Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/6 2023
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf: 87 10 68 00
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4605, Lon 10.0409

Randers Bibliotek


Viser 126 events fra/efter 16. jul. 2024

19. Dec Baby/barsel

Julebabymusikleg - Tilmelding nødvendig

Torsdag den 19. december 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom og syng og leg med din baby..

Med babymusikleg er du med til at give din baby en musisk start på livet. Sammen med biblioteksmusikanten Peter Elmelund synger vi, laver bevægelser til sangene og spiller på rytmeinstrumenter - og gør alt det gode, man kan gøre, for at understøtte den musikalitet, alle børn er født med. Husk tæppe eller dyne!
Der er mulighed for en fælles kop kaffe eller te bagefter.

For de 3-12 måneder
Vis kort
16. Jan Foredrag

Fri mand - farvel til druk, stoffer og dæmoner - Thomas Bo Larsen

Torsdag den 16. januar 2025, kl. 17-19.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Et ærligt og modigt foredrag om at blive afhængig af alkohol og stoffer og om at komme ud af det igen. Og om, hvordan det føles at spille alkoholiker, når man ikke selv har rørt alkohol i mange år..

Med afsæt i sin bog "Fri mand - farvel til druk, stoffer og dæmoner", fortæller Thomas Bo Larsen om en mangeårig afhængighed af alkohol og siden stoffer.
I takt med, at misbruget eskalerede, blev abstinenserne hårdere, hverdagen mere uoverskuelig, og tanken om at tage sit eget liv bankede på.

Thomas Bo Larsen fortæller om sin vej ud af misbruget via bl.a. AA-møder, der gav ham håb om en bedre tilværelse. Udover at spejle sig i andre med lignende historier, har en del af Thomas' proces også været at søge indsigt i og viden om afhængighed generelt, hvilket han i foredraget også drager paralleller til. Han inddrager tillige sine pårørendes reaktioner og refleksioner, herunder både sin datters og Thomas Vinterbergs.

Hør i dette livsbekræftende foredrag om, hvor Thomas er i dag - hvor han har det godt og er helt fri af misbruget.

Foredraget finder sted i Kulturhusets sal.

Har du spørgsmål kan du kontakte Lena Koldsø.

Arrangeret af AOF Randers, SIND Randers og Randers Bibliotek.

Billetsalget starter 15. august 2024 kl. 10.00
Vis kort
21. Jan Andet

Bogcafé: Årets bøger

Tirsdag den 21. januar 2025, kl. 10.
Pris: Entré: Standard inkl. forplejning 50 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket. Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Er du til lækker litteratur, god kage og dejligt selskab? Så er det nu, du skal pudse læsebrillen!.

Du er nemlig inviteret inden for på Dronningborg Bibliotek til en forrygende formiddag i litteraturens og læseglædens tegn.

Vi serverer dejlig kage, og når du har kaffe i koppen, deler vi vores bedste læseoplevelser fra bogåret 2024 med dig. Vi fortæller om tendenserne i årets udgivelser, og mon ikke, at vi løfter sløret for nogle af de bøger, som vi glæder os mest til i 2025?

Efter vores præsentation inviterer vi til en mere uformel bogsnak med os, og du får et lækkert katalog med alle titlerne med hjem.

Billetpris inkl. forplejning: 50 kr.

Ved spørgsmål kontaktes Mai Kordelin Paulsen på tlf.: 87106837 eller e-mail: mkp@randersbib.dk.

Vær opmærksom på, at bogcaféerne på Dronningborg bibliotek d. 21.1., på Hovedbiblioteket i Randers d. 23.1. og på Langå Bibliotek d. 28.1. er med identisk indhold, samt at bogcaféen i Dronningborg foregår på 1. sal, hvortil der kun er trappeadgang.
Vis kort
23. Jan Andet

Bogcafé: Årets bøger

Torsdag den 23. januar 2025, kl. 17.
Pris: Entré: Standard inkl. forplejning 50 kr Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Er du til lækker litteratur, god kage og dejligt selskab? Så er det nu, du skal pudse læsebrillen!.

