Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Søby Brunkulsmuseum

Søby Brunkulsmuseum

Brunkulsvej 29
7400 Herning
Tlf: 53 37 14 59
Hjemmeside
Åbent: Alle dage fra 1. april til og med efterårsferien
Entré: 50 kr.

Et par tusinde brunkulsarbejdere og deres primitive træhuse skabte i 1940'erne et dansk Klondike ved Søby, indtil gravningen stoppede i 1970. I dag fremstår brunkulslejerne som et unikt landskab med sandtipper og vandfyldte brunkulsgrave. Fortiden kan genopleves i museet, som fortæller den unikke natur- og kulturhistorie



Viser 5 events fra/efter 6. okt. 2024

6 Okt Andet

Søby Brunkulsmuseum

Torsdag den 28. marts til søndag den 8. december 2024
Pris: Entré: 0-50 kr Køb/bestil billet
Søby Brunkulsmuseum,
Brunkulsvej 29, Herning
Oplev Søby Brunkulsmuseum - En rejse tilbage i tiden. Velkommen til Søby Brunkulsmuseum, hvor historien om Danmarks største brunkulsdistrikt vækkes til live. Museet, der åbnede dørene den 22. juni 1977, tager dig med på en fascinerende rejse gennem perioden 1940-1970, hvor gravning af brunkul var på sit højeste. Her kan du opleve fotos, autentiske huse, maskiner og redskaber fra tiden - alt med brunkul som omdrejningspunkt.

Autentiske oplevelser og historiske indblik

Start dit besøg i Tørve Sørens Hus, det eneste originale hus på Skovgade, og udforsk de øvrige huse, der er flyttet til eller bygget på museet. Gå en tur gennem Voldsgaard, restaureret og genindviet i 2020, hvor stuehuset, laden og stalden byder på unikke udstillinger, fra klasseværelser og køkkener til slagteri, vaskeri og naturhistoriske skildringer.

Arbejdsliv og dagligliv i brunkulslejerne

Museet skildrer både arbejdsliv og dagligliv for de op til 2.000 arbejdere og deres familier, som boede i Søby brunkulslejer. Besøg de autentiske arbejderhjem, købmandsbutikken, og se vores model af et brunkulsleje, komplet med brønd, gravemaskiner og transportører. På kanten af lejet finder du Bertel Nielsens formandskontor og en remise med lokomotiv og tipvogne.

Aktiviteter og oplevelser for hele familien

Udforsk museets forskellige udendørs faciliteter som forsamlingshuset, madpakkehuset, spiseskuret og Festpladsen, hvor der ofte er musik på friluftsscenen. Besøg også barberen i nabohuset, og se Lis Bommers skulptur, der hædrer forældrene i Søby.

Dokumentar og yderligere information

Oplev museet gennem øjnene af forfatter Jan Svendsen i vores dokumentar fra 2020, som du kan se online. Find også spændende udsendelser om brunkulslejerne, som DR-dokumentaren fra 2021: "Da Danmark blev flettet sammen/Brunkul for fremtiden".

Kom og oplev Søby Brunkulsmuseum - en levende fortælling om Danmarks industrihistorie og de mennesker, der formede den
Vis kort
12 Okt For børn

Gratis efterårsferie på brunkulsmuseet

Lørdag den 12. til søndag den 20. oktober 2024, 10:00-17:00.
Pris: Entré: 50 kr (børn under 12 år gratis)
Søby Brunkulsmuseum,
Brunkulsvej 29, Herning
Gratis aktiviteter for børn i efterårsferien (u 12 år gratis entre) skattejagt, legeplads og aktiviteter. For voksne gratis rundvisning. Lørdag 19. bustur. Søndag 20 cykelture på hver 16 km. Start af gravemaskine (1932), Ferguson (51) og lastbil (59). Lørdag 12 og søndag 13 er almindeligt åbent.

Uge 42 har specielt program:

Gratis for børn HVER dag: Skattejagt med lille præmie. Legeredskaber. Legeplads. Opgaver. Male på glas, sten, pap og træ.

Gratis rundvisning for voksne mandag-fredag.

HVER dag: Åbent i huse og butik. Salg af kaffe/the, kager, is, souvenirs, sodavand, kildevand og øl.

Varme skumfiduser.

Frokost med salg af pølsehorn og grillpølser med brød.

