Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Tøjhuset

Tøjhuset

Gothersgade 34
7000 Fredericia
Tlf: 72 10 67 10
Hjemmeside



Viser 79 events fra/efter 1. nov. 2024

1 Nov Foredrag

Kulturhøjskolen i Fredericia

Fredag den 25. oktober til fredag den 6. december 2024, 09:30 - 12:00.
Pris: Entré: 995 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Fyn-Fredericia
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
7 fantastiske foredrag - én samlet pakke - én pris Velkommen i FOF's Kulturhøjskole i Fredericia, hvor du kan opleve en række tankevækkende og underholdende foredragsholdere. Alle foredragene ligger på fredage. Se fuldt program på vores hjemmeside. Program for efterår 2024

Fredag den 25. oktober
"Fokus på ulve i Danmark"
Uwe Lindholdt, lektor og biolog

Hvad er ulven for et dyr? Hvordan er ulvens levevis og fødegrundlag? Er der plads til vild natur? Hvor kommer de danske ulve fra? Hvilke erfaringer har man med ulve i Danmark siden indvandringen i 2012? Det er ikke et foredrag for eller imod ulve, men om ulve.

Fredag den 1.november
"Præsidenten på Als - fortællingen om Bruno Topff"
Hans Peter Rasmussen, fortæller, pianist

Måske nok kun en lille anekdote i vores historie - en anekdote, der udspillede sig i det, der måske var det mest forrykte, forvirrende og kaotiske tidspunkt i Europas Historie: Fredsslutningen efter Første Verdenskrig. Det er en speciel og rørende fortælling.

Fredag den 8. november
"Dramaets kunst - Italiensk barokkunst"
Mathilde Nielsen, kunsthistoriker

Vær med til en formiddag, hvor vi kommer tættere på kunst af Caravaggio, Bernini og andre kunstnere fra den italienske barok (ca. 1600-1700). Italiensk barokkunst er tæt forbundet med modreformationen; den katolske kirkes svar på reformationens kritik.

Fredag den 15. november
"Få minus på klimakontoen og plus på bankkontoen"
Leif Petersen, bæredygtighedsekspert, cand.scient.

Dette foredrag stiller skarpt på klimaændringer og CO2-udledning. "Kloden opvarmes ikke blot længere, den koger" lød det i juli 2023 fra FN's generalsekretær António Guterres.
Hvordan kan du reducere dit klimaaftryk? Det vil du få en masse praktiske tips til i denne foredrag.

Fredag den 22. november
"Livet på Kongeskibet Dannebrog"
Peter Schinkel Stamp, kommandør og jagtkaptajn

Kommandør Peter Schinkel Stamp fortæller om livet ombord på Kongeskibet Dannebrog. Peter giver et unikt indblik i det smukke skibs historie, skibets store betydning for monarkiet, besætningen, arbejdet på skibet og ikke mindst de mange opgaver, der skal løses, når Hans Majestæt Kongen og den øvrige kongelige familie er ombord.

Fredag den 29. november
"Mit græske eventyr"
Leo Schmidt, forfatter og langturssejler

Foredraget er en underholdende fortælling om mødet med nutidens Grækenland kombineret med historiske beretninger fra berømte steder, hvor fundamentet til vor vestlige kultur blev dannet. Foredraget er krydret med humoristiske korte fortællinger fra møder med farverige grækere.

Fredag den 6. december
"Et muntert musikalsk juleforedrag"
Jeannet Ulrikkeholm, sanger og musiker

Et foredrag om vinter- og julesange. Der er mange forskellige julesange på programmet - mest danske, men også engelske, tyske, en på italiensk, et par franske og en på latin. Jeannet fortæller bl.a. om Jeppe Aakjærs første jul og læser nogle af hans mindre kendte juledigte. Deltagerne er med på fællessang
Vis kort
2 Nov Jazz

Frokostjazz med Flying Jazzmann Quintet

Lørdag den 2. november 2024, kl. 12:00.
Pris: Entré: 90 / 120 Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
Flying Jazzman Quartet, Jazz der swinger...!