Du er nemlig inviteret inden for på Randers Bibliotek til en forrygende eftermiddag i litteraturens og læseglædens tegn.

Vi serverer dejlig kage, og når du har bobler i glasset, deler vi vores bedste læseoplevelser fra bogåret 2024 med dig. Vi fortæller om tendenserne i årets udgivelser, og mon ikke, at vi løfter sløret for nogle af de bøger, som vi glæder os mest til i 2025?

Efter vores præsentation inviterer vi til en mere uformel bogsnak med os, og du får et lækkert katalog med alle titlerne med hjem.

Billetpris inkl. forplejning: 50 kr.

Ved spørgsmål kontaktes Mai Kordelin Paulsen på tlf.: 87106837 eller e-mail: mkp@randersbib.dk.

Vær opmærksom på, at bogcaféerne på Dronningborg bibliotek d. 21.1., på Hovedbiblioteket i Randers d. 23.1. og på Langå Bibliotek d. 28.1. er med identisk indhold.
Vis kort
28. Jan Andet

Bogcafé: Årets bøger

Tirsdag den 28. januar 2025, kl. 17.
Pris: Entré: Standard inkl. forplejning 50 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket. Langå bibliotek, Bredgade 4, Langå
Er du til lækker litteratur, god kage og dejligt selskab? Så er det nu, du skal pudse læsebrillen!.

Du er nemlig inviteret inden for på Langå Bibliotek til en forrygende eftermiddag i litteraturens og læseglædens tegn.

Vi serverer dejlig kage, og når du har bobler i glasset, deler vi vores bedste læseoplevelser fra bogåret 2024 med dig. Vi fortæller om tendenserne i årets udgivelser, og mon ikke, at vi løfter sløret for nogle af de bøger, som vi glæder os mest til i 2025?

Efter vores præsentation inviterer vi til en mere uformel bogsnak med os, og du får et lækkert katalog med alle titlerne med hjem.

Billetpris inkl. forplejning: 50 kr.

Ved spørgsmål kontaktes Mai Kordelin Paulsen på tlf.: 87106837 eller e-mail: mkp@randersbib.dk.

Vær opmærksom på, at bogcaféerne på Dronningborg bibliotek d. 21.1., på Hovedbiblioteket i Randers d. 23.1. og på Langå Bibliotek d. 28.1. er med identisk indhold.
Vis kort
28. Feb Jazz

Søren Ulrik Thomsen/Det Glemte Kvarter/Aarhus Jazz Orchestra

Fredag den 28. februar 2025, kl. 20-22.
Pris: Entré: 275 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
I samarbejde med Turbinen arrangerer Randers Bibliotek koncert med Søren Ulrik Thomsen, Det Glemte Kvarter og Aarhus Jazz Orchestra..

Lyrik smelter sammen med moderne orkestermusik, når Aarhus Jazz Orchestra og Det Glemte Kvarter sammen med Søren Ulrik Thomsen fremfører et nykomponeret værk med udgangspunkt i forfatterens anmelderroste tekstsamling 'En hårnål klemt inde bag panelet'. Billetter til koncerten købes hos Turbinen her

Turbinen og Randers Bibliotek præsenterer et helt særligt arrangement, hvor prosaoplæsning sammensmelter med improvisation og moderne orkestermusik, og kombinerer form- og tonesprog fra den klassiske musik med den rytmiske.

Søren Ulrik Thomsens tekstsamling 'En hårnål klemt inde bag panelet' fra 2016 præsenterer læseren for rå og rørende erindringsglimt og kommentarer til alverdens aspekter af det levede liv, og døden, der lurer i horisonten - og det er denne udgivelse, der har dannet udgangspunkt for et nyt musikalsk værk under samme titel. Et værk komponeret af Mikkel Borrisholt Grevsen til Aarhus Jazz Orchestra og Det Glemte Kvarter med Søren Ulrik Thomsen selv som oplæser.

