Håndværksmuseet - Tømmerhandler Børge Dahls Samling
I museet kan man opleve en enestående samling af værktøj inden for følgende fag: trædrejer, karetmager, tømrer, snedker, bødker, træskomager, billedskærer samt værktøj til træfældning og opskæring. Værktøjerne stammer fra perioden ca. 1800-1950.
Parkering i købmandsgården for kørestolsbrugere, rampe ved indgang, lift til museets udstillinger på 1. sal., niveaufri adgang til handicaptoilet.
Ønsker man en guidet omvisning i Håndværksmuseet, kan man henvende sig til Købmandsgården på tlf. 46 35 00 61 (bedst kl. 10-17), eller mailadressen: perk@roskildekom.dk. Omvisninger bedes bestilt en uge i forvejen af hensyn til planlægningen.