Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
4/3 2024
Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Tlf: +45 86 12 31 88
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1591, Lon 10.1905
Åbent: Se venligst hjemmesiden
Entré: Entré 2024 1. januar - 23. marts. november: 125 kr. Studerende: 65 kr. Gratis entré for alle under 18 år.

Den hyggeligste tidsrejse gennem århundreder. Tæt op ad Aarhus bys pulserende og moderne bymidte og den grønne oase, Botanisk Have, kan I tage på den vildeste tidsrejse i Den Gamle By. Her er de brostensbelagte gader smalle, husene skæve og karakterfyldte og atmosfæren tyk af eventyr og levende fortællinger. De krogede stræder indbyder til en slentretur gennem tiden, hvor I kan udforske en by som på H.C. Andersens tid for derefter pludseligt at befinde jer i de moderne tider i 1920'erne til det danske velfærdssamfund i 1960-70'erne.
Byens huse er hentet fra alle kroge af landet: https://www.dengamleby.dk/viden/huse-fra-hele-danmark/ og indenfor kan I opleve de autentiske interiører og gå på opdagelse i historiske boliger, atmosfærefyldte værksteder og nostalgiske butikker.
Fra påske til nytår kommer byens forskellige indbyggere til live og indtager deres daglige sysler i gader, køkkener og værksteder. Her kan I få jer en snak med præsteenken eller staldknægten, prøve gøglerens stylter eller måske lære skråskrift af skolelæreren. På jeres tidsrejse er det også muligt at få stillet både tørsten og sulten. Mulighederne er mange og spænder vidt mellem frokost i den charmerende 1700-tals vinkælder, smørrebrød i Simonsens frodige have, noget sødt til ganen i konditoriet og en kold øl på den livlige 70'er-jazzbar Bent J.
Hold øje med Den Gamle Bys kalender, for der er ofte spændende arrangementer som teater under åben himmel, live-jazz og guidede haveture. I skolernes sommerferie kan børnene desuden rejse tilbage i tiden og for en dag opleve at være barn i 1864 eller 1927


Viser 6 events fra/efter 15. mar. 2025

15. Mar Historisk

Se særudstillingen: Lystrejser - på eventyr med turistplakaten

Lørdag den 8. februar 2025 til torsdag den 31. december 2026, 10:00-17:00.
Pris: Entré: Fra 135 kr - 205 kr / alle under 18 år gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum,
Viborgvej 2, Aarhus C
Mere end 150 plakater fra perioden 1896 til 2023 fortæller om turismens historie og udvikling med afsæt i Danmark..

Vi rejser mere end nogensinde før trods flere ekstreme vejrsituationer og større klimabevidsthed. Lysten til at rejse og opleve verden er stor og feriemålet skal gerne være så autentisk som muligt.

Men jagten på autenticitet giver også en række dilemmaer. Hvad er det vi søger, når vi tager ud? Hvilke konsekvenser har vores rejser for miljøet og lokalbefolkningen? Og kan vi lære noget af fortidens ferieformer med nære destinationer og en lavere frekvens?

Disse spørgsmål sætter Dansk Plakatmuseum spotlys på i en ny udstilling med navnet Lystrejser. På eventyr med turistplakaten. Mere end 150 plakater fra perioden 1896 til 2023 fortæller om turismens historie og udvikling med afsæt i Danmark.

Kom i Den Gamle By til vinterpris
Indtil 4. april: køb billet til 145 kr. (normalpris 205 kr). Spar yderligere 10 kr. pr. billet ved at købe billet online
Vis kort
20. Mar Workshop

Fællessting på Skræddersalen i Den Gamle By

Torsdag den 20. marts 2025, 19:00 - 21:00.
Pris: Entré: Inkl. materialer samt kaffe/te og vaniljekrans: 250 kr / 220 kr for årskortholdere og Besættelsesmuseets Venner
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum,
Viborgvej 2, Aarhus C
Kom til en aften på Den Gamle Bys hyggelige skræddersal og mærk samhørigheden når vi broderer i fællesskab..

Du er velkommen uanset om du er erfaren eller nybegynder, ung eller gammel. Til arrangementet kan du samtidig se dig selv som en slags testperson til et større fælles broderiprojekt, der lige nu er i støbeskeen.

Den Gamle Bys skrædder Miriam Hvam og skræddersalsleder Malene Vestergaard Redder faciliterer aftenen. Materialer til broderiet er inkluderet i prisen - du skal blot møde op og nyde en aften i sysleriets tegn med kaffe, broderi og samhørighed
Vis kort
10. Apr Workshop

Portvin og påske - historie og håndværk | Den Gamle By

Torsdag den 10. april 2025, 19:00 - 21:00.
Pris: Entré: Inkl. kaffe/te, et glas portvin og citronfromage: 315 kr / 280 kr for årskortholdere og Besættelsesmuseets Venner
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum,
Viborgvej 2, Aarhus C
Tag din bedste ven under armen, find en plads ved langbordet og bliv inspireret af historien og af, hvordan gartnerne lavede blomsterdekorationer før plastik blev den fantastiske løsning på alting..

