Tilst Bibliotek inviterer til en tankevækkende samtale med plads til tvivl, uenighed og refleksion, når forfatter Freja Polonius og Folketingsmedlem Karin Lilto.
Formålet med aftenens debat er at skabe et åbent og respektfuldt rum, hvor forskellige synspunkter kan mødes og brydes. Vi ønsker at belyse emnet fra flere vinkler og give plads til nysgerrigheden, tvivlen, refleksionen og dialogen blandt deltagerne. Meningen er ikke, at nogen får ret eller at alle bliver enige. Meningen er, at vi bliver klogere.
Freja Polonius er forfatter, medlem af Netværket nej til statsassisteret selvmord og kendt for sin personlige involvering i debatten om aktiv dødshjælp i Danmark.
Måske husker du Anders Lund Madsens DR-serie På tirsdag skal jeg dø , som handlede om Frejas nære ven, Preben.
Freja oplevede spørgsmålet om aktiv dødshjælp på nærmeste hold gennem tiden ved Prebens side i hans sidste dage, hvilket hun har beskrevet i bogen Min ven vil dø .
Karin Liltorp er medlem af folketinget valgt i Østjyllands Storkreds og uddannet begravelsesleder fra Humanistisk Samfund.
Karin har via sine mange år som begravelsesleder stor erfaring med døende mennesker. Hun tror på den enkeltes evne og ret til selv at træffe beslutninger og er tilhænger af aktiv dødshjælp.
Tilgængelighed:Lyd: samtalen er uden mikrofoner
Siddepladser: Stole uden armlæn
Handicapvenligt toilet: Ja
Mulighed for at trække sig: Ja
Der er trinfri adgang i hele biblioteket
Øvrige oplysninger til at planlægge dit besøg:
https://www.aakb.dk/tilst-bibliotek/planlaeg-dit-besog/planlaeg-dit-besog-pa-tilst-bibliotek Vi arbejder løbende på at forbedre tilgængeligheden til vores arrangementer, så har du andre behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til til biblioteksformidler Peter Jørgensen på petjoe@aarhus.dk