Børnekulturhus Ama´r
VELKOMMEN TIL DIT BØRNEKULTURHUS AMA'R Det skæve hus på Øresunds-vej, hvor alt kan ske! Hver dag lader børn deres nysgerrighed og fantasi flyde ud i alle kroge og kanter af vores krøllede hus her på Amager. Skoleklasser og institutioner kan booke værksteder og arrangementer med professionelle kunstnere. Hver eftermiddag har vi hold for børn og unge i alderen 0 til 16 år og i weekender og ferier summer huset af aktiviteter for hele familien. Huset kan også benyttes uden at være tilmeldt en konkret aktivitet. Huset indbyder med klatrevæg og huler til leg og eksperimenter. Det er muligt at medbringe egen madpakke og købe kakao, kaffe og te i caféområdet. Vi glæder os til at se dig. VISIONERNE. Det vigtigste for Børnekulturhuset er den unikke kreativitet, som opstår i mødet mellem den professionelle kunstner og det nysgerrige barn. Den voksne definerer en ramme og barnet sprænger den! I den ånd har vi siden 1994 lavet kulturtilbud, kreative aktiviteter og arrangementer for daginstitutioner, skoler og selvfølgelig for en masse børn og deres voksne. Vi laver både egne produktioner og samarbejder med de lokale aktører og landets største børnekulturproducenter. FRITIDSTILBUD. Børnekulturhuset tilbyder udenfor skoletiden en række ugentlige holdaktiviteter indenfor forskellige kategorier såsom teater, billedkunst, arkitektur, dans og musik. Det skal være sjovt, og der skal være plads til alle. Det er udgangspunktet for alle fritidsaktiviteterne i Børnekulturhuset. På holdene tilegner børnene sig nogle færdigheder fra sæson til sæson, og mange af husets børn er enormt talentfulde. Fokus for de enkelte hold er begejstring, inspiration og leg indenfor forskellige kunstarter og kulturgenrer
Børnekulturhus Ama´r
Øresundsvej 8
DK-2300 København S
Tel.: +45 3284 3211
Zusätzliche Information: Homepage
Öffnungszeiten:
Eintritt: 0-20 kr.Öffnungszeit: Mandag-fredag kl. 10-18 Lørdag kl. 11-15