Tilbud: Gæster kan bestille rundvisning med køretur gennem lejerne. To timer for 500 kr. Det er muligt at låne et lokale.

Lørdag 19:

Bustur og rundvisning med kaffebord.

Søndag 20:

To cykelture på hver 16 km.

Start af gravemaskine (1932), Ferguson (51) og lastbil (59). Vi udstiller også gravemaskine, briketpresser, Lister-motor, tipvognslokomotiv og bulldozer.

Gratis kaffe og safte-vand hele dagen, når entré er betalt
Vis kort
1 Nov Børneteater

Børneteater på Søby Brunkulsmuseum

Fredag den 1. november 2024, 14:30-16:30.
Pris: Fri entré
Søby Brunkulsmuseum,
Brunkulsvej 29, Herning
Ved Herning Børneteaterfestival spiller Olsens Teater to forestillinger: Kl. 14.30 "Sikken sæk". Aldersgruppe: 1,5-5 år. Spiller 30 minutter. Kl. 16.00: "Bytte Bytte Købmand" Aldersgruppe 3-9 år. Spiller 30 minutter. Museets legeplads og kiosk er åben.
Vis kort
7 Dec Messe

Jul i den gamle kulby

Lørdag den 7. og søndag den 8. december 2024, 10:00-17:00.
Pris: Entré: 50 kr (børn under 12 år gratis)
Søby Brunkulsmuseum,
Brunkulsvej 29, Herning
De spændende boder viser og sælger husflid og dekorationer af høj kvalitet. Mange gode ideer til julegaver. Hver dag gratis kørsel i hestevogn. Julemanden tager imod ønskesedler og giver en gave. Masser af hygge i Forsamlingshuset og i Madpakkehuset.
Vis kort
20 Aug Skuespil

Presale SØBY - musicalen om det brune guld

Torsdag den 20. til lørdag den 29. august 2026
Pris: Entré: 285 kr Køb/bestil billet
Søby Brunkulsmuseum,
Brunkulsvej 29, Herning
Forkøbsret til billet. "SØBY - musicalen om det brune guld" spiller på Festpladsen 20, 21, 22, 27, 28 og 29. august 2026 kl. 19.30. Du kan "købe" en forkøbsret til billetter. Det betyder, at når vi har den nummererede plan for tilskuertribunen klar, får du ret til at købe din billet FØR den officielle start af billetsalget.
Der bliver kun 500 billetter sat til salg med forkøbsret, så du får en eksklusiv adgang til forkøbsret til de
bedste pladser.
Billetprisen er sat beskedent til 285 kr. stykket.
Det bliver også muligt at købe spisning inden forestillingen og servering i pausen.

Musical
Bag forestillingen står Kulturkompagniet i Herning Kommune, hvorfra Kirsten og Mads Åstrup har skrevet en egnsmusical, der tager udgangspunkt i de mennesker, der blev født, levede og døde i Søby.Forestillingen er formidlingsteater, der tager sit afsæt i virkelighedens historier og begivenheder, men præsenterer det i et dramatisk og underholdende værk, som bidrager med en ny dimension til fortællingen om livet i Søby.

Erfarne medvirkende
Bag forestillingen står et erfarent kunstnerisk hold, der har været med til at skabe store udendørs teaterforestillinger både med amatører og professionelle. Forestillingen tilsættes nykomponerede melodier og sangtekster og byder på et flot og effektfuldt sceneshow, der kommer til at gøre brug af området og naturen.
Ligeledes kommer der til at være et tæt samspil mellem museets eksisterende udstilling og bygninger, der er åbent inden forestillingen, og er med til at skabe en helhedsoplevelse, hvor historik og dramatik går op i en højere enhed.

Det brune guld
Hovedtemaet for musicalen er jagten på det brune guld og drømmen om lykke. Vi følger et broget persongalleri af børster, familier, formænd, letlevende damer og andre originaler. Vores fortælling kredser om Emmy, der ankommer til brunkulslejet i søgen efter sin mand.
Han skulle bare være væk i en kort periode, men nu er hun blevet gravid, og deres fælles fremtid mangler en plan. Emmy lader sig overtale til at blive, og før hun ved af det, er hun fanget i et miljø, hvor frygten for at miste er overhængende, fællesskabet er stort og katastroferne er virkelighed
Vis kort
Download denne liste som pdf