Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Museum Sønderjylland
Aastrupvej 48 A
6100 Haderslev
Tlf: 7352 3360
Yderligere information: Hjemmeside
Viser 136
events fra/efter 30. jun. 2024
Diverse | For børn
Fossiljagtklubben i Gram Lergrav
Fossiljagtklubben for børn og unge (3. klasse - 16 år).
Er du frisk på udendørs skattejagt og kan du lide hajtænder og hvaler? - Så er Fossiljagtklubben i Gram Lergrav lige noget for dig. I vores Fossiljagtklub kan du gå til palæontologi, ligesom du kan gå til spejder eller fodbold. Fossiljagtgruppen er et fællesskab for børn og unge i aldersgruppen fra 3. klasse til 16 år. Vi går på fælles fossiljagt efter fossiler af 10 millioner år gamle havdyr i Gram Lergrav. I laboratoriet og museets udstilling undersøger vi fossiler af mange forskellige dyr. Deltage i efetrårsferien i uge 42 Vælg mellem: Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag (max. to ferieklubdage pr. deltager) Kl. 10:00-15:00 Tema: Fra laboratorium til grav I denne ferie leder fossiljagtklubben efter nogle af de særlige fossiler, som vi kigger på i laboratoriet og udstillingerne inden vi går i graven. Nogle fossiler kan vi finde bestemte steder i graven og vi skal i fællesskab finde stederne og lede efter og udgrave de udvalgte fossiler. Programmet er det samme alle fem dage. Der er plads til 25 på holdet hver gang. Vi arbejder i mindre grupper, som vil være aldersinddelt. Fossiljagtklubben bliver ledet af museumsformidler og superfossiljæger Asbjørn Holm. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet. Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud hurtigst muligt, så andre kan blive tilbudt pladsen. Afbud meldes direkte til Asbjørn Holm på mail asho@msj.dk Læs mere om Fossiljagtklubben i Gram Lergrav og praktisk information her Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvejs 2, 6510 Gram
Del
Diverse | Foredrag
AU Livestream: Teleskopet
Denne aften vil foredraget handle om Teleskoper - vores øje til universet.
Gram Lergrav inviterer indenfor til naturvidenskabelige foredrag i samarbejde med Aarhus Universitet. Denne aften vil foredraget handle om teleskopet - vores øje til universet ved Hans Buhl og Hans Kjeldsen Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet. Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet. Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning - og om de har exoplaneter omkring sig. Hør museumsinspektør i videnskabshistorie Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet. I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet. Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Foredraget foregår inde på museet via livestream direkte fra Aarhus. Det er gratis at deltage i foredraget. Du kan reservére din plads nedenfor. Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvej 2, 6510 Gram
Del
Diverse | Foredrag
Gifteklar og hjemmefra - jernalderkvinder på rejse?
I foredraget er der fokus på jernalderkvinder på rejse.
Migration er ikke et nyt fænomen. Mennesker er til alle tider rejst, flyttet, flygtet - såvel i større eller mindre grupper, endda hele folkeslag - men også som familier og individer. Både mænd, kvinder og børn rejste. Ud over at være en vigtig del af en individuel livshistorie, bliver enkelte menneskers rejser samlet set en del af en større fortælling om samfunds mobilitet og interaktion - både før og nu. Fra vore breddegrader findes der ingen rejseberetninger fra forhistorisk tid, men til gengæld er de arkæologiske levn fyldt med information, der kan belyse mobilitet og migration. Gravfundene er særligt velegnede som kilde. Bedst er det, hvis der er bevaret humant knoglemateriale, så man kan analysere gener og isotoper. Men det er sjældent tilfældet, særligt i Syd- og Sønderjylland. I stedet må vi ty til de genstande, der findes i gravene, for de kan også være med til at løfte sløret for, om der er tale om tilflyttere eller lokale. I foredraget er der fokus på jernalderkvinder på rejse. Ud fra forskellige eksempler fra det sydskandinaviske område fortælles om, hvordan der kan gemme sig en slags "kode" i kvindegravene om kvindernes identitet og oprindelse. Her er dragtudstyr og smykker vigtige. Hvorfor kvinderne rejste, ved vi ikke. En grund kunne være, at de indgik i ægteskaber langt fra deres hjemegn. De var gifteklar og hjemmefra! Foredraget er ved Museumsinspektør Lene Heidemann Lutz, Museum Sønderjylland Foredraget er i samarbejde med Sønderjyllands Amatørarkæologer og Folkeuniversitetet. Foto: Fra Stenderup/Gryden, grav 26. Foto: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland
Del
Diverse | Gastronomi
Det lille sønderjyske kaffebord
Nyd et mindre udvalg af de traditionelle kager fra det sønderjyske kaffebord, imens du får en spændende introduktion i den sønderjyske tradition.
