For andet år i træk inviterer vi til en JAGTgudstjeneste, hvor vi sætter fokus på Guds skaberværk og vores forbundethed med naturen. Kirken er prædiker. Efter gudstjenesten serveres der en portion suppe i våbenhuset..
"Julen har englelyd" med Randers Kammerorkester og Andrea Pellegrini i Voldum Kirke
Fredag den 6. december 2024
kl. 19.30-21.
Voldum Kirke,
Egåvej 2, Hadsten
Otte kirker i Kronjylland får i løbet af december besøg af Randers Kammerorkester, der spiller en stemningsfuld julekoncert med mezzosopranen Andrea Pellegrini som solist, og vi er så heldige, at Voldum Kirke er med på turnéplanen!.
Med titlen "Julen har englelyd" favner koncerten 300 års julemusik fra de fortryllende og virtuose arier fra Bachs Juleoratorium over de smukke sange fra romantikken til musik af i dag. Med udgangspunkt i de danske julesange er der også overraskelser fra andre verdenshjørner. Andrea Pellegrini har optrådt på bl.a. Den Jyske Opera og Opera Hedeland, hvor hun i 2019 sang hovedpartiet i Bizets Carmen. Hun har desuden medvirket i DR Symfoniorkesters indspilning af Bachs Juleoratorium. Udenfor det klassiske musikmiljø har Andrea Pellegrini været medstifter af tangoorkestret The Piazzolla Orchestra, og hun er medlem af trioen Amazing Christmas med tre sangere, der har rødder i vidt forskellige dele af den danske musikscene fra klassisk til jazz. Koncerten er blevet til som et resultat af Elro-fondens engagerede og generøse støtte. Der er fri entré
Julekoncert med Lene Nørrelykke og Ensemble i Voldum Kirke
Søndag den 15. december 2024
kl. 15-16.30.
Voldum Kirke,
Egåvej 2, Hadsten
Søndag den 15. DECEMBER KL. 15.00 indbyder menighedsrådet og organist Hanne Korsgaard alle til en stor, musikalsk oplevelse i VOLDUM KIRKE..
Glæd dig til en dejlig koncert med sangerinden LENE NØRRELYKKE, der de sidste tyve år har markeret sig som en af Danmarks førende rytmiske sangerinder med fokus på gospel. Ved koncerten i Voldum Kirke er besætningen Lene Nørrelykke, vokal Stephen Nørrelykke, klaver Elisabeth Flüger, Julie Bie og Ronni Bloch, kor Musikerne fortæller, at programmet bliver en blanding af gospel, pop samt både nye og gamle julesange. I Voldum Kirkes store rum, der er fantastisk til koncerter, vil de fem kunstnere hjælpe os med at komme i den helt rigtige julestemning. Koncerten varer en times tid, og der er fri adgang. Læs mere om Lene Nørrelykke: https://www.lenegospel.dk/om-lene