Med forfatterens egne udvalgte passager skabes et dynamisk lydlandskab, hvor lytteren drages ind i en verden fuld af sansninger, stemninger og refleksioner fra eftertiden. Det er tekster og musik om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny.

Medvirkende
Oplæsning: Søren Ulrik Thomsen
Musik: Det Glemte Kvarter
Musik: Aarhus Jazz Orchestra
Dirigent: Jan Lynggaard Sørensen
Komponist: Mikkel Borrisholt Grevsen
Arrangementer: Christian Balvig/Mikkel Borrisholt Grevsen
Noder: Christian Balvig

Om Søren Ulrik Thomsen
Søren Ulrik Thomsen har siden debuten med 'City Slang' i 1981 haft en særlig status blandt både læsere og kritikere. Thomsen har bevæget sig fra at erfare et mytologisk storbymiljø i 1980'erne over et mere religiøst og erkendelsesmæssigt rum i 1990'erne til at opnå en status som en nærmest folkelig poet i 2000-tallet. Efter ni års pause udgav han i 2011 digtsamlingen 'Rystet spejl', og i 2016 udgav han tekstsamlingen 'En hårnål klemt inde bag panelet'. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab er en enestående samling af poetiske, kloge og sanselige digte, som i samklang med essays og poetikker vidner om et vægtigt og uomgængeligt forfatterskab. Senest udkom erindringsessayet 'Store Kongensgade 23' (2021).

Om Mikkel Borrisholt Grevsen
Musiker og komponist, Mikkel Borrisholt Grevsen arbejder frit mellem genrer. Tværæstetikken har altid fyldt meget i hans kunstneriske virke, som tæller alt fra enkelte solo-aktiviteter til større tværgående samarbejder. Udover samarbejdet mellem Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter står han bag bandet INTET ALTID (m. digter Caspar Eric) og soloprojektet figur , som pt. arbejder på en ballet og på et nyt bestillingsværk for figur og Bjarke Mogensen (akkordeon). Han er desuden idemand bag formaterne Digte & lyd, Klassisk på Kyssetrappen, Klassisk på Kajen og Klassisk på Kanten.

Om Det Glemte Kvarter
Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter har arbejdet sammen siden 2010 og har i 13 år skabt en ny indgangsvinkel til sammensmeltningen af musik og litteratur med inddragelse af scenekunst, filmkunst, rytmisk- og klassisk musik. De har skabt et kompromisløst, tværæstetisk univers gennem bl.a. samarbejde med anerkendte kulturinstitutioner som Århus Sinfonietta og Den Frie Udstillingsbygning, har udgivet 4 albums samt spillet et hav af koncerter og bl.a. vundet en Danish Music Award for deres samarbejde. I 2022 var Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter aktuelle med 2 albumudgivelser, ligesom de var aktuelle med deres audiopoetiske værk (installation og forestilling) 'Et øjeblik var det som om alt dette skulle forsvinde', som stod udstillet og blev fremført på Den Frie Udstillingsbygning.

Om Aarhus Jazz Orchestra
Aarhus Jazz Orchestra blev grundlagt i 1977 af Jens Klüver og har udviklet sig fra et hobby-bigband til et af de førende bigbands på den skandinaviske jazzscene. I 2012 skiftede orkestret navn og udvidede sit virkeområde med koncertvirksomhed, formidling og talentudvikling på tværs af genrer og aktører. Orkestret spiller over 80 koncerter om året, henvendt til et mangfoldigt publikum i alle aldre. Med nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene har orkestret samarbejdet med store jazzikoner og vundet flere priser, herunder ved Danish Music Awards Jazz og JazzDanmark-prisen. Støttet af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

Støttet af
Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Skuespillerforbund, Koda Dramatik, Dansk Artist Forbund, Dansk Tennis Fond, Sportgoodsfonden og Dansk Forfatterforening
Vis kort