Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Gimle

Gimle

Helligkorsvej 2
4000 Roskilde
Tlf: 46 37 19 82
Hjemmeside

Gimle er Roskildes regionale spillested og ungdomskulturhus. Mere end 300 årlige kulturarrangementer afholdes både i og uden for huset. Kernen er koncertdrift med årlig præsentation af mere end 300 bands.

Udover spillestedsdelen driver Gimle en café, der har åbent 6 dage om ugen, og en natcafé der har åbent hver fredag og lørdag. Gimle er drevet på basis af over 120 frivillige ildsjæle, 12 fastansatte (kontor, køkken og rengøring), og ca. 30 timeansatte (lyd, rengøring, køkken og natcafé).

Gimle har siden 2001 været udnævnt som regionalt spillested. De regionale spillesteder har som formål at formidle, præsentere, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Fokus er på kvalitet, mangfoldighed og fornyelse. Som regionalt spillested har Gimle bl.a. en særlig forpligtelse for at præsentere vækstlaget, arbejde med talentudvikling, præsentere smalle genrer og i det hele taget fremme den rytmiske musik.

Gimle er dybt engageret i Roskildes musik- og kulturliv og er en af drivkræfterne i Musikbyen Roskilde. Vores ambition i Roskilde er kort sagt, at alle borgere skal møde musikken og have mulighed for at skabe musik i deres hverdagsliv. Musikken skal være en uundværlig og bærende del af livet i Roskilde.

Gimle har et godt samarbejde med både egne interne arbejdsgrupper og eksterne foreninger, der er med til at sikre at vi har et bredt og mangfoldigt musik- og kulturudbud - fra genrekoncerter og åbne scener og cafékoncerter til quizaftener og temafester i natcaféen. Musikken er hovedomdrejningspunktet, men vi har også plads til andre kulturaktiviteter, hygge, sjov og ballade.

Lokaler og scener
Tanken: 550 stående eller 240 siddende personer. Kælderen: 149 stående eller 70 siddende personer. Foyeren: 60 stående eller 20 siddende personer. Caféen: Ca. 50 siddende personer. Ønsker du at leje lokaler, så skriv en mail til udlejning@gimle.dk
Caféens åbningstider: Mandag: Lukket Tirsdag-Torsdag: 12-00 Fredag-Lørdag: 12-03 Søndag 10-17



Viser 46 events fra/efter 29. jun. 2024

Ameli Dot

Fredag den 6. september 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 205 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Ameli Dot er Danmarks nye stjerneskud. Tilbage i foråret 2022 udgav hun sin debutsingle "Hanging With Myself", der gik nr. 1 på den danske airplaychart. Hun har netop udgivet singlen "Machete" og spillet sine to første og vellykkede headliner koncerter. Nu er talentet med den unikke stemme klar med koncerter i efteråret 2023. Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere. Da Ameli Dot udgav debutsinglen "Hanging With Myself" havde hun ikke i sine vildeste fantasi troet, at sangen ville få den succes, som den har opnået. Den gik nr. 1 på den danske airplaychart og var derfor - i en lang periode - den mest spillede sang på dansk radio. Formålet med Ameli Dot's musik er at give folk noget at samles om, men samtidigt at kunne stikke til folk med en tilpas mængde seriøsitet og humor, der giver lytteren stof til eftertanke. Netop denne balance er utrolig vigtig for Ameli Dots musikalske univers - både live fra scenen, såvel som i indspilningerne. Det er dyrkelsen af skævheden og et opgør med opfattelsen af det perfekte og det uperfekte, som driver Ameli Dots lydunivers, hvor der er plads til alt. "Jeg lover, at mine koncerter bliver med plads til både det energiske, inderlige, uperfekte, rowdy og sjove. Musik skal føles og mærkes, så publikum skal glæde sig til en eksplosion af følelser og stemning!". Forlæng oplevelsen med et besøg på The Raven, der er åben før og efter koncerten
Luk

