MUSE®UM Spøttrup Middelalderborg
Spøttrup borgmuseum er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Den er opført af Biskoppen i Viborg i tiden omkring år 1500. Borgen emmer af historisk atmosfære, og museet på stedet forsøger at vise, hvorledes man i middelalderen byggede med forsvar for øje. Haveanlægget i tilknytning til borgen rummer en rosenpark og en stor historisk krydder- og lægeurtehave. Spøttrup Sø, som ligger i umiddelbar forlængelse af borgens voldgrave, er kendt for sit rige dyre- og fugleliv. Et fugletårn er udgangspunkt for vandreture i området