Kalender

Jubilæumsudstilling i anledningen af 70-året for fundet af Tollundmanden..

I 1950 fandt man Tollundmanden i en tørvemose vest for Silkeborg. Det er mere end 70 år siden nu, og i den anledning har Museum Silkeborg lavet en ny udstilling om Tollundmanden.

Vi fortæller bl.a. om hvordan han blev fundet, og hvordan han blev udgravet og konserveret på Nationalmuseet i København. Som noget helt nyt, kan man i udstillingen høre en lydoptagelse hvor John Kauslund, der dengang var 10 år, fortælle om hvordan det gik til, da hans forældre og farbror fandt et lig i mosen.

Tollundmanden blev hængt for 2400 år siden. Men hvorfor? Ja, det er der flere teorier om. På museet tror vi mest på, at han er blevet ofret og lagt i mosen som en gave til guderne. Det fortæller vi også lidt om i udstillingen.

Selvom Tollundmanden er 2400 år gammel, ligner han en, der bare tager en lur, og som vil kunne vågne lige om et øjeblik. Men hvorfor er han ikke bare rådnet og forsvundet, som man normalt gør? Det kan man også blive klogere på, ligesom man kan lære lidt om de videnskabelige undersøgelser vi udsætter ham for, for at få mere viden om ham og han tid.

Udstillingen har et særligt spor for børn, så vores mindre gæster også kan møde Tollundmanden i øjenhøjde.

Vi udstiller som noget helt nyt, dele af Tollundmanden, der ikke ellers er udstillet. Der iblandt hans højre storetå, der længe var forsvundet, men pludselig dukkede op i et dødsbo i København i 2016.

Endelig har vi fået de bedste rekonstruktører i verden til at lave en rekonstruktion af Tollundmanden som vi mener han så ud da han levede.

Der er altså - både i overført betydning og bogstaveligt - kommet masser af kød på Tollundmanden i Museum Silkeborgs nye udstilling om ham

Vær fluen på væggen og hør hvad de talte om ved et kaffeselskab i Silkeborg omkring 1862..

Vær "Fluen på væggen" i Museum Silkeborg, Hovedgårdens nye opstilling af en stue fra det tidlige Silkeborg. Her kan man være vidne til samtaler mellem nogle af beboerne i det tidlige Silkeborg i 1860erne, fuldstændig som man kunne forestille sig at de foregik i det bedre borgerskab. Hvad talte man om i nybyggerbyen og hvad var det der optog byens borgere?

Rammen for den nye formidling er Jones' stue, der i 1971 blev testamenteret til Museum Silkeborg. Stuen tilhørte Adelaida Nielsen, som i 1862 giftede sig med købmanden Robert Jones. Han havde allerede i 1856 havde etableret sig som købmand i det nye Silkeborg og i 1862 bragte han så sin brud fra København til Silkeborg. Med sig havde Adelaida en del udstyr, bl.a. et helt dagligstuemøblement, som kom til at danne rammerne om familiens liv i de kommende mange år.

Købmandsparret fik med tiden 9 børn. 3 døde som små og ingen af de øvrige dannede nogensinde familie eller fik børn. De passede dog godt på barndomshjemmet, og stuen, - i familien kendt som "hjørnestuen" - og da den sidst levende af børnene, Arthur Jones, døde i 1971, stod stuen stort set som i 1862. I 1950erne var der tale om at Nationalmuset måske skulle overtage stuen, men det endte med, at det i stedet blev Silkeborg Museum der arvede den. Stuen blev udstillet på Hovedgården, og her har den stået uændret lige siden.

Nu er stuen efter 50 år blevet renoveret og møblerne tilbage i de gamle rammer, men der er tilføjet et audiovisuelt lag af formidling, så man nu ikke bare kan se på stuen, men også høre hvad de talte om - derinde omkring kaffebordet. Vi har ikke nogen optagelser fra den tids kaffebordssamtaler, men ved hjælp af forskellige historiske kilder og erindringer, har museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen skabt fiktive samtaler, som de meget vel kunne have lydt.

Formidlingen af nybyggertidens Silkeborg i Jones' stue, der er støttet af Lauritzen Fonden, er Museum Silkeborgs hovedbidrag til byens 175 års byjubilæum

Død mand sladrer ikke, siger man. Men det er en sandhed med modifikationer. Se hvad skelettet kan fortælle i særudstillingen Skeletter beretter på Hovedgården. / fra 29. november..