I caféen på Højer Mølle har du mulighed for både at sætte tænderne i et udvalg af de traditionelle kager fra det sønderjyske kaffebord og at blive klogere på årsagerne til, at de sønderjyske kaffeborde er blevet berømte i helt særlig grad, når vi inviterer til Det lille sønderjyske kaffebord. På kagebordet vil du opleve lækkerier som pomle, kringle, sandkach, brø'tort, riskach, goe'raj, knepkacher og ingenting fra vores eget køkken - bagt efter autentiske sønderjyske opskrifter, som er blevet overleveret gennem generationer. Kageudvalget varierer fra gang til gang - så du kan sagtens deltage flere gang og prøve noget nyt. Billetten er inkl. kagebord, kaffe og introduktion til det sønderjyske kaffebord. Børn kan skifte kaffen ud med saftevand. Kl. 14.00 - 17.00 Caféen er lukket i dette tidsrum og kun til gæster til kaffebordet
Del
Diverse | For børn
Fossiljagtklubben i Gram Lergrav
Fossiljagtklubben for børn og unge (3. klasse - 16 år).
Er du frisk på udendørs skattejagt og kan du lide hajtænder og hvaler? - Så er Fossiljagtklubben i Gram Lergrav lige noget for dig. I vores Fossiljagtklub kan du gå til palæontologi, ligesom du kan gå til spejder eller fodbold. Fossiljagtgruppen er et fællesskab for børn og unge i aldersgruppen fra 3. klasse til 16 år. Vi går på fælles fossiljagt efter fossiler af 10 millioner år gamle havdyr i Gram Lergrav. I laboratoriet og museets udstilling undersøger vi fossiler af mange forskellige dyr. Deltag på udvalgte tirsdage Vi mødes i fossiljagtklubben kl. 16:00-18:00. Du kan deltage, så mange tirsdage, du har lyst. Tirsdag 3. september 2024 Tema: Introduktion til fossiljagt. Denne dag skal vi ned i lergraven og lære, hvilke metoder, der fungerer bedst, for at vi kan finde de bedste og fleste fossiler. Hvordan gør du? Hvad skal kigge efter? Hvorfor er nogle fossiler mere sjældne end andre? Tirsdag 5. november 2024 Tema: Fossilscanning Vi skal denne dag undersøge lergraven for fossiler på flere måder. Vi skal selvfølgelig grave, men også scanne og spotte fossiler på overfladen. Tirsdag 7. januar 2025 Tema: Mikrofossiler og præparation Vi skal denne dag være indenfor og bruge nogle af de redskaber, vi bruger til at finde og bestemme fossilerne - særligt de helt små. Vi kigger også på, hvordan vi kan præparere fossilerne, så de ikke går i stykker eller angribes af pyrit. Vi skal også møde én af forskerne, som er palæontolog. Fossiljagtklubben bliver ledet af museumsformidler og superfossiljæger Asbjørn Holm. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet. Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud hurtigst muligt, så andre kan blive tilbudt pladsen. Afbud meldes direkte til Asbjørn Holm på mail asho@msj.dk Læs mere om Fossiljagtklubben i Gram Lergrav og praktisk information her Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvejs 2, 6510 Gram
Del
Diverse | Foredrag
AU Livestream
Foredrag om tal, tilfældigheder og tipping points.
Gram Lergrav inviterer indenfor til naturvidenskabelige foredrag i samarbejde med Aarhus Universitet. Denne aften vil foredraget handle om statistik ved statistiker Susanne Ditlevsen. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet. Når salget af cykelhjelme stiger er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? Måske bliver der solgt flere cykelhjelme fordi det er blevet farligere at cykle i trafikken? Men er det nu også rigtigt? Måske bliver der bare solgt flere hjelme og der er flere ulykker fordi der er flere der cykler? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge - og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået. Kom og hør professor i statistik Susanne Ditlevsen fortælle om statistikkens heldige og mindre heldige historier - fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi. I foredraget vil du også dykke ned i Susannes egen forskning - fx om matematikken bag 'tipping points' og hvordan man vha. statistik kan forudsige sandsynligheden for at Europas varme havstrøm vil kollapse i dette århundrede. Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Foredraget foregår inde på museet via livestream direkte fra Aarhus. Det er gratis at deltage i foredraget. Du kan reservére din plads nedenfor. Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvej 2, 6510 Gram
Del
Diverse | Foredrag
Kvinden fra Kestrup - om en rig udstyret kammergrav fra yngre...
Den rige grav giver os et lille indblik i overklassens liv og kvindens rolle i 900-tallet.
