Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
4/1 2019
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens
Vindegade 72-74
5000 Odense C
Tlf: 6611 6845
Yderligere information: Hjemmeside


Viser 7 events fra/efter 28. okt. 2024

De 5 tibetanere

Lørdag den 9. november 2024, 10:00 - 12:00.
Pris: Entré: 160 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens,
Vindegade 72-74, Odense C
Få fornyet energi i din hverdag..

På kurset lærer du fem enkle yogaøvelser, "De 5 tibetanere", der er beregnet til at give dig balance i krop og sind. Ved daglig udførelse af øvelserne øger du dit energiniveau og får mere overskud i hverdagen. Om du er smidig eller ej, ung eller gammel, mand eller kvinde, så er de tibetanere gode for dig og dit helbred.

Formålet med de 5 tibetanere:

Formålet med kurset er at introducere dig til de 5 tibetanere, samt historien bag øvelserne, så du selv kan fortsætte med at lave dem hjemme. De 5 tibetanere er fem enkle yogaøvelser, som bygger på troen om, at sygdom er forårsaget af en blokering af energistrømmen i kroppen. Øvelserne er således med til at genoprette energistrømmen, hvilket har mange fordele, idet du:

øger dit energiniveau
beroliger dit sind
forbedrer din styrke og bevægelighed

På kurset vil du høre mere om alle fordelene ved at inkorporere øvelserne i din hverdag

Hvem kan deltage?

Alle er velkomne til at deltage til de 5 tibetanere. Du behøver ikke at have kendskab til yoga
Vis kort
15. Nov Gastronomi

Vildtaften

Fredag den 15. november 2024, 17:30 - 21:30.
Pris: Entré: 435 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens,
Vindegade 72-74, Odense C
Det er bare i hjorten!.

Kom med til en forrygende aften, hvor vildt kommer til at spille hovedrollen. Efteråret er ikke bare sæson for svampe, nødder og mørke bær, men også jagtsæson!

Udover tilberedning af vildt, vil der blive lagt vægt på garniture, som passer godt til vildt. Vi vil forvandle sæsonens vildtarter og skovens spisekammer til en festlig middag i flere retter.

Glæd dig til en aften i efterårets tegn, fuld af kraft og velsmag. Vi slutter aftenen af med at smage på alle herlighederne.

Medbring
Prisen er inkl. råvarer. Tag gerne egne drikkevarer med
Vis kort
16. Nov Undervisning

Mindfulness

Lørdag den 16. november 2024, 10:00 - 15:00.
Pris: Entré: 360 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens,
Vindegade 72-74, Odense C
En dag med stilhed, ro og plads til selvomsorg og fordybelse, en oprydning i tankerne..

Mindfulness er en accepterende og bevidst opmærksomhed på det, der er lige nu af tanker, følelser og kropsfornemmelser, uden at dømme det som godt eller skidt.

Når vi dyrker mindfulness, øver vi os i en venlig omsorg for os selv og andre, vi styrker vores koncentration og indre ro. At kunne tage hånd om sig selv mildner bekymringer og frygt. Ofte prøver vi at overkomme mere, end hvad der er muligt for os, så er vi på konstant overarbejde med fare for stress. At kunne være ærlig og bevidst om sine egne grænser, giver tryghed og mere tid til at fokusere på det, man skal gøre, i stedet for at bekymre sig ovre alt det, man ikke kan nå. Ingen kan alt, alle kan noget.

Det er hovedsageligt et praktisk kursus med guidede mindfulness-meditations øvelser i en rolig og tryg atmosfære. Vi mediterer siddende på underlag eller stol og liggende på underlag. Der vil være enkelte strækøvelser og gående meditation. Du får metoder til at kunne slappe af og restituere i sindet og i kroppen, og du får tips til at komme i gang med at træne i hverdagen. Jo mere du træner, dels bedre virker det.

Alle voksne kan være med både begyndere og dig, der vil holde din praksis vedlige sammen med andre. Hvis du er i dyb krise eller har speciale psykiske udfordringer, skal du rådføre dig med din behandler, om mindfulness er godt for dig.

Tag behageligt tøj på, der er tæpper og underlag i lokalet.
Vis kort
17. Nov Undervisning

Weekendsyning

Søndag den 17. november 2024, 09:30 - 15:00.
Pris: Entré: 395 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens,
Vindegade 72-74, Odense C
Brug en lørdag eller søndag i sylokalet..

Kom til weekend-syning og slap af ved symaskinen. Holdet er både for begyndere og øvede, og du kan sy, lige hvad du har lyst til. Du får rigtig god hjælp til mønstertegning, tilretning og syning, og du vil lære syteknikker som at sy lynlås i, rynkemetoder, lommepåsyning og meget meget mere
Vis kort
29. Nov Undervisning

Bag med bælgfrugter

Fredag den 29. november 2024, 17:30 - 21:30.
Pris: Entré: 400 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens,
Vindegade 72-74, Odense C
Vidste du, at bælgfrugter kan bruges i brød, bagværk og desserter?.

På dette kursus lærer du om bønnernes forskellige egenskaber i det søde køkken, herunder hvordan linser og ærter kan erstatte nødder, hvordan bagværk kan holde sig frisk længere med brug af bønner samt, hvordan du kan optimere næringsindholdet i søde sager, så protein- og kostfiberindholdet bliver højere og derved giver en større mæthedsfornemmelse. Derudover laver vi forskellig brød med bønner, linser og ærter.

Kom til en aften i bælgfrugternes selskab og lær at lave kager, desserter og konfekt med bønner, linser og ærter.

Medbring
Prisen er inkl. råvarer. Tag gerne egne drikkevarer med
Vis kort
30. Nov Undervisning

Croquis - lørdag

Lørdag den 30. november 2024, 09:30 - 16:25.
Pris: Entré: 680 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens,
Vindegade 72-74, Odense C
Lørdags-croquis..

Et kursus med fokus på at iagttage og gengive den nøgne menneskekrop. Det er både sjovt, lærerigt og særdeles udfordrende! Både øvede og begyndere, der aldrig før har tegnet efter model, kan være med, da der undervises individuelt efter behov. I løbet af kurset vil modellen skiftevis posere i meget korte og lidt længere stillinger - derved får du mulighed for dels at øve dig i at lave hurtige skitser, hvor du forsøger at fange kroppens helhed/balance/bevægelse - dels at arbejde med mere detaljerede tegninger, hvor du kan fokusere på proportioner,form, skygger etc.

Der kan arbejdes med tegning såvel som med akvarel og akryl. Medbring dine egne foretrukne materialer: Tegneredskaber (blyanter, tusch, kul, farveblyanter mm.), papir, farver, pensler.

Prisen er inkl. udgift til model
Vis kort
2. Maj Gastronomi

Mandeaften

Fredag den 2. maj 2025, 17:30 - 21:30.
Pris: Entré: 435 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Odense Svendborg Fredericia Middelfart Assens,
Vindegade 72-74, Odense C
Mænd og mandehørm!.

Kom med i køkkenet, når vi mænd skal sætte dagsordenen. Vi kaster os ud i ægte mandehørm og en sammensætning af flere retter, som kun er rigtige mænd værdige. Vi skal kredse om kødet og blandt andet lege med ægte sovs. Ja! Slankekuren er for længst knækket. Tag styringen i køkkenet og lad konen blive hjemme.

Medbring
Prisen er inkl. råvarer. Tag gerne egne drikkevarer med
Vis kort