Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
11/4 2024
European Debate Initiative
Strandboulevarden 12,3,3
2100 København Ø
Tlf: 61623402
GPS-info: Lat 55.6979, Lon 12.591

The European Debate Initiative organises debates about European and global affairs, including politics, law, culture and more. Policy-makers and experts from various professional fields are invited to share their experience, and students have the opportunity to engage in conversation with experts - to learn, to be inspired and to think of concrete solutions for complex issues in Europe and the world


Viser 1 event fra/efter 14. mar. 2025

Personlige Beretninger fra Kvindelige Topdiplomater

Fredag den 14. marts 2025, kl. 08-10.
Arrangør: European Debate Initiative. Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund (CSS), Øster Farimagsgade 5, København K
I anledning af kvindernes kampdag har inviteret to tidligere ambassadører, Lone Dencker Wisborg og Mette Thygesen, til en samtale om deres spændende karrierer og diskussion af, hvordan de ser fremtidens diplomati..

I 2022 skrev FN's Generalsekretær António Guterres at "De seneste års kriser har understreget, at kvinders lederskab er mere afgørende end nogensinde før". I 2023 var andelen af kvindelige ambassadører på verdensplan 23%.

I 1949 fik Danmark sin første kvindelige ambassadør, Bodil Begtrup, som bl.a. blev en af arkitekterne bag Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Mens diplomati i de første mange år af det danske Udenrigsministeriets levetid var et mandefag, var 55% af ministeriets ansatte og 33% af cheferne i 2020 kvinder.

Hvad betyder det at være kvinde i en branche, der traditionelt har været præget af mænd? Hvordan har verden - og diplomatiet - forandret sig i løbet af de seneste årtier? Hvilke nye diplomatiske udfordringer bringer den nye verdensorden med sig?

Til at belyse disse emner har vi i anledning af kvindernes kampdag inviteret to tidligere ambassadører, Lone Dencker Wisborg og Mette Thygesen, til en samtale om deres spændende karrierer og diskussion af, hvordan de ser fremtidens diplomati.

Lone Dencker Wisborg har en lang karriere som diplomat bag sig, og rådgiver i dag firmaer i geopolitiske udfordringer. Hun var senest Danmarks ambassadør i NATO, og tidligere ambassadør i USA samtidig med angrebet på Kongressen. Derudover har Lone Dencker Wisborg været direktør for ressourcer og organisationsudvikling i Udenrigsministeriet, og været ambassadør i Spanien med base i Madrid.

Mette Thygesen er international chef på Institut for Menneskerettigheder. Hun er tidligere diplomat, hvor hun senest har bestridt posten som chef for Humanitære Indsatser, Civilsamfund og Engagement i Udenrigsministeriet. Mette Thygesen har blandt andet været særlig udsending til Sahel, ambassadør i Etiopien, og var i 2021 involveret i evakueringen fra Afghanistan. Hun har også arbejdet med demokrati og menneskerettigheder og er blandt drivkræfterne bag det danske initiativ Tech for Democracy.

Morgenmødet er arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab U35 og European Debate Initiative.

Program

8:00 - Dørene åbner og der serveres kaffe, te og croissanter.

8:30 - Samtale med Lone Dencker Wisborg og Mette Thygesen, modereret af Zoé Elkær Nicot

9:30 - Q&A med publikum

10:00 - Program Slut

Morgenmødet er eksklusivt for medlemmer af U35 og EDI. Når du tilmelder dig arrangementet på denne side, bliver du automatisk medlem af EDI netværket for samfundsinteresserede og politisk engagerede borgere og professionelle. Gennem netværket vil du modtage eksklusive invitationer om fremtidige arrangementer, som giver mulighed for faglig inspiration, vidensdeling og netværk. Du kan naturligvis altid blive udmeldt igen. Medlemskab er gratis.

www.europeandebateinitiative.com/
Vis kort