygge et storgermansk og racerent nazistisk rige efter krigen.

Selvom krigen endte, betød det ikke, at Waffen-SS helt forsvandt - en væsentlig del af SS-veteranerne deltog i et netværk, som på mange måder fastholdt normer og forestillinger fra SS.

Historien om Waffen-SS fortælles af historikerne Niels Bo Poulsen og Mikkel Kirkebæk.

Niels Bo Poulsen er en af forfatterne til bogen 'Waffen-SS - Europas nazistiske soldater' (Gyldendal).

Mikkel Kirkebæk har beskæftiget sig med bl.a. de to danske officerer i Waffen-SS Søren Kam og C.F. von Schalburg. Sidstnævnte har han skrevet bogen 'Schalburg - en patriotisk landsforræder' om. (Gyldendal)

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Se hele programmet her.

Arrangør Folkeuniversitetet i Aarhus
Fredag den 14. marts 2025, kl. 19-20.45.
Entré: 90-180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Russisk litteratur og kultur i krigens skygge - mød Madame Nielsen
15 Mar, kl. 10-11

Russisk litteratur og kultur i krigens skygge - mød Madame Nielsen

Madame Nielsen er besat af Sovjetunionen og Rusland.
Lørdag den 15. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Madame Nielsen er besat af Sovjetunionen og Rusland.
I 1989 rejser et purungt feminint drengevæsen ved navn Claus Beck-Nielsen på turné med sit rockband i Sovjetunionen og bidrager angiveligt til føderationens sammenbrud - sådan går historien hvert fald i forfatteren Madame Nielsens roman 'The Monster' fra 2018. I et forsøg på at begribe dette vildtfremmede utopiske undergangsrige begynder Claus Beck-Nielsen efter turnéen at skrive. Og siden da har alle hans efterkommere og nu, som den seneste i anerækken, Madame Nielsen, skrevet og skrevet og lige så uophørligt været besat af Sovjetunionen og Rusland både litterært, kulturelt og politisk. Udover klassiske forfatterskaber som Dostojevskijs og Tolstojs, står særligt den nulevende russiske digter Maria Stepanovas poesi Madame Nielsen meget nært.

Den danske forfatter og performancekunstner er også politisk engageret og tog for eksempel i 2014 til Ukraine i kølvandet på Maidan-revolutionen for at synge kærlighedssange for ukrainske og russiske militssoldater.

Mød Madame Nielsen, når hun taler med lektor i russisk litteratur Tine Roesen om forholdet mellem russisk litteratur, kultur og politik.

Samtalen modereres af redaktør og cand.mag. Tore Leifer.

Arrangør Folkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her.
Lørdag den 15. marts 2025, kl. 10-11.
Entré: 180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Er du, hvad du spiser?
15 Mar, kl. 11-12.30

Er du, hvad du spiser?

Kost og krop i den europæiske lægevidenskabs historie.
Lørdag den 15. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Kost og krop i den europæiske lægevidenskabs historie.
Hvad sker der egentligt i vores krop, når vi spiser? Og hvordan hænger det sammen med vores sundhed? Den europæiske lægevidenskab har gennem årtusinder diskuteret, undersøgt og eksperimenteret med forholdet mellem det vi spiser, og hvordan vi har det.

Denne dag dykker vi ned i den lange historie om skiftende idéer om, hvordan mad og sundhed og kost og krop, hænger sammen. Det er en historie, der strækker sig fra antikke teorier om et direkte forhold mellem kost, eksistens og følelser, over moderne industrielle metaforer om kroppen som maskine, og frem til nye biomedicinske teorier om mad som miljø og kroppen som et økosystem, hvor bakterier og mikroorganismer spiller en vigtig rolle.

Adam Bencard, lektor i medicinhistorie og kurator ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, udruller den fascinerende historie og giver aktuelle perspektiver på, hvordan vi i dag forstår sammenhængen mellem kost og krop, og hvorfor det vi spiser, måske former os mere, end vi tror.

Billede: Fritz Kahn: Mensch und Umwelt - Atemgase und Energieproduktion (1926)

Arrangør Folkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her.
Lørdag den 15. marts 2025, kl. 11-12.30.
Entré: 90-180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Sibiriens uendelige vidder - mød Sergej Lebedev og Sophy Roberts
15 Mar, kl. 11.30-12.30

Sibiriens uendelige vidder - mød Sergej Lebedev og Sophy Roberts

Ruiner, musik og menneskeskæbner.
Lørdag den 15. marts 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Ruiner, musik og menneskeskæbner.
Sibirien forbindes ofte med eksil, ekstrem kulde og lidelse. Men det er også en kulturel, politisk og litterær smeltedigel. Dykker man for eksempel ned i den russiske forfatter Sergej Lebedevs forfatterskab, kan man blandt andet opleve, hvordan fortælleren i Lebedevs debutroman, 'Ved glemslens rand', blandt forladte Gulaglejre i det nordlige Sibirien knytter bånd mellem den personlige og politiske fortid, mellem ødelæggelser i naturen og i sindet.

I rejseberetningen 'Sibiriens glemte klaverer' fortæller den britiske journalist Sophy Roberts - gennem 200 års russisk kulturhistorie - om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. Herfra åbner et hav af historier sig om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

Sergej Lebedev og Sophy Roberts mødes til en samtale om nogle af de mange fortællinger fra den enorme russiske region, som aldrig har sluppet sit tag i permafrosten. Modereret af redaktør og cand.mag. Tore Leifer.

OBS! Arrangementet foregår på engelsk.

ArrangørFolkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her.
Lørdag den 15. marts 2025, kl. 11.30-12.30.
Entré: 180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C