Måske er det nu, du skal have luftet din søster eller er det mon i år, der skal være styr på mors dags-gaven i god tid?

Kom til en aften om langbordet med historie og påskedekoration uden plastik. Nyd et glas portvin og citronfromage undervejs, og se hvordan citronfromage kan pyntes til påske.

Gartner Astrid Steffensen fortæller med en bæredygtig vinkel om påskedekorationer gennem tiden og viser, hvordan gartnerne lavede blomsterdekorationer, før plastik blev den fantastiske løsning på alting.

Museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard fortæller om påskeæggets historie og giver inspiration til påskelege og dekoration af æg. Hør fx om æggets magiske egenskaber, om æg som gaver, om æggejagt i Hvidovre for 100 år siden og om hvordan drengen Ole trillede æg i Helsingør omkring 1820
Vis kort
12. Apr For børn

Påske for børn i Den Gamle By

Lørdag den 12. til mandag den 21. april 2025, kl. 10:00.
Pris: Entré: Spar 10 kr/billet og spring køen over - køb entrébilletter online | Alle under 18 år har gratis entré | Voksne: 205 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum,
Viborgvej 2, Aarhus C
Tag på påskejagt gennem byens kvarterer tilbage gennem tiden, fordyb jer i kreative aktiviteter, hør en forårsfortælling om vintergækken - og meget mere..

Hvad kom først - hønen eller påskeægget? I Den Gamle By venter en eventyrlig påskeferie for små og store.

Påskejagt
Tag med påskeægget tilbage gennem tiden på en sporjagt på opdagelse gennem byen. På vejen møder I beboere i byen, der gerne vil have jeres hjælp til at farve æg med mos og urter, eller hvor påskeharen har gemt æg i haven.

Kreativt værksted og fortælling
Dekorér påskeæg, klip gækkebreve og lav påskekyllinger af genbrugsmaterialer. I Bendtsens Pakhus hver dag fra kl. 11-17. Samlet pris for alle aktiviteter: 50,- pr. barn.

Læs mere og køb billet her.
Vis kort
12. Apr Andet

Påske i Den Gamle By

Lørdag den 12. til mandag den 21. april 2025, kl. 10:00.
Pris: Entré: Voksne 195 kr / Børn under 18 år gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum,
Viborgvej 2, Aarhus C
Tag på påskejagt tilbage gennem tiden, se påskepyntede hjem og nyd en påskefrokost med historie..

I køkkenet farver køkkenpigen æg med mos og urter, og i haven har påskeharen gemt æg til børnene. Til påske i Den Gamle By venter jer påskepyntede hjem, en påskejagt tilbage gennem tiden, påskefrokost med historie - og meget mere.

Kreativt værksted og fortælling
I Bendtsens Pakhus hver dag fra kl. 11-17. Samlet pris for alle aktiviteter: 50,- pr. barn.

Børn under 18 år har gratis entré til Den Gamle By.

Spar 10 kr./billet og spring køen over ved at købe entrébilletter online. Køb her.

Læs mere om påskeferien 2025 her.
Vis kort
24. Apr Foredrag

Foredrag om kulturarvsbevaring og fortidens håndværksmetoder | Den Gamle By

Torsdag den 24. april 2025, 19:00 - 21:00.
Pris: Entré: 125 kr / 95 kr for årskortholdere og Besættelsesmuseets Venner
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum,
Viborgvej 2, Aarhus C
Hør om, hvordan fortidens byggemetoder og materialevalg kan levere både løsninger og være relevant i bevaring og transformation af eksisterende bygninger i dag..

Byggeriet har store negative konsekvenser for vores co2 udledning i dag. Fortidens byggemetoder og materialevalg kan levere både løsninger og være relevant i bevaring og transformation af eksisterende bygninger.

Hør Johannes Bengtson Copmann, museumssmed og Christian Rønne Larsen, leder af håndværk, fortælle om restaurering og immateriel kulturarvsbevaring.

De har begge to mange års erfaring med at udføre restaurering og vedligeholdelse af Den Gamle Bys bygninger. Derudover har de arbejdet med vidensopsamling indenfor specielle håndværksfag. Disse erfaringer er nu samlet i Den Gamle Bys Center for Håndværk, hvor praktiske erfaringer og teoretisk viden forenes i et forsøg på at gøre viden og praksis tilgængeligt udenfor Den Gamle By
Vis kort