Syv Sogn, Køge Provsti, Roskilde Stift.

Højt og frit på en træbevokset kirkegård, hvis nordre hegnsmur skærer en oldtidshøj, ligger kirken, der udmærker sig ved en ikke helt almindelig bygningshistorie. I sin nuværende skikkelse er den helt og holdent en sengotisk langhusbygning med våbenhus mod syd, men undersøgelser og gravninger 1943 har afsløret, at der på stedet oprindelig har stået en lille romansk kridtkvadrekirke med apsis, kor og sidealternicher i triumfmuren.
Denne bygning, der kun har efterladt sig en ubetydelig synlig rest ved tårnbuens nordre vange, fik i slutningen af 1300tallet indbygget hvælvinger, hvorfra der er fundet et lille konsolhoved. Noget senere udvidede man den med et langhuskor, hvis gavl med dobbeltfalset spidsbuevindue delvis er indkapslet i den nuværende.
Kirken, der er anneks til Gadstrup, blev 1253 af biskoppen annekteret til Syv Præbende i Roskilde Domkirke, og forblev herunder også efter reformationen. 1572 blev sognet tillagt kapellaniet i Domkirken, og fra den tid stammer vel anneksforholdet til Gadstrup. Kirken blev 1684 fra kronen skødet til borgmester i København, Bartolomæus Jensen. Den blev senere købt af konferensråd Peder Bentzon til Gjeddesdal og Vibygaard og forblev under denne sidste hovedgård, hvis tidligere ejere havde bidraget til dens forskønnelse, og blandt hvis senere ejere nævnes familien Qvistgaard, indtil den overgik til selveje 1. januar 1912.