Salmer, sang og rytmik for nybagte og vordende forældre. Grundtvigskirken vil gerne invitere Jer til Babysalmesang, hvor vi synger salmer, børnesange, danser og leger sanglege..
Babysalmesang i Grundtvigskirken er et gratis tilbud til Jer med spædbørn i alderen 0-12 måneder. Babysalmesang kræver ingen tilmelding - du møder blot op. Tidsrummet er tirsdage kl. 09.30 - 10.15, hvorefter der altid er kaffe / the og frugt til dem, som har lyst. Spørgsmål Har du / I yderligere spørgsmål til Babysalmesang, kan du kontakte kirkekontoret, som er åbent dagligt fra kl. 9.00 - 12.30 på telefon 76 11 96 00 eller via mail JPK@KM.DK
Sorg oplever vi alle på et tidspunkt i livet, og det kan være svært at finde plads og ro til at tale om sorgen. I sorggruppen hjælper vi hinanden med at bære sorgen sammen..
Her er rum og tid til at fortælle din historie, dele dine erfaringer og sætte ord på dine følelser og oplevelser sammen med andre. I gruppen kan vi med vore forskelligheder støtte og inspirere hinanden til at finde vej i en svær tid. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Sorggruppen er for dig, der synes, at sorgen bliver ved med at fylde for meget. For dig, der føler, at du ikke mere kan ulejlige dine kære med dine tanker og oplevelser, eller for dig, der ganske enkelt mangler nogle at dele den sorg, du bærer på, med. Det er et rum for gråd, latter, eftertanke - og med tiden forhåbentligt også livsmod. Vi lægger vægt på, at samtalen finder sted i en tryg og omsorgsfuld atmosfære, og at der naturligvis er tavshedspligt for alle, der er med. Gruppen er for voksne, der har mistet. Den ledes af Jane Marie Sognstrup, sognepræst ved Grundtvigskirken. Tilmelding og yderligere information hos sognepræst Jane Marie Sognstrup. Mobil: 40 11 80 80 Mail: JMS@KM.DK
PRIS: DKK 100,- pr. person som betales via NemTilmeld..
VARIGHED: Ca. 75 min. DKK 150,- i døren / kontant eller MobilePay https://sclerose-esbjerg-fanoe.nemtilmeld.dk/ Vi er utrolig glade for at kunne præsentere de 2 divaer, som er garanter for en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, og deres forkærlighed for de helt store diva-hits og ballader fra bla. pop- og musicalverdenen kommer virkelig publikum til gode. De to sangerinder har deres rødder i forskellige musikalske verdener, hvilket gør, at der er stor variation i aftenens program. Adele, Aretha Franklin, Celine Dion er på listen i selskab med elskede hits som You raise me up Dont cry for me Argentina , Phantom of The Opera og O mio babbino caro Det bliver ikke kedeligt for øregangene, når de to folder sig ud i musikken og guider publikum gennem aftenen på en humoristisk og jordnær facon. De akkompagneres af pianist Thomas Moesgaard, Henrik Thomsen, trommer og Karl Gade, guitar. Kirstine Bonde er uddannet klassisk sanger, men bevæger sig frit indenfor mange genrer. Bla. har hun i flere år turneret med Paul Potts, vinder af Brittains Got Talent som gæstesolist. Anne Fjord er en karismatisk og levende sanger. Rundet af gospelverdenen og hendes store stemme og power spreder fantastisk energi, der er svær at sidde stille til. Hun fungerer som solist i mange sammenhænge, og de to forskellige stemmer supplerer hinanden perfekt. De tre musikere fra Vestjylland vil til denne koncert skrue op for Wauw-effekten og give publikum en oplevelse med fuld knald på med Diva-hits gennem tiderne, tilsat pailletter og super stemning. Kom og vær med til en musikalsk oplevelse og samtidig støtte op om indsam- ling af midler til forskning i sclerose - alle indtægter går ubeskåret til forskning. Tag familie og venner med til denne uforglemmelige aften. Efter de første 250 tilmeldinger er der venteliste
Sang til solnedgangen. Du indbydes til at komme at synge solnedgangssange i Grundtvigskirken..
Det er ca. tre kvarters stemningsfuld fællessang med smukke og inderlige aftensalmer, og sange, der krydres med små fortællinger om det, vi synger salmedigteren, teksterne og musikken. Der er gratis adgang, og alle er hjerteligt velkomne
Salmer, sang og rytmik for nybagte og vordende forældre. Grundtvigskirken vil gerne invitere Jer til Babysalmesang, hvor vi synger salmer, børnesange, danser og leger sanglege..
Babysalmesang i Grundtvigskirken er et gratis tilbud til Jer med spædbørn i alderen 0-12 måneder. Babysalmesang kræver ingen tilmelding - du møder blot op. Tidsrummet er tirsdage kl. 09.30 - 10.15, hvorefter der altid er kaffe / the og frugt til dem, som har lyst. Spørgsmål Har du / I yderligere spørgsmål til Babysalmesang, kan du kontakte kirkekontoret, som er åbent dagligt fra kl. 9.00 - 12.30 på telefon 76 11 96 00 eller via mail JPK@KM.DK
Ved Spaghettigudstjenesterne i Grundtvigskirken er børnefamilierne i fokus. Bibelfortælling og kristendom bliver fortalt, leget og sunget ind i børnene..
Gudstjenesterne giver børnene en naturlig og god tilknytning til kirke og kristendom og gode værdier at vokse op med. Hvad laver vi? Vi begynder inde i selve kirken med en børnegudstjeneste af en halv times varighed. Bagefter går vi ind i kirkens lokaler, hvor vi synger og spiser. Maden er forskellig fra gang til gang. Efter maden har vi en aktivitet. Det kan f.eks. være at lave påskepynt, lege udendørs eller grille popcorn og skumfiduser, hvis vejret er til det. Til fastelavn slår vi katten af tønden, og i november op til advent laver vi juledekorationer. Til slut synger vi en sang. Tilmelding er nødvendig Tilmelding til spisning skal ske senest tirsdagen før kl. 12.30 til kordegn, Jens Peter Kristensen, på tlf. 76 11 96 00 eller på e-mail: JPK@KM.DK Prisen er 35 kroner for voksne. Børn op til 15 år spiser gratis Der kan betales kontant eller med MobilePay