Halvandet
Halvandet - Københavns Nye Spillested Rå industri, havudsigt og kulørte drinks i strandstole; Københavns dejligste oase, gemmer sig i Refshaleøens gamle industriområde, skråt overfor Langelinie, ved indsejlingen til Københavns Havn. Halvandet byder på sol, sand, kolde drinks, cool musik, afslappet atmosfære og byens bedste udsigt ud over Dronningens København. Halvandets 6.000 kvm rummer både Strandklub, Restaurant, Bar, Marina & Aktivitetscenter og har sit helt eget Kajområde, hvor man kan lægge til med egen båd. Halvandets hyggelige strandområde ligger lige ned til vandet med forskellige miljøer, der giver god plads til de mange forskellige friluftsaktiviteter som fx beachvolley, fodbold og petanqe. Her er plads til alle på Halvandet og noget for enhver smag! Du kan synke ned i en af de 500 strandstole med en god bog og en varm latte, drikke en iskold øl med vennerne på Pyramiden, prøve en af de mange lækre sommercocktails henslængt i solsofaerne, eller tage et break med kollegaer over en god middag i restaurant HAL(V), der har fokus på nordiske råvarer og deleserveringer. Halvandet er også Københavns nye spillested med en ny overdækkede udendørsscene og koncerter hver torsdag over forår og sommer. Velkommen til Halvandet - en ganske særlig Strandklub!
Halvandet
Refshalevej 325
1432 København K
Tlf: 70 27 02 96
Yderligere information: Hjemmeside
Åbningstider:
Åbent: Efter vejr og sæson - Se vores Facebook: https://www.facebook.com/halvandet/?fref=ts