Brobjergskolen
Brobjergskolen på Frederiks Allé er et samlingspunkt for kulturproduktion i Aarhus og en del af Godsbanen. Brobjergskolen er bygget i 1879 og består af to gamle skolebygninge, en skolegård og en tidligere gymnastiksal ombygget til en stor og mindre teatersal. Igennem årene som teater har bygningen huset Marie Brolin Tani Danseteater, Gran - Teater for Dans, og Archauz og huser i dag Bora-Bora. Brobjergskolen rummer i dag fire studier/øvelokaler, knap 20 projektkontorpladser og Teatret Opgang 2 i Bygning B samt et teater med to teatersale (Bora-Bora - det tidligere Entré Scenen) og Skoletandplejen i bygningen ud mod Musikhusets park. I bygning A er en række klassiske klasselokaler, som FOF og andre organisationer benytter sig af, samt Børnekulturhuset, Aarhus Billed- og Medieskole og Kostumeværkstedet. Den gamle inspektørbolig huser Aarhus Ungdommens Fællesråd, Voksen Pædagogisk Center, Folkeoplysnings Samvirket og Fritid & Samfund, og spejderne FDF/FPF har plads i en kælder og et hjørne af grunden