Dødens Festival
Dødens Festival er en uges arrangementer for børn og voksne. Her mindes vi vores døde, og har døden som omdrejningspunkt for musik, teater, fortællinger, foredrag, udstillinger og debatter. I Danmark er vi lidt bange for at tale om døden. Vi har næsten ingen traditioner tilbage, der kan hjælpe os med at være fælles om at mindes dem, vi har mistet. Vi taler ikke om døden til daglig, for. lad os sige det, som det er: Døden er tabu i vores kultur. Så, vi beskæftiger os kun med døden, hvis vi arbejder professionelt med den, eller når vi mister vores nærmeste. Vi er bange for at minde andre - og os selv -om, at døden er der. Det gør det så meget sværere, når døden rammer os på livet. Det vil vi lave om på med Dødens Festival. Festivalen er skabt i et samarbejde mellem Mia Rünitz, Susanne Byskov Holm, Lotte Birkmose og Ry Cityforening