Død mand sladrer ikke, siger man. Men det er en sandhed med modifikationer. Spørger man på den rigtige måde, kan de døde faktisk sige temmelig meget, både om hvordan de døde og om, hvordan de levede. Det gør retsmedicinerne brug af, når de obducerer personer, der er kommet af dage på ukendt måde. De samme metoder, som kan opklare forbrydelser og gøre os klogere på dødsfald, kan også hjælpe arkæologerne til viden om de fortidsmennesker, de studerer.

I udstillingen udstiller vi skeletter fra den nyligt udgravede middelalderkirkegård i Virklund, fra Museo delle Mummie i Borgo Cerreto di Spoleto i Italien, fra Odense, Himmerland, Viborg og Aarhus. Med udgangspunkt i dem, fortælles om hvad skeletterne beretter om det levede liv

Hvornår begyndte de første turister at bestige Himmelbjerget bare for at nyde udsigten? Museumsinspektør Mikael Frausing fortæller om 1800-tallets nye rejsevaner..

Lystrejserne - også kaldet turistrejser - afløste i 1800-tallet adelens Grand Tour som rejseideal og skabte helt nye fortællinger om nationale landskaber, oldtid og historie. Himmelbjerget blev lige fra begyndelsen en af landets vigtigste turistattraktioner, der kunne repræsentere Jyllands natur som mere storladen og kraftfuld i kontrast til øernes milde bøgeskove og blide kyster.

I slutningen af 1700-tallet indledtes en revolution i europæernes rejsevaner. Dannelsesrejser for unge adelsmænd, deres Grand Tour, havde i århundreder stået som et rejseideal og privilegium for samfundets allerøverste elite. Men nu begyndte nye grupper at rejse: Ægtepar, familier, kvinder og gamle tog på kurophold og lystrejser, der havde både sundhed, fornøjelse og lærdom som deres formål. Den nye rejsemode var en ny måde at opdage verden på, som handlede om kulturel dannelse og national identitet, og gav anledning til en helt ny betegnelse: turister.

"Enhver djævel regerer i sin tid, og nu er rejsebeskrivelser i moden", skrev en dansk rejseforfatter i 1796, og nogle år senere udkom den første samlede rejsebeskrivelse over Danmark. Snart myldrede københavnerne i hundredevis, endog tusindevis, til Møns Klint, hvor de promenerede med hat, spadserestok, sommerkjoler og parasol, I modsætning hertil var Jylland stadig eksotisk, mørkt, øde - og meget langt væk.

Den kendte historiker Christian Molbech fandt "ægte dansk bjergnatur" ved sit besøg på Himmelbjerget i 1828, og to år senere foretog Christian 8., mens han endnu var kronprins, også en opstigning, hvor fattede en livslang interesse for Silkeborg og Søhøjlandet. St. St. Blicher beskrev i novellen Himmelbjerget en lystrejse til bjergets top, hvorfra han i timevis måtte nyde Jyllands natur i al dens ensomme majestæt. Senere fulgte forfattere, malere, Himmelbjergfester, Hjejlen, kanoer, mountainbikes, monumenter, souvenirs, skoleklasser og turister i hobetal. Udsigten over Julsø og de store midtjyske skove er stadig Danmarks smukkeste - men handler turisme egentlig stadig om dannelse og natonal identitet?

Tid: Mandag 17. marts kl. 19.30
Sted: Hovedgårdens café
Pris og tilmelding: https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1368&M=NewsV2&PID=147, 65 kr. (gratis for medlemmer af museumsforeningerne)

Søndag d. 23. marts kl. 10-16 /Nordisk mytologi og dukketeater i børnehøjde!.

Tag med Thor og hans venner på en farefuld færd til Udgårdslokes hal og se dem kæmpe mod naturens, måske, uovervindelige kræfter. Efter dukketeateret kan I, hvis I tør, træde Tordengudens stier og stå ansigt til ansigt med jættekongens kæmpe kat. Der er dukketeater kl. 10:30 og 12:00. Forestillingen varer ca. 45 minutter inkl. tur til Udgård. Der er mulighed for at se udstillingen hele dagen, når der ikke spilles dukketeater. Her vil myten blive vist som animationsfilm