Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
27/9 2018
Ensted Folk- Rock- og Viseforening
Kassøvej 47
6230 Rødekro
Tlf: 29 80 95 71
Yderligere information: Hjemmeside
Entré: ikke aftalt

Ensted Folk- Rock- og Viseforening afholder sine arrangementer lidt forskellige steder. Se under de enkelte koncerter for mere info


Viser 5 events fra/efter 15. mar. 2025

15. Mar Rock/Pop

Mathilde Falch

Lørdag den 15. marts 2025, kl. 20:00.
Pris: Entré: Fra 200
Arrangør: Ensted Folk- Rock- og Viseforening. Favsbjerg Naturhostel, Stamplundvej 9, Rødekro


Mathilde Falchs koncerter kendetegnes ved personlige fortællinger, humor, spilleglæde, intenst nærvær og publikumskontakt, høj energi, spontane historier og gode sange.

Mathilde bevarer intimiteten fra songwriter genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genrer, med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner.

Hun har i de sidste 14 år opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det - alt fra, på gaden, hjemme i folks private stuer, til de store spillesteder og festivalscener. Som 19-årig oprettede Mathilde Falch sit eget lille pladeselskab "Just For The Record" hvor hun selv har udgivet al sin musik fra.

Hun har på gammeldags facon bygget en karriere op ude på spillestederne ved at turnere landevejene tynde. Mathilde har det mest trofaste publikum, der igennem årene gradvist har vokset sig større
Vis kort
29. Mar Andet/Ukendt

The Beatles Story

Lørdag den 29. marts 2025, kl. 20:00.
Pris: Entré: 250 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Ensted Folk- Rock- og Viseforening. Musik & Teaterhuset - Sønderjyllandshallen, H.P. Hanssens Gade 7, Aabenraa
Koncerten arrangeres af Aabenraa Live & Ensted Folk Rock & Viseforening..

The Beatles Story er fortællingen om verdens største band. Fortæller er Alex Bødiker, selv stor Beatles fan. Han har besøgt Liverpool ca. 20 gange for at komme helt ind under huden på Beatlernes liv og karrierer.

Til det nye show har Alex allieret sig med to nye sangere, Johanna Løhde og Chris Catton. Johanna underviser på Haderslev Musikskole, er korleder for flere gospelkor, synger kor for Trine Bramsen, har tidligere sunget i X-Factor koret.

Chris Catton stammer fra Haderslev, men bor i København, hvor han er forsanger i Boys From Heaven, hvis medlemmer alle stammer fra Haderslev. Derudover spiller han i diverse andre bands.

Alle både sangere og musikere er uddannet på musikkonservatoriet.

I det nye show perspektiveres Beatles' historie 1963-70 ved fortællinger om og sange fra andre store navne fra denne periode, blandt andet er der et større medley over kvindelige solister som Cilla Black, Lulu, Dusty Springfield og Petula Clark.

Også Jimmi Hendrix, Led Zeppelin, Stones og Beach Boys får opmærksomhed i det nye show.

Manden der fører os igennem showet er Alex Bødiker fra Willy's kaffeklub
Vis kort
12. Apr Andet/Ukendt

Dissing Las & Cross

Lørdag den 12. april 2025, kl. 20:00.
Pris: Entré: 275 kr
Arrangør: Ensted Folk- Rock- og Viseforening. Løjt Forsamlings- og Kulturhus, Løjt Nørregade 1, Løjt Kirkeby, Aabenraa


Billetsalg åbner 28. juni kl. 10.00

I 2022 udgav Dissing, Las & Cross albummet "Copenhagen Skyline", hvilket markerede begyndelsen på et frugtbart samarbejde mellem de fire kunstnere. Efter en overvældende succesfuld turné blev bandet hurtigt anerkendt for deres unikke musikalske udtryk.

Billy Cross, sammen med Dissing & Las, opdagede en fælles kærlighed til "americana" - en genre, der trækker på den samme kulturelle tradition, som Bob Dylan, The Eagles og Chris Stapleton. Denne passion skabte et stærkt og nutidigt folkemusikalsk udtryk, der udforsker en dyb kunstnerisk arv. Hvad der startede som et eksperiment, har nu udviklet sig til et seriøst og velkoordineret band. Inspireret af dette samarbejde og begejstret over at have fundet ligesindede musikere samt en sanger med en fornem sans for fortolkning, har Billy Cross skrevet 13 nye, enestående sange. Som resultat heraf har DLC besluttet at indspille deres andet album, hvilket forventes at blive en milepæl i deres samarbejde. En fusion af amerikansk energi, skandinavisk elegance og melankoli, der resulterer i en tværatlantisk musikoplevelse. Kombinationen af Bob Dylans tidligere guitarist med Povl Dissings sønner og Las Nissens sofistikerede musikalitet skaber et unikt og bemærkelsesværdigt lydlandskab.

Dissing Las & Cross vil tage på turné i foråret 2025, hvor de vil fremføre deres omfattende repertoire. Publikum kan se frem til en uforglemmelig musikalsk rejse, hvor de nye sange vil blive præsenteret live for første gang
Vis kort
25. Apr Andet/Ukendt

Runrig aften med ReCovery

Fredag den 25. april 2025, kl. 20:00.
Pris: Entré: 175 kr
Arrangør: Ensted Folk- Rock- og Viseforening. Bolderslev Forsamlingshus, Stadionvej 34, Bolderslev


Bandet er Danmarks eneste Runrig tribute-band, og hvad for et.

ReCovery leverer forrygende Folk Rock. Når de går på scenen, er det med en energi, atmosfære og nerve, der bringer billeder af det skotske højland frem.

En unik koncertoplevelse med Runrigs musik - respektfuldt leveret med ReCovery-twist
Vis kort
23. Okt Rock/Pop

Everybody's Talking

Torsdag den 23. oktober 2025, kl. 20:00.
Pris: Entré: 275 kr
Arrangør: Ensted Folk- Rock- og Viseforening. Løjt Forsamlings- og Kulturhus, Løjt Nørregade 1, Løjt Kirkeby, Aabenraa


Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe behøver efterhånden ingen nærmere introduktion.

Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl optræder sammen, er der garanti for en usædvanlig musikalsk oplevelse.
På scenen er der tre barstole, tre mikrofoner og et hav af guitarer.
Blander man de dele med uovertruffet vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri - så har man EVERYBODY'S TALKING
Vis kort