Fund af uanselige fragmenter af et bronzefad på en mark omkring 7 km syd for Haderslev var optakten til udgravningen af en af de mest veludstyrede kvindegrave fra vikingetidens Danmark. Genstandene blev fundet med metaldetektor på toppen af en overpløjet gravhøj i 2020. Året efter blev den stærkt dyrkningstruede grav udgravet. Den afdøde var gravlagt i et trækammer i sin fornemne dragt med indvævet sølvtråd, to forgyldte fibler, en sølvfibula og en perlekæde. Udover bronzefadet bestod gravudstyret af en jernbeklædt træspand, et trælåg, et spillebræt, et træskrin, en saks, en kniv og en nøgle. Den rige grav giver os et lille indblik i overklassens liv og kvindens rolle i 900-tallet. Foredraget er ved Museumsinspektør Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland Foredraget er i samarbejde med Sønderjyllands Amatørarkæologer og Folkeuniversitetet. Foto: Udgravningen af kammergraven krævede meget stor koncentration og omhyggelighed. Foto: Museum Sønderjylland
Del
Diverse | Foredrag
AU Livestream
Gram Lergrav inviterer indenfor til naturvidenskabelige foredrag i samarbejde med Aarhus Universitet. Denne aften vil foredraget handle om fortidens og fremtidens vilde natur ved ved Anne Eskildsen, Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun.
Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang - men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning. I disse år er mange dyre-, plante- og svampearter i massiv tilbagegang eller allerede uddøde - både i Danmark og i mange andre lande. Men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Hvordan kunne mange planter og sommerfugle alligevel finde levesteder i middelalderens danske kulturlandskab - fx side om side med landbruget? Truslerne mod den vilde natur er menneskeskabte, men vi mennesker har også nøglen til at vende tilbagegangen til fremgang. I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen: Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr - blandt andet huleløver. Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug. Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark - både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder. Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler - herunder de naturlige økosystemer i Danmark - da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter. Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Foredraget foregår inde på museet via livestream direkte fra Aarhus. Det er gratis at deltage i foredraget. Du kan reservér din plads. Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsves 2, 6510 Gram
Del
Diverse | Foredrag
AU Livestream: Videnskaben bag øl
Gram Lergrav inviterer indenfor til naturvidenskabelige foredrag i samarbejde med Aarhus Universitet. Denne aften vil foredraget handle om videnskaben bag øl ved Birgitte Skadhauge og Erik Lund.
Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl - deres traditionsrige forskningslaboratorium har gennem årene udviklet viden og nye teknikker som også har forbedret produktionen af øl. Carlsberg Laboratorium har desuden bidraget til den grundlæggende naturvidenskab da forskere på laboratoriet har gjort flere store videnskabelige opdagelser - fx rendyrkningen af gær, udviklingen af pH-skalaen og den klik-kemi som Morten Meldal fik Nobelprisen for i 2022. Der ligger en masse videnskab til grund for det gode øl, og i dette foredrag kan du dykke med ned i forskningen i og udviklingen af de ingredienser som bruges til ølproduktionen. Hør lederen af Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge, og laboratoriets brygmester, Erik Lund, fortælle om forædling af byg og humle og hvordan man dyrker dem bæredygtigt. Du vil også høre om hvordan spiring af byg - dvs. maltning - kan give forskellige malttyper med forskellig smag. I Carlsberg Laboratorium arbejder de også på udviklingen af nye typer af gær som ikke danner alkohol, men stadig gærer. Disse nye gærtyper kan bruges til produktion af alkoholfrit øl uden at skulle anvende forskellige efterbehandlinger der kan påvirke smagen af øllet. I foredraget vil du derudover få indsigt i den nyeste banebrydende teknologi inden for klimatolerante fødevarer. Teknologien bruges til at finde nye forbedrede egenskaber i planter som kan øge deres kvalitet eller udbytte under forskellige klimatiske forhold. Det er ikke kun forskning i nutidens planter der kan hjælpe med klimatilpasningen af fødevarer: hør om fundet af 2 mio. år gammelt DNA fra planter og træer i Nordgrønland som kan give indblik i hvordan fortidens planter tilpassede sig deres skiftende klima. Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget. Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Foredraget foregår inde på museet via livestream direkte fra Aarhus. Det er gratis at deltage i foredraget. Du kan reservér din plads nedenfor. Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvej 2, 6510 Gram
Del
Diverse | Foredrag
Foredrag: Gråsten Landboskoles historie
Ét af Genforeningens mange projekter var at anlægge frie skoler i Sønderjylland - højskoler, efterskoler, men også en landbrugsskole, idet danske landbrugsskoler var i familie med højskolerne. Efter mange forhandlinger og forarbejder kunne en landbrugsskole åbne ved Gråsten i efteråret 1924. I foredraget vil Carsten Porskrog Rasmussen fortælle om baggrunden og arbejdet for at etablere skolen, og om hvordan skolen, undervisningen og skolelivet har udviklet sig i de forgangne hundrede år. Skolens historie er vævet sammen med Sønderjyllands, landbrugets og erhvervsuddannelsernes udvikling, og det har alt sammen forandret sig markant. Det har skolen også, men den består stadig som én af ganske få selvstændige landbrugsskoler - og den eneste, som stadig selv driver et større landbrug. Foredragene er i samarbejde med Historisk Samfund for Als og Sundeved
Del