Kunsttorvet
Kunsttorvet i Løgstør er et intimt og hyggeligt lille torv, centralt beliggende midt på Løgstør's nyrenoverede havnefront. Grundstenen til dette lille "kunstcenter" blev lagt af Sonja Hansen i 1995, da hun lejede den smukke og unikt beliggende, gamle trykkeribygning Fjordgade 25, i hvilken hedengangne "Løgstør Avis" blev produceret i alle de mange år den eksisterede. Sonja Hansen etablerede her, sammen med tre andre billedkunstnere den første spæde start til dette skønne område, der nu i folkemunde kaldes "Kunsttorvet". Siden er flere kunstnere og gallerier kommet til, medens andre er forsvundet. Området har en dejlig afslappet atmosfære, især om sommeren færdes mange mennesker nærmest døgnet rundt langs havnen, der strækker sig fra industrihavnen i øst til Limfjordsmuseet i vest