Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
30/10 2020
Kulturhuset Skanderborg
Parkvej 10
8660 Skanderborg
Tlf: 38 42 11 11

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.035, Lon 9.93285

En perle lige midt i Skanderborg, tæt ved sø og bypark. Her er både koncerter, foredrag, biograf, udstillinger, mødelokaler og byens bedste café


18. september 2024

Arbejdsglæde og begejstring - hvor kommer det fra?

Arbejdsglæde og begejstring - hvor kommer det fra?

Du vil få mange konkrete eksempler på hvordan du selv kan skabe arbejdsglæden, håndtere stress og allervigtigst; at bidrage til at familien trives. Hvordan får du andre til at føle sig set, hørt og værdsat?
249 inkl. gebyr
Du vil få mange konkrete eksempler på hvordan du selv kan skabe arbejdsglæden, håndtere stress og allervigtigst; at bidrage til at familien trives. Hvordan får du andre til at føle sig set, hørt og værdsat?

Lisbeth G Petersen er ejer af Lgp-Consult. Har i over 20 år arbejdet med stress og trivsel på virksomheder, med fokus på den anerkendende kommunikation og positiv tilgang til samspillet.

Lisbeth har gennem årene fyldt Århus Musikteater, Sønderjyllandshallen, Ålborg Kongres & Kulturcenter, Falconercenteret m.m. med hendes inspirerende foredrag.

Lgp-consult har 2 huse ved Flensborg Fjord, hvor personer med stress, parproblemer eller personlig krise kan få overblikket tilbage, få indsigter og værktøjer til de ændringer der er nødvendige, lavet handlingsplan og kikket på drømme for fremtiden. Der er 8 konsulenter tilknyttet konceptet, der de sidste 18 år med succes, har reddet både mange arbejdspladser i forhold til at undgå langtidssyge, men også private med knirkende parforhold. Læs mere på www-lgp-consult.dk

Lisbeth er desuden forfatter til bogen: Arbejdsglæde og begejstring / Stjernestunder - den kærlige dimension.

Og sundhedskampagnerne:

*10 bud på hvordan du kan tage livet af din mand -uden at blive straffet for det : )

*Elsk af hjertens lyst: 1)du kan hverken spise eller ryge imens 2) det er god motion, 3) du får kun stress, hvis det ikke er med din egen partner:)

Denne aften kommer vi rundt om det hele med glimt i øjet og god energi, og er meget velegnet til at tage partneren, vennekredsen og kolleger med.
Læs mere

20. september 2024

Hit med 80'erne

Hit med 80'erne

Så er det tid til at finde danseskoene frem - bandet Hit med 80'erne sørger for resten. På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder.
245 kr
Så er det tid til at finde danseskoene frem - bandet Hit med 80'erne sørger for resten. På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder.

Kom indenfor og genoplev de udødelige hits fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags, News, TV2, Dodo & The Dodo's, Gnags - fortsæt selv listen.

Den danske sangskat fra det pastelfarvede årti er tilsyneladende helt uden udløbsdato. Faktisk har tendensen de seneste år været, at den danske 80'er-rock er mere populær end nogensinde.

Hit med 80'erne genopliver musikken, der betød så meget for så mange. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80'er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80'erne.
Læs mere

23. september 2024

Sundheds- og sygehuspolitik til debat

Sundheds- og sygehuspolitik til debat

Debataften med Regionsrådsformand Anders Künau og Kristjar Skajaa tidl. cheflæge på Skejby Sygehus og leder af Institut for Klinisk Medicin.
Fri entré
Debataften med Regionsrådsformand Anders Künau og Kristjar Skajaa tidl. cheflæge på Skejby Sygehus og leder af Institut for Klinisk Medicin.

Stadig flere patienter får ikke den behandling, de er berettigede til. Det sker samtidig med en vækst i forventningerne til, hvad man kan blive behandlet for. Det efterlader en lang række spørgsmål, som Anders Künau og Kristjar Skajaa denne aften drøfter.

For eksempel:
  • Der signaleres mangel på medarbejdere, men der har aldrig været ansat så mange i sygehusvæsenet. Hvordan kan personalemangel så være et problem?
  • Er det nødvendigt at begrænse adgangen til ny medicin og brugen af privathospitaler?
  • Hvordan håndteres væksten i nye diagnoser?
  • Er behandlingsgarantien et gode eller skal den afskaffes, så lægerne kan prioritere hvilke patienter, der skal først, set ud fra rent sundhedsfaglige kriterier?
  • Skaber sundhedsforsikringer A og B hold?
  • Hvordan sikrer man fri og lige adgang til lægehjælp uanset social baggrund, økonomi og geografi?
  • Hvordan sikrer man rettigheder i det nære sundhedsvæsen og fokus på forebyggelse, pleje og rehabilitering?


