Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Rødovregaard

Rødovregaard

Kirkesvinget 1
2610 Rødovre
Tlf: 36 37 87 10 Fax: 36 37 87 15
Hjemmeside
Åbent: Dgl. kl. 9-22

Rødovregaard er et foreningshus med 6 lokaler som de lokale foreninger kan låne vedlegsfrit. Foreninger i Kbh. amt kan leje lokalerne



Viser 19 events fra/efter 6. jul. 2024

Klimaændringer

Onsdag den 13. november 2024, kl. 12.45-14.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Arrangør: AOF Rødovre
Er uden tvivl et af de største natur- og miljøproblemer vi har i dag. Forskere har i flere årtier meldt ud, at vi burde passe på global opvarmning og skære ned på udledningen af drivhusgasser, men det har været svært at trænge igennem, for usikkerhed om konsekvenserne af stigende temperaturer har ikke været så synlige.
Indtil nu. For nu kan vi mærke den globale opvarmning og se dens virkninger som tørke, oversvømmelser og flere storme. Så nu snakker alle om klima, global opvarmning og CO2. Men hvor stort er problemet? Og kan vi gøre noget ved det? FN forudser bl.a., at verdenshavene stiger, dyrearter uddør, og at kraftige storme og monsunagtig nedbør hyppigere vil ramme bl.a. Danmark.
Hvordan vil den globale opvarmning påvirke flora og fauna bl.a. i Danmark og i Arktis? Hvad kan vi som enkeltpersoner og samfund gøre for undgå uønskede klimaændringer?
Uwe Lindholdt, som er biolog og kemiker og arbejder i Danmarks Naturfredningsforenings klimanetværk, vil prøve at give svar på disse spørgsmål

Hold: 7224211064
Luk

Hvad er islam i grunden?

Onsdag den 27. november 2024, kl. 12.45-14.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Arrangør: AOF Rødovre
Vi hører så meget om islam, og mange danskere er i dag muslimer eller har muslimsk baggrund, men hvad går islam egentlig ud på? Hvad handler Koranen om? Hvad tror muslimer på? Hvordan er deres ritualer? I fordraget får man svar på det hele. Underviser: Mikael Rothstein
Hold: 7224211065
Luk
Pris: Entré: 35 kr
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Foredrag v/ Erik Kann: "I sandhed - der er en verden uden for Verona". Du inviteres ind i verden af ganske anderledes muligheder for slægtsforskere, nemlig de skriftlige og fotografiske samlinger under Nationalmuseet. Måske finder du billedet blandt de ca. 300.000 fotografier af bl.a. kirker og herregårde optaget fra omkring 1890 og fremefter. Eller måske kan du få glæde af en beskrivelse af en kirke i præsteindberetningerne fra 1807? Eller hvis dine aner kommer fra en købstad, er der måske bevaret "perler" i museets Industrisamlinger, der bl.a. giver adgang til oplysninger, kort, bygningstegninger og meget mere om 6243 virksomheder, der har eksisteret i Danmark mellem 1935 og ca. 1980. Du hører både om, hvordan du kan benytte de dele af samlingerne, der er digitaliserede og de dele, der stadig skal findes frem på Nationalmuseets læsesal.

Gratis adgang for medlemmer
Luk

Spies og Tjæreborg

Onsdag den 19. februar 2025, kl. 12.45-14.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Arrangør: AOF Rødovre
Underviser: Lars Halby
Hold: 7225111061
Luk

Lægdsruller og stambøger

Onsdag den 5. marts 2025, 10:00 - 12:00.
Pris: Entré: 35 kr
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Foredrag v/ Michael Dupont om lægdsrullerne, der er lister over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste. På Rigsarkivets hjemmeside findes der lægdsruller for hele landet 1789-1931. Lægdsrullerne er lister over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste; men hvor finder du lægdsrullerne, hvad kan du bruge dem til, hvordan finder du en person, og hvordan følger du ham? I lægdsrullerne kan man slå værnepligtige op og finde oplysninger om deres skiftende adresser, så ved man ikke, hvor en mand i den værnepligtige alder kom fra eller rejste hen, så er lægdsrullerne det sted, man skal lede. Foredraget kommer desuden ind på de militære stambøger, hvor du kan finde oplysninger om dem, der sprang soldat.

