Forsvarsbrødrenes hus
Blandt Sønderjyllands mange smukke historiske mindesmærker indtager Bøffelkobbelhuset med "Graven i Haven" en ganske særlig plads! De fleste af den ældre generation husker uden tvivl de første linier i Holger Drachmanns smukke digt: "De vog dem, vi grov dem en grav i vor have"! Siden 1877, da digtet gjorde graven landskendt, har tusinder af historisk interesserede turister og skolebørn besøgt det lille hus i Bøffelkobbel, som i 1980 blev købt af De Danske Forsvarsbrødre med det formål at bevare det for eftertiden. Huset, som blev restaureret og indviet 2. maj 1982, er nu fredet og fremtræder sammen med den smukke have med graven som en integreret del af den nationale mindepark, som i disse år er ved at opstå omkring skanseområdet og Historiecenter Dybbøl Banke.
Forsvarsbrødrenes hus
Bøffelkobbel
6400 Sønderborg