Bedre Psykiatri Haderslev
Bedre Psykiatri Haderslev er en lokalafdeling af Bedre Psykiatrie - Landsforeningen for Pårørende. Vi arbejder for at samle, støtte, rådgive og undervise pårørende til psykisk syge. Foreningen arbejder ligeledes for at forbedre de psykisk syges vilkår, for at nedbryde fordomme om psykisk syge og for åbenhed og oplysning omkring psykisk sygdom. Vi er et tilbud til alle, der kender én, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, søskende, ægtefælle, venner, kollegaer eller andet. Medlemsskab er påskønnet, men ikke en nødvendighed for at deltage i de fleste af vores arrangementer såsom Pårørendecafeer, Online Rådgivning og diverse foredrag/oplæg. Vi er en demokratisk og medlemsstyret forening, der hviler på et stærkt fundament af medlemmernes engagement og frivillige arbejde. Man kan dog også sagtens være medlem uden at være aktiv, for at støtte et godt formål. Vi er altid på udkig efter nye frivillige, som kunne være interesseret i at yde en lille eller stor indsats i vores lokalforening. Al hjælp er velkommen, lige fra at lægge et par brochurer rundt omkring, til at bage en kage, eller deltage aktivt ved vores arrangementer
Bedre Psykiatri Haderslev
Jomfrustien 18 B, st. tv.
6100 Haderslev
Tlf: 21736484