Jernbanemuseet Gedser Remise, Det Gule Palæ

Velkommen til et lille stykke Kulturhistorie fra "Jernbanens Guldalder". Bevaringsforeningen Gedser Remise ejer og står for driften af Gedser Remise.

Udover det skiftende jernbanemateriel der er udstillet inde i remisen, bliver der i løbet af sommeren og skolernes efterårsferie kørt med veterantog mellem Nykøbing F og Gedser Remise, langs med det naturskønne Guldborgsund og de karakteristiske små marker med skov og krat på det flade Falster. Forbi de tre nu nedlagte stationer, Væggerløse, Marrebæk Station og Fiskebæk Station for til slut at ende ved Gedser Station, der i sin tid dannede rammen om Korsbæk Station i serien "Matador".

I remisen foregår der løbende små arrangementer med teater, loppemarked, særudstillinger, samt meget andet spændende. Se efter i kalenderen for hvilke dage. Udover det danske udstillede materiel, har Nordisk Jernbaneklub også til huse i remisen, med et norsk motorvogns togsæt, fra henholdsvis 1952/1954 - samt to enheder mere til reservedele.

Renoveringsprojekter i og uden for Gedser Remise Jernbanemuseum:
I disse år gennemgår Gedser Remise store renoveringer og ombygninger i og uden for museet. Tag og andre af bygnings dele istandsættes og uden for sker der også store forandringer med nye perroner, renovering af drejeskive, ny indgang og parkeringsforhold mm.

På gensyn.

Jernbanemuseet Gedser Remise, Det Gule Palæ

Stationsvejen 20

4874 Gedser

Tel.: 28989980

Ytterligare information: Hemsida
Öppettider:

Öppettider: Åbent 17. - 21.4 samt 7 - 9.6 / Sommer: 14.6 - 31.8 tirsdag til søndag kl. 11-16 (mandage lukket)

Entré: Voksne kr. 25 / Børn (6-13 år) kr. 10 / Børn under 6 år gratis