Efter at have været sidemand for amerikanske og danske jazzikoner igennem flere år, valgte pianisten og crooneren
Jan Nielsen i 2016 at sammensætte sit eget band, under navnet Flying Jazzman.

Bandet spiller gedigent swingende jazz inspireret af Nat King Cole, Oscar Peterson, Errol Garner og Gene Harris. Jan Nielsen, Flying Jazzman, der i en længere årrække boede i USA, har spillet gigs i New Orleans samt været fast musiker i en gospelkirke i det sydlige Alabama.

Håndplukkede musikere der elsker at spille...!

Line up:

* Jan Nielsen, Piano & vocal
* Søren Pedersen, Drums
* Ole Ulvedal, Upright Bass
* Mads Rahbek, Sax & Clarinet
* Jesper Riis, Trumpet
Vis kort
2 Nov Rock/Pop

Jens Unmack

Lørdag den 2. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 255 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
UNMACK - SOLO '24. Ovenpå udgivelsen af det anmelderroste Love Shop-album "BLUES EUROPA" og en efterfølgende tour med adskillige udsolgte koncerter, tager Jens Unmack på en af sine få soloturnér. Om at turnere på egen hånd udtaler Jens Unmack: "Jeg holder meget af Love Shop-koncerter med støj, gin, bankende sequencers og blinkende lys, men da jeg først prøvede at spille uden band for en håndfuld år siden fandt jeg ud af, at det format så sandelig kan noget anderledes For alene på scenen er det helt andre ting der kommer i fokus. Sangene åbner sig op og skal stå distancen på stemning og melodi, og deres ord får den fremtrædende position, de fortjener. Jeg ser frem til at komme afsted ud at opleve landet helt på egen hånd, bare mig, en ekkomaskine og en guitar. Jens Unmack udgav i 2005 sin solodebut "Vejen Hjem Fra Rock N Roll" og fulgte siden op med udgivelserne "Aftenland Express" og "Dagene Løber Som Heste". Til de kommende koncerter vil sangene både blive taget op fra de albums og fra Love Shops bagkatalog
Vis kort
6 Nov Rock/Pop

Brimheim

Onsdag den 6. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 195 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
Brimheim er en af tidens mest markante stjerneskud på den alternative pop- og rock scene - i Danmark og internationalt. Under kunstnernavnet - der på færøsk betyder "de brydende bølgers hjem" - har dansk/færøske Helena Rebensdorff på rekordtid etableret sig som en uundgåelig og toneangivende sort diamant. Evigt grænsesøgende og umulig at sætte i bås, udforsker og udleverer Brimheim sindets mest intime afkroge og uforsonlige dybder. Det sårbare og hjerteskærende veksler med det brutale og storladne i kontrastfyldte og detaljerige produktioner, der, ligesom lyrikken, udfordrer de gængse genre-båse. Siden ep'en Myself Misspelled (2020) og ikke mindst debutalbummet can't hate myself into a different shape (2022), har Brimheim høstet et hav af lovprisninger blandt kritikere herhjemme såvel som internationalt. Fire Faroese Music Awards, Carl Prisen som "Årets Talent" i 2022, en nominering som "Årets Håb" ved Steppeulven i 2021, "P3's uundgåelige" og meget andet har banet vejen for en dansk succes, der har bredt sig til udlandet med optrædener på internationalt anerkendte festivaler og platforme som By:Larm, The Great Escape, Eurosonic, Reeperbahn Festival, Iceland Airwaves og KEXP
Vis kort
7 Nov Rock/Pop

