ADHD-foreningen
Hvad er ADHD-foreningen? I ADHD-foreningen arbejder vi for at forbedre forholdene for mennesker med ADHD og deres pårørende Vi er en medlemsorganisation med ca. 6.500 medlemmer, men vi arbejder for alle med ADHD. Hvad arbejder ADHD-foreningen med? Information En vigtig del af ADHD-foreningens arbejde er at sprede viden om ADHD til mennesker med ADHD, deres familier, de professionelle, som i deres arbejde møder mennesker med ADHD, samt til befolkningen generelt. Foreningen gør en stor indsats på informationsområdet gennem afholdelse af kurser, bogoversættelser og -udgivelser, pjecer, oplæg m.m. Hvert år afholdes en konference med indlæg om forskning og erfaringer fra arbejdet med ADHD. ADHD-foreningen har desuden kampagner, som f.eks. den årlige kampagne Vild&Stille, om inklusion i indskolingen. Udvikling ADHD-foreningen er hele tiden med i flere udviklingsprojekter, ofte i samarbejde med andre aktører. Gennem projekter arbejder ADHD-foreningen på at udbygge viden og redskaber til alles gavn; mennesker med ADHD, deres pårørende og alle de faggrupper, som arbejder med området. Politik ADHD-foreningen forsøger hele tiden at påvirke den politiske dagsorden og debatten om ADHD i medierne. I takt med at flere får diagnosen, har ADHD fået stor offentlig og politisk bevågenhed. ADHD-foreningen er en væsentlig med- og modspiller i det politiske billede omkring ADHD-området: både i forhold til lokale og nationale politikere og til de interesseorganisationer på området. Foreningen sidder i følgegrupper på tiltag i offentligt regi og er aktiv høringspart på rapporter, politiske forslag o.a
ADHD-foreningen
Pakhusgården 50
5000 Odense C
Tel.: 70215055
Ytterligare information: Hemsida
Öppettider:
Öppettider: 9-12 og 12.30-14