Ikast-Brande | Herning | Holstebro | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Frivilligcenter Aarhus

Frivilligcenter Aarhus

Sønder Allé 33
8000 Aarhus C
Tlf: 60 24 52 66
Hjemmeside
Åbent: Mandag til torsdag 12.30 - 15.30

Kontakt: Hanne Sanderhoff Degn
Tlf. 60 24 52 66 - 61 26 04 88
E-mail: post@frivilligcenteraarhus.dk

Vi støtter foreningernes frivillige sociale arbejde i Aarhus
Brug os hvis I har behov for lokaler til jeres foreningsarbejde, kontakt til andre foreninger i byen, støtte til fx rekruttering af frivillige, foreningsudvikling eller fundraising. På disse sider kan du læse mere om vores tilbud til jer.






Viser 4 events fra/efter 12. mar. 2025

13 Mar Møder

Sorggruppe for personer der har mistet partner/ægtefælle ved selvmord - Aarhus

Torsdag den 13. marts 2025, kl. 19-21.
Pris: Entré: 250 kr Køb/bestil billet
Frivilligcenter Aarhus,
Sønder Allé 33, Aarhus C
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Midtjylland - Aarhus, tilbyder sorggruppe for personer der har mistet partner/ægtefælle ved selvmord. Mødested: Frivilligcenter Aarhus, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C. PS: Du behøver ikke at bo i Midtjylland for at kunne deltage!

I denne sorggruppe møder du andre der har mistet partner/ægtefælle. Der er stor støtte i at tale med andre mennesker der har oplevet det samme selv. Det kan være svært at tale om sorgen med ens omgangskreds, så at møde ligesindede hvor der er muligt at spejle sig i hinandens følelser og tanker, kan give trøst og lindring. Sorggruppen vil være en blanding af samtale i gruppen og sorgteori. Denne kombination skal være med til at give mestringsstrategier til at lære at leve med sorgen.

I gruppen får I mulighed for at:
  • Møde ligestillede
  • Dele tanker, følelser og erfaringer
  • Tale om sorgen og tabet
  • Tale om det, som fylder lige nu
  • Blive styrket i at finde en vej i livet - i den nye virkelighed, der er nu


Forløbet vil strække sig over 8 gange, hvor I mødes hver 14. dag fra kl. 19-21. Gruppelederen vil være psykoterapeut Pia Engstrøm, som besidder omfattende erfaring i behandling af efterladte ved selvmord, både gennem gruppeterapi og individuelle samtaler.

Der er plads til 6 deltager i gruppen.

Mødegange torsdag: 13. marts, 27. marts, 10. april, 24. april, 8. maj, 22. maj og 5. juni.

Deltagerpris: 250 kr. for alle 8 gange, det er inkl. kaffe/te og lidt sødt.

Ved tilmelding bedes du oplyse: Din alder, hvem har du mistet, hvornår er det sket?

Inden start af gruppeforløbet, vil du blive kontaktet telefonisk af Pia Engstrøm for en kort snak om dine forventninger til forløbet samt en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt for dig at deltage.

Link til:

Opslaget
Vis kort
18 Mar Foredrag

Caféaften med oplæg: At miste min bror - Aarhus

Tirsdag den 18. marts 2025, kl. 19-21.
Frivilligcenter Aarhus,
Sønder Allé 33, Aarhus C
Efterladte efter selvmord - Lokalkreds Aarhus inviterer til caféaften med oplæg: "At miste min bror" v. Bjarke Kirkegaard Nielsen. Mødested: Frivilligcenter Aarhus. Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C. Vi skal være i Konferencesalen. Program for aftenen:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne ved en fra bestyrelsen

At miste min bror, oplæg v. Bjarke Kirkegaard Nielsen

Bjarke Kirkegård Nielsen deler sine tanker og oplevelsen af at have mistet til selvmord. Minder, sorg og savn fylder meget. Bjarke har efter sin brors død skrevet digte, som er blevet udgivet, dem læser han op af denne aften. Link til bogen:

30 digte efter et selvmord

Bjarke var en af gæsterne i "Klog på Sprog" d. 8. november, hvor overskriften var "Må vi tale om selvmord", lyt til episoden: Klog paa Sprog 081124

På denne aften vil der være oplæg ved Bjarke, men der vil også være tid til vende sine tanker med andre efterladte.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Afrunding - Farvel og tak for i aften.