Katinka Band

Torsdag den 7. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 270 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
I 2024 udkommer det fjerde album fra Katinka Band, som er produceret i samarbejde med Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Guldimund, Brimheim, Lucky Lo mfl.). D. 07. november, kan du endelig opleve Katinka Band live i Fredericia, igen! Katinka Band - der nu består af Katinka Bjerregaard (vokal), Simon Ask (guitar), Marie Hageltorn Christiansen (keyboards, kor) og Torben Guldager (bas) - omfavner den store popsang og de forløsende omkvæd. En disposition og et fokus som er helt bevidst for gruppen igennem hele det kommende album. Første single udspil: 'Andensortering', udgives d. 12. januar og vil uden tvivl ramme plet hos gruppens store fanskare og helt sikkert trække nye tilhængere til. Den musikalsk lette og umiddelbare tone komplementeres af teksten, der atter viser Katinka Bjerregaard som en af Danmarks skarpeste lyrikere: "Jeg låner de ledige nætter/Gemmer kyssene bag dit gardin/Jeg har det fint med dine rester, så længe din andensortering er min."
Vis kort
8 Nov Rock/Pop

Mathilde Falch & Bandet

Fredag den 8. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 230 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
Mathilde Falchs koncerter kendetegnes ved at være præget af Mathildes personlige fortællinger, vildskab, humor, spilleglæde, intenst nærvær, høj energi, et sammenspillet band bestående af venner, spontane historier, gode sange og dygtige musikere der. Folder sig ud. Mathilde Falch er ikke bange for at tage chancer, udfordre og eksperimentere med sin musik og lyrik. Sammen med hendes band, eksperimenterer hun med det ukonventionelle i både lyd og produktion. Den røde tråd findes i hendes lyrik og karakteristiske stemme. Mathilde Falch er kendt for sin kompromisløse, vilde og alligevel sårbare, psykologiske sangskrivning Mathilde Falch bevarer intimiteten fra songwriter genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genre, med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner. Humoren og kommunikationen med sit publikum er altid i højsædet når Mathilde Falch er på scenen. Mathilde Falch har i de sidste 13 år opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det - alt fra, på gaden, hjemme i folks private stuer, til de store spillesteder og festivalscener. Som 19-årig oprettede Mathilde Falch sit eget lille pladeselskab "Just For The Record" hvor hun selv har udgivet al sin musik fra. Mathilde Falch har på gammeldags facon bygget en karriere op ude på spillestederne ved at turnere landevejene tynde. Mathilde har det mest trofaste publikum, der igennem årene gradvist har vokset sig større. Bandet: Kor og keyboard: Charlotte Schultz. Trommer: Adam Winberg. Guitar: Una Skott. Bas: Jeppe Skovbakke
Vis kort
9 Nov Rock/Pop

Kalaset

Lørdag den 9. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 220 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
KALASET drager på efterårsturné! I april spiller dit yndlingsband KALASET deres hidtil største koncert i en komplet udsolgt sal i Store VEGA. I efteråret slår bandet stort op og besøger hele 24 byer. Sidst KALASET var på danmarksturné var i foråret 2023. Dengang havde turnéen afsæt i udgivelsen af debutalbummet 'grib mig hvis du falder' og turnéen blev rost af http://b.la. GAFFA som ikke tøvede med at give både debutalbum og forårskoncerten i Lille VEGA 5 stjerner med kommentaren;. "Dét dér. Det er musik, der kan få et halvt hundrede tusinde mennesker til at hoppe i takt og rammes af dagen-derpå hæshed. KALASET har bygget et hus. Et hjem. Alle er inviteret.". Nu, et år senere, er KALASET igen blevet anerkendt af GAFFA da de netop er nomineret til GAFFA-Prisen 2024 i kategorien; 'Årets Nye Navn' som løber af stablen d. 2. marts. KALASETs rejse har på blot to år taget dem fra VEGAs intime sal Ideal Bar til Lille VEGA og senest Store VEGA. KALASET emmer af ung energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et fængende band. Med catchy melodier og tempofyldte numre inddrages tilskuerne i KALASETs musikalske univers
Vis kort
12 Nov Andet/Ukendt