Gratis adgang for medlemmer af "Slægtsforskere i Rødovre"
Luk

Den afrikanske filosofi, ubuntu

Onsdag den 5. marts 2025, kl. 12.45-14.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Arrangør: AOF Rødovre
Den sydafrikanske ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu kaldte ubuntu essensen af at være menneske. Filosofien, der tager udgangspunkt i, at jeg er, fordi du er, er vævet ind i det afrikanske menneskesyn. Men hvad kan vi danskere lære af den afrikanske filosofi, ubuntu? Og hvordan er en ældgammel afrikansk filosofi relevant i en moderne verden? Kom og lyt, diskuter og lær om den afrikanske filosofi ubuntu

Underviser: Søren Valsøe
Hold: 7225111062
Luk

Krydderiernes kulturhistorie

Onsdag den 19. marts 2025, kl. 12.45-14.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Arrangør: AOF Rødovre
For mere end 500 år siden drog de store opdagelsesrejsende ud i verden på jagt efter krydderier, som var mere værd end det pureste guld. Det siges, at peber er krydderiernes konge og kardemomme er krydderiernes dronning. I dette foredrag følger vi krydderiernes lange rejse fra Sydøstasien til Europa. Krydderiernes historie er lang og blodig. Den handler om opdagelseslyst, magt og ære. Portugiserne satte sig for at finde den direkte søvej til de eftertragtede krydderier - peber, muskatnød og kanel - og Spanien fulgte efter.
Kendte opdagelsesrejsende som Vasco Da Gama, Columbus og Magellan får deres plads i verdenshistorien. Det blev begyndelsen på de europæiske kolonimagter, som forsynede hjemmemarkedet med kaffe, kakao, tobak og sukker

Underviser: Pia Lund Poulsen
Hold: 7225111063
Luk

Religionernes billeder

Onsdag den 2. april 2025, kl. 12.45-14.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Arrangør: AOF Rødovre
Næsten alle religioner gør flittigt brug af billeder. Hvad kan man lære om de forskellige religiøse systemer ved at se på disse billeder? Hvad fortæller billederne os egentlig? Vi ser på en lan stribe eksempler fra hele verden og til alle tider. Underviser: Mikael Rothstein
Hold: 7225111064
Luk

Banditter i habitter, kjoler og ordener

Onsdag den 16. april 2025, kl. 12.45-14.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødovregaard Kirkesvinget 1, Rødovre
Arrangør: AOF Rødovre
100 års Danmarkshistorie om banditter i habitter, kjoler og ordener, krydret med bedrageriske advokater, løsslupne revisorer, velestimerede men løgnagtige erhvervsfolk og rådgivere, rockere, miljøsvindlere m.fl. En syndflod af grådighed" - Grådighedstsunamien - "Greed, for lack of a better word, is good" (Wall Street filmen fra 1987 med Michael Douglas)
Økonomisk kriminalitet og sammenbrud i Danmark gennem de seneste godt 100 år med fokus på prominente, omfattende og spektakulære sager i såvel erhvervslivet som i det offentlige. En rejse ind i menneskers magtbegær, drømme, fristelser og bedrag. Der sættes tillige fokus på de ofte store menneskelige og økonomiske omkostninger som økonomisk kriminalitet har for et samfund. En spændende, rystende og dramatisk 100 års historisk tur fra storbedrageren og ludomanen justitsminister P.A. Alberti, Gullaschbaronen Harald Plum, Landmandsbankens sammenbrud, Krejlerkongen Låsby-Svendsen, Jyde Brødrene, Tvind sagen, PFA sagen, Kvotekonger, bestikkelse indenfor det offentlige m.m. fl. og videre frem gennem årene til det gigantisk store socialbedrageri kendt som Britta Nielsen sagen, den mia. store Operation Greed svindelsag, Fakturafabrikker og falske fakturaer, 12,3 mia. kr. udbytteskatteskandale og ikke mindst den rystende TV2 dokumentar om "Den sorte svane", om det kriminelle samarbejde mellem underverdenen og oververdenen m.fl. Mere end 100 års kriminalitet blotlægges i en oplevelsesrig, rystende og fantastisk fortælling om en mangfoldighed af banditter i habitter, kjoler og ordener, og andre magtfulde mænd og kvinder i samfundets top, i samarbejde med den kriminelle underverden

Underviser: Anders Wejrup
Hold: 7225111065
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.