Søndag 8. september kl. 15.00 Toner mellem øst og vest - Dongxi trio. Dongxi betyder "Øst-Vest" på kinesisk..
Trioen består af danske Amalie Kaad (orgel) og Freja Arendt (obo), der begge er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, samt kinesiske Zhang Yu, der er født i Kunming i det sydlige Kina og uddannet i traditionel kinesisk musik ved Yunnan Arts University. Hun er specialiseret i guzheng, den store 21-strengede harpe, og erhu, den tostrengede kinesiske violin. De tre musikere udforsker ved koncerten mødet mellem traditionel kinesisk musik, klassisk europæisk musik og nordiske folketoner, og de fortæller undervejs om instrumenterne og værkerne. Fælles for de tre kvinders to kulturer er fuglesangen, og koncerten vil give eksempler på, hvordan fuglesangen er sat i musik og tekst i de to forskellige dele af verden. Efter koncerten byder Nærum kirke på et glas vin
Den 2. mandag i hver måned fra kl. 10.30 til 12.30 i annekset. Kom med dit hobbyarbejde og vær kreativ med andre. Vi ser hinandens arbejder, udveksler idéer og opskrifter, og kommer hjem med ny inspiration..
En café, hvor du kan få gjort et "ældre" arbejde færdigt og samtidig hygge dig
Den anden torsdag i måneden. Hver gang kl. 10.30-12.00 Vi mødes og lytter til oplæsning af tekster af forskellige danske forfattere..
Det kan være af f.eks. Benny Andersen, Tove Ditlev-sen, H.C. Andersen eller Herman Bang, men deltagerne er også vel-komne til selv at komme med forslag. Det er Anne Ledet, der har været lærer på Nærum Skole, der læser op, og under oplæsningen kan man nyde en kop kaffe eller te. Der vil være mulighed for at drøfte teksterne. Ønsker man at forene det hyggelige med det praktiske, må man gerne lave håndarbejde, mens der læses. Alle interesserede er meget velkomne. Mænd må også gerne være med. Det koster ikke noget. Det foregår i konfirmandhuset, der ligger over for kirken. Tilmelding er nødvendig til kirkens kontor tlf. 4580 3247 eller fsc@km.dk
Syv observationer der ændrede vores syn på kosmos. Mennesket er et dyr, der undrer sig. I den undren ligger kilden til både videnskab, filosofi og megen religiøsitet. Hvordan hænger det hele sammen?.
Hvad er meningen med hele dette store univers, og hvad er min rolle i kosmos? Foredraget vil fokusere på syv meget forskellige opdagelser, som alle har det til fælles, at de har bidraget til en dybere indsigt og forståelse af universet, der markant har ændret vores syn på kosmos og vores egen rolle i det. Anja C. Andersen er professor i astrofysik