Musicalaften

Tirsdag den 12. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 130 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
De studerende fra Den Danske Scenekunstskoles musicaluddannelse i Fredericia byder endnu engang velkommen til en aften med et væld af forskellige sange. Seks studerende synger hver en lille håndfuld sange udvalgt til lejligheden. Kom og vær med til en aften, hvor vi som publikum får indblik i musicalperformerens arbejde med sit repertoire. Kl. 19:00: Dørene til Tøjhuset åbner, gæsterne kan benytte caféen. Kl. 19:30: Dørene til salen åbner. Kl. 20:00: Koncerten starter
Vis kort
15 Nov Rock/Pop

Patina

Fredag den 15. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 270 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
De har spillet udendørs, indendørs og optrådt for byens studerende. Nu kommer det. Det fandenivoldske band PATINA til Fredericia og giver koncert i Tøjhuset d. 15. november 2024. Den skæve poesi var spillevende på gennembrudsalbummet, 'Drømmefanger', mens et mere indadvendt tungsind kom under kærlig behandling til mere rockede toner på den populære opfølger, 'GENSTART'. PATINA er mange ting, men først og fremmest et band udsprunget af syv gode venners fællesskab, nysgerrighed og spraglede musikalitet med hele tre unge bagmænd i front: Gregers, Mads og Søren. I 2019 vandt Patina Karrierekanonen, mens 'Flammer Rammer', allerede året efter, blev den mest spillede sang på P3. Debutalbummet, 'Drømmefanger', der også rummede hitsinglen, 'Sådan Må Det Være (Uhhhh)', banede vejen for turnéer og udsolgte koncerter. Og særligt på landevejene har PATINA formået at gøre deres univers til et højenergisk live-fænomen, der med 'GENSTART'-albummet - og den storhittende titelsang fra derfra - sendte bandet på deres hidtil største sommertour med milepæle som Fredagsrock i Tivoli og Smukfest i år. I en 5-stjernet koncertanmeldelse i Fyens Stiftidende i foråret 2023 skriver journalist Simon Staun, at "PATINA (har, red.) efterhånden en solid håndfuld popsange af højeste karat på samvittigheden" og at de "tilsammen (tegner, red.) et billede af et band med poetisk tæft, en medfødt evne til at skrive catchy sangtekster og ikke mindst evnen til at forløse dem foran et publikum.". I fire år har bandet været på en nærmest neverending-tour med +150 koncerter. Men nu holder tourbussen altså for en stund helt stille, imens PATINA igen fordyber sig i den kreative proces. Første resultat herfra er den splinternye single 'Syg Den Dag' som er en charmerende og støvet 70'er-popsang med et lyrisk såvel som musikalsk glimt i øjet. Sangen markerer et nyt kapitel for bandet. Et kapitel som naturligvis skal følges op af en ekstensiv Fredericia-koncert!
Vis kort
16 Nov Jazz

Frokostjazz med Buffetten Jazz & Blues Band

Lørdag den 16. november 2024, kl. 12:00.
Pris: Entré: 90 / 120 Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tøjhuset,
Gothersgade 34, Fredericia
Med udgangspunkt i de største klassikere indenfor den traditionelle jazz, New Orleans jazzen og kendte bluesnumre spiller BUFFETTEN JAZZ & BLUES BAND et repertoire, som får foden til at vippe, giver lyst til at danse og humøret til at stige.

På repertoiret er blandt andet CC Rider, Bourbon Street Parade, Tin Roof Blues, Some of these Days og I want a little Girl og mange flere.
Go' jazz og blues der swinger..!

Besætningen er:
Søren Peter Frøsig (Trompet/sang)
Brian Svendsen (Klarinet, saxofon og sang
Steffan Grarup Jensen (Klaver)
Mads M. Jacobsen (Trommer)
Gavin Rutherford (Bas)
Vis kort
Download denne liste som pdf