Doverodde Købmandsgård

Doverodde Købmandsgård er en gammel købmandsgård, med et historisk forløb, der giver et fremragende miljø at opholde sig i.

Bygningerne er velholdte huse og gamle lagerhuse med flotte indendørsmiljøer og det hele fremstår i fine, gule facader i den oprindelige arkitektur. Doverodde Købmandsgård råder over cirka 3.450 m2 indendørsarealer.

På grunden står en gammel foderstofsilo, i daglig tale kaldet Tårnet, der rager 42 meter op og giver et meget stort udkig over Limfjorden. Siloen bliver i dag brugt til turistformål, med udstillinger og aktiviteter på 3 indendørs platforme og en stor fri platform i toppen, med faste ankre til rapelling. Et meget spændende tårn, der også er et kendemærke i landskabet.

Doverodde Købmandsgård har flere sidebygninger og lagerhaller, der bliver brugt til mere primitive formål, som opbevaring og reparation af et vikingeskib, der er bygget over gamle mål.

Indendørs er der meget store arealer, der i dag anvendes til mange formål kunstudstillinger, kursusaktivitet, foredrag og musik.

Der findes en stor sal med plads til 100 siddende til foredrag eller andet. Faciliteterne er attraktive til de beskrevne anvendelser. Der er desuden mulighed for overnatning i mindre grad i et herberg med 12 overnatningspladser.

Doverodde Købmandsgård

Fjordstræde 7, Doverodde

7760 Hurup Thy

Tel.: +45 99 17 45 55

Ytterligare information: Hemsida
Öppettider:

Öppettider: 27. maj til 16. juni: mandag - fredag 11-16. 17. juni til 13. august: mandag - søndag 10-17. 14. august til 22. oktober: mandag - søndag 11-16

Entré: Kr. 60,-. Børn gratis. Pensionister: Kr. 50,-