Arrangementet foregår i Sløngelsalen.
Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at booke billet.
Læs mere

24. september 2024

Spejlbilleder og molekyler (via livestream fra Aarhus Universitet)

Spejlbilleder og molekyler (via livestream fra Aarhus Universitet)

Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur - bl.a. når der udvikles nye lægemidler.
Fri entré
Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur - bl.a. når der udvikles nye lægemidler.

Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os - livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.

Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version - og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.

For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.

Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhus-forskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder og hvordan denne nye forskning kan bidrage til en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.

Du vil også høre om hvordan spejlbillede-molekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2017.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
7 veje til et langt & sundt liv

7 veje til et langt & sundt liv

Har du et ønske om at kunne holde dig frisk og sund hele livet - og få det bedste ud af dine gener? Så er der inspiration og viden at hente denne aften med forfatter, sundhedsdebattør og madentusiast Anette Harbech Olesen.
145 kr
Har du et ønske om at kunne holde dig frisk og sund hele livet - og få det bedste ud af dine gener? Så er der inspiration og viden at hente denne aften med forfatter, sundhedsdebattør og madentusiast Anette Harbech Olesen.

Anette Harbech Olesen fortæller levende om de mange videnskabelige resultater indenfor aldring og hvordan du kan få det bedste ud af dine gener. Hun krydrer det hele med fortællinger og erfaringer fra nogle af verdens ældste.

Anette Harbech Olesen har udgivet 40 bøger og er netop nu aktuelt med bogen "7 veje til et langt liv - få det bedste ud af dine gener". Hun er også kvinden bag et af Danmarks mest besøgte sundhedssites "Mad for livet".

Med dig hjem i rygsækken får du således inspirerende indspark, velunderbygget viden og konkrete redskaber, som vil sætte dig i stand til at navigere optimalt og sundt i livet.

Foredraget foregår i Sløngelsalen og varer 2,5 time.
Læs mere
Seniorakademi efteråret 2024

Seniorakademi efteråret 2024

Efteråret 2024 KURSUS 7524211900. Tirsdage fra 10 - 12. Pris 375 kr. Pr. Sæson (3 forelæsninger) inkl. Kaffe/te og brød. 24.09.2024 kl. 10. Det danske sprog gennem 6.000 år v/lektor Thomas Olander.
Ukendt
Efteråret 2024 KURSUS 7524211900. Tirsdage fra 10 - 12. Pris 375 kr. Pr. Sæson (3 forelæsninger) inkl. Kaffe/te og brød. 24.09.2024 kl. 10. Det danske sprog gennem 6.000 år v/lektor Thomas Olander.

Hvor stammer dansk fra? Hvilke sprog er dansk i familie med - og hvor gammelt er det? Med udgangspunkt i det moderne dansk, som vi lige nu taler, spoler lektor Thomas Olander tiden tilbage og sætter dansk ind i en større sproghistorisk sammenhæng
Svensk og norsk som bekendt i tæt familie med dansk. Tysk og engelsk er en slags kusiner, men dansk har også fjernere slægtninge over hele kloden. Danskerne er nemlig en lille del af den store indoeuropæiske sprogfamilie.
I dette foredrag fortæller lektor på Københavns Universitet Thomas Olander om det danske sprog gennem 6.000 år: Hvordan er dansk blevet til? Hvornår kom det til Danmark? Hvor kom det fra? Og hvor langt tilbage går det danske sprogs historie?
Gamle stadier af dansk og andre sprog berøres. Og hvad betyder det egentlig, at nogle sprog er beslægtede med hinanden, men ikke med andre?
Thomas Olander fortæller også lidt om, hvad forhistorisk DNA kan fortælle om det danske sprogs historie.

29.10.2024 kl. 10 Flygtningelejren Sølund ved museumsinspektør Martin Philipsen Mølgaard og arkæolog postdoc Julie de Vos, Museum Skanderborg.
I slutningen af 2. Verdenskrig kom op imod 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Med argumenter om, at flygtningene skulle isoleres for at undgå spredning af sygdomme og hævnangreb fra den danske befolkning, blev de placeret i flygtningelejre. Flygtningelejren Sølund var en af disse lejre, som blev oprettet i et tidligere tyske hovedkvarter for Luftwaffe i Skanderborg Dyrehave. Museumsinspektør Martin Philipsen Mølgaard og arkæolog og postdoc ved Museum Skanderborg Julie de Vos har sammen skrevet bogen om Flygtningelejren Sølund. Bogen belyser flygtningelejren fra flere vinkler, da både historiske og arkæologiske kilder danner grundlaget for indholdet. Til dette foredrag fortæller forfatterne om arbejdet med bogen og de kommer omkring flere af bogens emner, som eksempelvis lejrens fysiske rammer, hverdagen i lejren og hvilke opdagelser, der blev gjort i udgravningerne.

26.11 2024 kl. 10
" Er livet en naturlig konsekvens af stjernedannelsen?" Ved Michael Bache, Senior Scientist, Chemical Engineering, M.Sc. Ph.D.