Der serveres kaffe/te.

Alle er velkomne!

Link til:
Vis kort
30 Mar Workshop

Ungesøndage - Et fællesskab for unge efterladte - Aarhus

Søndag den 30. marts 2025, kl. 10.30-15.30.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Frivilligcenter Aarhus,
Sønder Allé 33, Aarhus C
TrygFonden har doneret penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmord, hvilket muliggør, at der kan tilbydes forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen fra 16-25 år i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Konkret er der planlagt fire forløb á fire søndage i hver af de fire byer i 2025.

Mål med Projektet
  • Oplevelse af at kunne åbne op: At deltagerne kan åbne for egne svære følelser og dele erfaringer om selvmord med andre.
  • Viden og indsigt: At deltagerne får viden, som giver dem indsigt i og forståelse for deres egne reaktioner.
  • Fællesskab og heling: At deltagerne føler sig som en del af et fællesskab og tager hjem med en følelse af hjælp til at mestre og tage ansvar for egen heling.
  • Netværk: At de unge skaber netværk, som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene.


Ungesøndage i Aarhus - Et fællesskab for unge efterladte

Det kan være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord, og ofte er der ikke andre jævnaldrende, der har oplevet noget sammenligneligt. Med dette tiltag vil foreningen samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.

Psykoterapeut Pia Engstrøm vil guide deltagerne til bedre at forstå deres sorg gennem oplæg om sorgteori, gruppesnakke og individuelle opgaver. Forløbet strækker sig over 4 søndage fra klokken 10.30 til 15.30 på følgende datoer:
  • 30. marts 2025
  • 4. maj 2025
  • 28. september 2025
  • 16. november 2025


For aldersgruppen 16 - ca. 25 år. Forløbet er gratis og organiseres af frivillige, der selv har mistet ved selvmord. De sørger for, at der er et trygt og hyggeligt miljø samt passende forplejning.

De fire søndage udgør et samlet forløb, men det er muligt at deltage i enkelte af dem, hvis det passer bedre ind i ens kalendere. Foreningen opfordrer dog til deltagelse i alle fire søndage, da dette giver bedst mulighed for, at deltagerne kan lære hinanden at kende og drage mest muligt udbytte af forløbet.

Arrangementet aflyses ved færre end fem tilmeldinger. Det er derfor vigtigt, at interesserede melder sig til i god tid for at sikre gennemførelsen af forløbet.

HUSK tilmelding via NemTilmeld senest 23. marts kl. 18.00.

Ved tilmelding bedes du oplyse: Din alder, Hvem du har mistet, Hvornår det er sket?

Sted: Frivilligcenter Århus, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C. Indgang fra P-plads, der vil altid være en ved døren for at tage imod.

Vel mødt og venlig hilsen

Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: info@efterladte.dk - for evt. spørgsmål om forløbet
Vis kort
14 Maj Workshop

Temamøde om arbejdsfællesskaber for sårbare borgere

Onsdag den 14. maj 2025, kl. 12.30-14.30.
Frivilligcenter Aarhus,
Sønder Allé 33, Aarhus C
Kom til temamøde og bliv klogere på, hvordan din forening kan bidrage med nye arbejdsfællesskaber for sårbare borgere. Vi får besøg af medarbejdere fra Jobcentret, der kan sætte os ind i, hvilke alternativer til ordinære ansættelser, der findes. Det kunne fx være fleksjob, skånejob, job på socialt frikort mv. Desuden hvad du som foreningsrepræsentant kan gøre, hvis du gerne vil gå videre.

Samtidig kan du møde andre foreninger, der enten kunne have lyst til at prøve mulighederne af eller allerede har borgere i beskæftigelse hos dem.

Program:

12:30-12:45: Velkomst, præsentation af program og kort præsentationsrunde

12:45-13:50: Oplæg om målgruppe, forskellige beskæftigelsesordninger og formalia, hvad kan du konkret gøre inkl. tid til spørgsmål

13:50-14:20: Casehistorier fra foreninger med erfaringer med arbejdsfællesskaber for sårbare borgere

14:20-14:30: Afrunding og tak for i dag

Arrangementet foregår i konferencesalen i kælderen
Vis kort
Download denne liste som pdf