Helt unik stjernestund - kun for os. Det er godt nok en kliche, men den er til gengæld rigtig: Man kan tage Allan Olsen ud af Frederikshavn, men man kan ikke tage Frederikshavn ud af Allan Olsen..
Så når han i dette efterår giver to koncerter i Musikkens Hus i hjembyen, sætter han samtidigt tid til at fortælle besøgende fra Frederikshavn Teaterforening, om ikke mindst den opvækst i byen, der har skabt så meget af hans kunst. Mød Allan Olsen i en samtale med en anden ærke-frederikshavner, journalisten Jens Gaardbo. De voksede op som jævnaldrende i Frederikshavn og har senere i tilværelsen holdt kontakten i deres respektive eksil. Derfor handler det ikke mindst om den rygsæk af oplevelser, han fik med fra byen, da han forlod den. Og om det, der senere drev Allan Olsen til den musik og de budskaber, der har gjort ham populær og efterspurgt i hele landet. Der bliver noget at tænke over. Men med netop disse to gamle frederikshavnere bliver der stensikkert også en del at grine af. Varighed 1 time, men sikke 1 time
Dørene åbner kl. 18.10. René Dahl Andersen NYT Hærdet 2.0. Det er ingen hemmelighed, at René Dahl Andersen har levet et vildt arbejdsliv. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at han er gået til grænsen og sommetider over den..
Men der er stadig noget, han ikke har fortalt. Det gør han i foredraget ?Hærdet 2.0?, hvor ?bonderøven bliver betjent med byen i blodet?. René er sin egn. Han er født og opvokset i Hørby, en lille nordjysk by, hvor der var masser af tid til familieliv. Som ung kom han til København og bliver narkobetjent i byens mest rå gader. Han trives, men han længes sommetider hjem. Han ved godt, hvor han kommer fra, og der er langt til det liv, han lever på kanten af retsplejeloven og blandt pushere i Istedgade og kriminelle i nogle af verdens hårdeste miljøer. I foredraget, der tager udgangspunkt i hans anden bog ''Helhjertet'', for-tæller han om den, han var, og det han blev til. Han fortæller historier fra gaden; der er flere endnu ? og så tager han os med ind i de relationer, der opstår mellem mennesker - aparte venskaber mellem betjenten og pusheren, der har noget at skulle have sagt. Foredraget er en ærlig udlægning fra bonderøven, der blev betjent; hærdet, men helhjertet. Varighed: ca. 2 timer ialt. Arrangør: Frederikshavn Teaterforening
Oplev den populære psykologiprofessor, svend brinkmann, i et helt nyt foredrag tænk foa frederikshavn og frederikshavn teaterforening er gået sammen om et foredrag som mange har efterspurgt i frederikshavn..
Det er lykkedes os at få fat på psykologiprofessor og forsker på Aalborg Universitet Svend Brinkmann med hans foredrag TÆNK. Dette foredrag er et forsvar for det tankefulde liv i en tankeløs tid. Vi skal tænke bedre, ikke mindre - det er udgangspunktet for denne underholdende aften med tid til refleksion. Det sker den 4/11-2025 kl. 18,30-20,00 på Frederikshavn Gymnasium og vi glæder os til at sige velkommen til. Hvornår kan vi egentlig tænke? Homo sapiens betyder ?det tænkende menneske?, og filosoffer har siden antikken fremhævet friheden og evnen til at tænke som afgørende for et lykkeligt liv. Som mennesker har vi et potentiale til at tænke både dybt og kritisk, men det er sjældent, at der gives tid og rum til det. I det moderne accelerationssamfund skal der nemlig konstant produceres, konsumeres og optimeres, og vi bombarderes løbende med indtryk fra medierne, reklamer og sociale medier ? så hvornår kan vi egentlig tænke? Tænk bedre Mange søger i dag mod østens tradition for meditation og mindfulness, hvor det handler om at være til stede og tænke mindre, men Svend Brinkmann udfolder i stedet mulighederne i den vestlige filosofis tradition for at tænke bedre som afgørende for et godt liv. Foredraget er baseret på Svend Brinkmanns seneste bog med netop titlen ?Tænk?. Om Svend Brinkmann Det er svært ikke at blive imponeret over Svend Brinkmanns imponerende lange CV. Ud over at være psykologiprofessor og forsker på Aalborg Universitet har Svend Brinkmann i årevis været en aktiv stemme i den offentlige debat. Den velformulerede professor har en lang række populære bogudgivelser bag sig, bl.a. bestseller-trilogien Stå fast, Ståsteder og Gå glip. Derudover er Brinkmann kendt som radiovært, klummeskribent og foredragsholder. Varighed: 1,5 time