Er livet på jorden en tilfældig hændelse eller en uundgåelig proces? Vi gennemgår først menneskets søgen efter liv og hvordan liv på jorden er forbundet med vand. Vand er et unikt kemikalie der har specielle molekylære og elektro/magnetiske egenskaber der udgør fundamentet for alt liv på denne planet. Der fokuseres på disse fundamentale egenskabers rolle for biologien. Den seneste grundforskning i vand gennemgås og sættes i relation til vores egen hverdag og miljø

Underviser: Lærer Oplyses Senere
Hold: 7524211900.
Læs mere

25. september 2024

Jacob Taarnhøj

Jacob Taarnhøj

"Standard" - Comedy Tour 2024 Kom og få en uforglemmelig aften med komiker Jacob Taarnhøj og hans tredje oneman show, "Standard", der er hans mest upersonlige onemanshow til dato.
265 kr
"Standard" - Comedy Tour 2024 Kom og få en uforglemmelig aften med komiker Jacob Taarnhøj og hans tredje oneman show, "Standard", der er hans mest upersonlige onemanshow til dato.

Så upersonligt, at han først har valgt at omtale sig selv i tredjeperson og derefter ladet chatbotten ChatGPT skrive resten af pressemeddelelsen:

Den unge komiker Jacob Taarnhøj bringer grin og latter tilbage til scenen med sit tredje onemanshow. Jacob Taarnhøj har været en stor del af komisk underholdning i det danske samfund i mere end et år. Hans tredje oneman show vil være en sjov, engagerende og munter oplevelse med nye jokes og skitser, der vil få publikum til at grine højt.

Showet har det hele: Fromme vittigheder, fantasifulde taler og en ordentlig mængde historiefortællinger, der vil gøre det til en aldrig før set oplevelse.

Derudover vil der være et afsnit med publikumsinteraktiv natklub, hvor Jacob vil udforske sine publikummers inderste tanker og ønsker.

Dét bliver en oplevelse, du ikke må gå glip af!
Læs mere

26. september 2024

Morgensang

Morgensang

Få en syngende start på dagen med fællessange fra Højskolesangbogen. Bag tangenterne sidder bibliotekschef Jens-Ole Winther, der tilpasser sangene til tiden, vi er i, og tager imod ønsker til, hvad vi skal synge.
Fri entré
Få en syngende start på dagen med fællessange fra Højskolesangbogen. Bag tangenterne sidder bibliotekschef Jens-Ole Winther, der tilpasser sangene til tiden, vi er i, og tager imod ønsker til, hvad vi skal synge.

Nogle morgener vil der være en lille overraskelse i form af en gæsteoptræden eller et andet kulturelt indslag.

Alle er velkomne til morgensang, der i version 2024 varer 45 min - en time.
Læs mere

28. september 2024

Frokostjazz - Paul Harrison Band

Frokostjazz - Paul Harrison Band

Velkommen til sæsonens første Frokostjazz i Kulturhuset Skanderborg, hvor vi får besøg af Engelske Paul Harrison, der står i spidsen for det succesfulde internationale band Paul Harrison Band.
175 kr
Velkommen til sæsonens første Frokostjazz i Kulturhuset Skanderborg, hvor vi får besøg af Engelske Paul Harrison, der står i spidsen for det succesfulde internationale band Paul Harrison Band.

Paul Harrison Band blev etableret i 1998 og har markeret sig stærkt på alverdens scener, med bemærkelsesværdig stor popularitet hos publikum. Mangfoldighed er kendetegnende for hele hans virke som kapelmester, hvor han med sikker hånd har ledet utallige konstellationer.

Denne dag har han atter sin engelske landsmand Kevin Grenfell med, som er i topklasse på trombone og vokal. Harrison er garant for høj kvalitet, med et professionelt og tæt sammenspillet, udadvendt og humoristisk team.

Repertoiret favner yderst bredt, og udover bandets kendte numre, samt paletten af traditionelle klassikere, er der meget andet spændende. Med afsæt i Harrison velkendte energiske stil på klarinet og sax, bydes der på alt fra fyrige numre til smukke ballader, sikkert leveret i stramme arrangementer, og i alle rytmiske stilarter.

Koncerten foregår på scenen i Store Sal. Bandet spiller kl. 11.30-14.10 med pause kl. 12.30-13.10.

Bord på scenen og frokostplatte i pausen koster 175 kroner.

Der er gratis adgang, hvis man ønsker at nyde musikken fra stolerækkerne.
Læs mere

1. oktober 2024

Jordens forhistoriske klimakatastrofer (via livestream fra Aarhus Universitet)

Jordens forhistoriske klimakatastrofer (via livestream fra Aarhus Universitet)

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?
Fri entré
Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange - fra ekstreme kuldeperioder hvor Jorden var dækket af is og sne til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Én af Jordens unikke egenskaber er at dens yderste lag er brudt op i store plader som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader også resultere i perioder med meget bjergkædedannelse som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof også en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.

Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie - hvad kan vi lære af fortiden og hvor er vi på vej hen?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere