Fredensborg Slotshave
Nomineret af Danish Club: Top 50 smukkeste haver i Danmark. Fredensborg Slotshave i Nordsjælland er et af Danmarks mest storslåede haveanlæg. Alléer udgår fra slottet i stjerneform og gør det til et magtfuldt centrum, som engang symboliserede den enevældige konges magt. De snorlige alléer skulle demonstrere, at mennesket kunne styre naturen. Den offentlige del af Fredensborg Slotshave er åben året rundt. Haverne er et eksempel på den pompøse barokstil, kendt fra Versailles ved Paris. Haven er rigt udsmykket med skulpturer, primært fra perioden 1760-1770. Slotshaven på omkring 120 ha. er oprindelig anlagt af J.C. Krieger. Den blev omlagt af N. Jardin i 1760'erne og er siden forandret i overensstemmelse med skiftende tiders smag. I vore dage er væsentlige træk af den oprindelige have genskabt. Den romantiske stil, som slotshaven blev delvist omlagt til i 1833-1850, ses tydeligt i havens naturprægede skovpartier. De fleste alléer blev dengang fjernet, men i den sidste fjerdedel af 1900-tallet blev de genskabt, så man igen kunne opleve de lange udsigtslinier mod Esrum Sø. Dele af barokanlægget har gennemgået en omfattende restaurering og genopretning, som blev indviet 17. september 2013. Det indbefatter Brede Allé, de mange skulpturer, samt de to haverum "ballonpladsen", "vinhøsten" parterret. Udover den særlige blanding af fransk barok og romantisk stil kan du opleve flere små fine bygninger, monumenter og anlæg i haven. Slottets urtehave har lige siden 1700-tallet forsynet kongefamiliens bord med friske urter, grøntsager og velduftende blomster. Som kronen på værket får slottet i 1995 et orangeri ved siden af urtehaven. Det er et herskabeligt et af slagsen med en spejldam foran indgangspartiet og med plantekasser fra Versailles med citrus-, figen- og laurbærtræer
Fredensborg Slotshave
På hjørnet af Skipperalle og Slottet
DK-3480 Fredensborg
Zusätzliche Information: Homepage