Ikast-Brande | Herning | Holstebro | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Spejderskoven Fjelsted

Spejderskoven Fjelsted

Hjørringvej 288
9870 Sindal
Hjemmeside



Viser 2 events fra/efter 12. mar. 2025

Kom ud og træn i naturen, mand!

Lørdag den 15. marts 2025, 10:00 - 12:00.
Pris: Entré: 50 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Spejderskoven Fjelsted,
Hjørringvej 288, Sindal
Lørdag den 15. marts vil der blive svedt og grinet, mens mandesnakken vil gå lystigt over træning og bålmad i den smukke natur. Det sker, når Gigtforeningen og DGI inviterer mænd med gigt til at træne i det blå ved et event, som vil finde sted fem steder i landet, bl.a. i Spejderskoven i Hjørring.

Godt 700.000 danskere lever med gigt, og særligt mænd med gigt er udsat for livsstilssygdomme og lav livskvalitet. Det skyldes bl.a., at mange ikke dyrker motion til trods for, at det kan forbedre humøret og lindre smerterne.

Derfor inviterer Gigtforeningen og DGI med støtte fra Forum for Mænds Sundhed nu alle mænd med gigt ud i naturens træningscenter i håb om, at et par prøvetimer vil give dem smag for det aktive liv og det stærke fællesskab.

En uddannet naturtræner vil stå for træningen den 15. marts, og der vil efterfølgende blive etableret naturtræningshold for mænd i området.

Gigtforeningen erfarer, at mænd ofte undlader at tilmelde sig træning, hvor begge køn er repræsenteret, og derfor vil eventet være forbeholdt mændene.

"Når vi holder naturtræningsevents i hele landet den 15. marts, har mænd mulighed for at få en uforpligtende prøvetime på et hold kun for mænd. Vi oplever nemlig, at mænd slapper mere af og taler om andre ting, end de gør, når der også er kvinder på holdet. Vi tror på, at det fællesskab gør det nemmere at komme afsted næste gang - også selvom vejret er gråt, og kroppen gør ondt," siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Naturtræningseventet finder sted lørdag den 15. marts kl. 10-12 i Spejderskoven, Hjørringvej 288, 9870 Hjørring.

Tilmelding kan ske her: https://www.gigtforeningen.dk/maend
Vis kort
19 Mar Natur

Rodfæste - Nærvær i naturen for kvinder i Vendsyssel (Hjørring, aftenhold - forår 2025)

Onsdag den 19. marts til onsdag den 21. maj 2025, kl. 17-20.
Pris: Entré: 35 kr Køb/bestil billet
Spejderskoven Fjelsted,
Hjørringvej 288, Sindal
Forløb for kvinder, der ønsker at være en del af et kvindefællesskab med udgangspunkt i ro, glæde, fordybelse og viden i og om naturen. Konceptet har siden 2020 været en del af Foreningen Jordforbindelsens faste tilbud, og er løbende blevet udviklet ud fra den nyeste forskning og erfaringer om naturbaserede fællesskaber og sundhedsindsatser.

Forløbet foregår på forskellige naturlokationer i Vendsyssel, da det at have et tæt samspil med naturen er fundamentet for kurset og har en positiv indvirkning på vores nervesystem der får os til at slappe af, opleve mere ro og balance og giver mulighed for at restituere vores krop og psyke.

Vi mødes én mødedag om ugen af tre timers varighed i ni uger

Vi forventer at du kan gå minimum 3 kilometer, og at du i udgangspunktet kan deltage til alle 9 møder.

Tidligere har deltagere oplevet stor effekt på deres fysiske og mentale helbred.
Dette gælder også deltagere, som har været udfordret af stress, angst, depression, sygdom, ensomhed osv.
Forløbet indeholde hverken terapi eller behandling, men er et kvindefællesskab i naturen.

Rodfæste er naturoplevelser og samvær i Vendsyssels smukke natur.

Få gang i kroppen, mere styrke og energi gennem oplevelser i naturen.

Deltagerne kommer til at opleve naturens forunderlige verden og til at mærke vores urinstinkter fra dengang, vi levede i og af naturen. De kommer til at mærke den tryghed og indre ro, som naturen kan give os, med referencer til jægersamler-kulturen og evolutionspsykologien.

Praktisk info og ansøgning

Det forventes, at deltagerne kan gå minimum 3 kilometer og i udgangspunktet kan deltage til alle 9 møder for at være med. Vi mødes 9 onsdage fra den 19/3 til den 21/5, med påskefri 16/4. Alle dage fra kl 17.00 til 20.00.

Datoerne er som følger:
19/3 - Spejderskoven
26/3 - Spejderskoven
2/4 - Offentliggøres senere
9/4 - Offentliggøres senere
23/4 - Offentliggøres senere
30/4 - Offentliggøres senere
7/5 - Offentliggøres senere
14/5 - Offentliggøres senere
21/5 - Offentliggøres senere

Områder som vi typisk benytter er Landbrugsmuseet Mosbjerg, Tislum Plantage, Uggerby Strand, Katsig Bakker mm
Præcise mødesteder/adresser kommunikeres direkte til deltagerne. Der serveres kaffe/the hver gang, og der er mulighed for at spise en lille medbragt madpakke, hvis man har brug for det i løbet af aftenen. MEDBRING SELV KOP OG LIGGEUNDERLAG + EVT. ET TÆPPE

Hvis der er spørgsmål til forløbet kan man kontakte Dorte Pedersen på
mail: dorte@foreningenjordforbindelsen.dk
eller pr tlf: 40428956

Der er et tilmeldingsgebyr på 35 kr. pr. deltager, som ikke refunderes ved annullering af tilmelding.
Du er velkommen til at deltage uanset bopæl.

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har ca 1.500 årlige unikke deltagere.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores

kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk
Vis kort
Download denne liste som pdf