Eight Days A Week

Torsdag den 12. september 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 280 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Spontan fællessang, smil og grin helt nede fra mellemgulvet. Det er hvad du kan forvente, når EIGHT DAYS A WEEK går på scenen med deres medrivende og overraskende fortolkninger af de næsten mytiske Beatles-hits. Publikum bliver inviteret med ind i et univers af velkendte melodier og tekster i ny forklædning. Med stor respekt for arvesølvet sætter de fire musikere sangene i et nyt perspektiv på en måde, som vækker opmærksomheden og giver folk lyst til at genopfriske minderne fra deres ungdom. She loves you, With a little help from my friends, Hey Jude, Yellow submarine, Here comes the sun får alle et nyt liv. "Overraskende fantastisk koncert - tre generationer elskede det" - Publikum. Koncerten bindes sammen af sjove og rørende kærlighedsfortællinger, båret frem af et empatisk og charmerende pingpong musikere og publikum imellem. Selv den mest skeptiske Beatles kritiker ender som regel med at overgive sig, klappe i takt og synge med på Yesterday. "Beatles-fortolkninger I verdensklasse" - Per Wium, Dansk musikjournalist. EIGHT DAYS A WEEK består af: Jens Jepsen (sang, guitar). Alexander Kraglund (violiner og mundharpe). Palle Klok (guitar, kor). Jacob Chano Lundby (kasse, æg, raslere og kor)
Luk

Jeg Fortryder Intet.vel?

Onsdag den 18. september 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 100 kr, Løssalg: 260 kr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Arrangør: Roskilde Teater
Cabaret. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 100 min med pause. Hun står i sin frisørsalon - hun er fra Randers; omkring de 50; og livet har været alt andet end nemt - men hun fortryder intet...vel?
Med udgangspunkt i sangerinden Edith Piaf's righoldige sangrepertoire fortælles en historie om et helt almindeligt kvindeliv anno 2023 med udgangspunkt i generationen der blev født i 70'erne og voksede op i hhv 80'ernes armod og 90'ernes individualisme.
På scenen står skuespillerinden og sangeren Rikke Buch Bendtsen, akkompagneret af pianisten, arrangøren og kapelmesteren Nicolai Majland.
Manuskriptet er skrevet Jacob Morild, som også står for iscenesættelsen.
Cabaretten høstede 5-stjernede anmeldelser ved Urpremieren i 2023

Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen, Nicolai Majland

Instruktør: Jacob Morild
Lysdesigner: Kenneth Kreutzfeldt
Lyddesigner: Jesper Frendø
Luk

Cirith Ungol

Torsdag den 19. september 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 295 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
I AM THE GOD OF HELLFIRE AND I BRING YOU FIRE! Endelig! Fans af det reneste heavy metal har ventet i årevis på at dette endelig skulle ske! Nu er tiden inde: Det bliver simpelthen ikke mere true episk heavy metal end med undergrundskongerne i amerikanske Cirith Ungol, der nu endelig - langt om længe - kommer til Danmark. På deres første og eneste visit nogensinde her til lands. Det synes ikke at kunne passe bedre end at det naturligvis er i de døde kongers by, at Tim Bakers ikoniske skærebrænder vokal skal lyde for første og eneste gang i Danmark, når han sammen med resten af Cirith Ungol hæver sværdet højt for det sandeste heavy metal der findes! Med inspiration i fantasy og - ikke mindst - J.R.R. Tolkien's univers har Cirith Ungol, siden slutningen af 70erne, beriget os med ikoniske heavy metal udgivelser som "Frost and Fire", "King Of The Dead" , "One Foot in Hell" og "Paradise Lost" inden bandet gik i dvale og først vendte sejrrigt tilbage til scenen igen i 2020 med den anmelderroste "Forever Black". Anmelderrost må man også sige, at bandet seneste udgivelse fra 2023 "Dark Parade" er blevet. Et album der allerede nu forventes at toppe mange årslister. Som Devilutions Mads Pedersen skrev i sin 5/5 stjernede anmeldelse af pladen: "Cirith Ungol spiller som en drøm på dette album, og hvor mange andre veteranbands efterhånden begynder at lyde slidte, lyder amerikanerne som et band i topform. Cirith Ungols sjette og måske sidste album er tidløs og formidabelt velspillet metal fra en af genrens store stilskabere.". Oplev stilskaberne for første og eneste gang i Danmark, når Cirith Ungol slutter deres karriere af i efteråret 2024, men nogle få eksklusive koncerter, hvor vi med stolthed kan præsentere dem på Gimle i Roskilde. COME ON - JOIN THE LEGION! Special guest: NIGHT DEMON
Luk

Sonata Arctica with special guests

Fredag den 20. september 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 325 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Luk

Prisma

Lørdag den 21. september 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 245 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Den danske duo PRISMA, bestående af de talentfulde søstre Sirid og Frida, har siden 2021 taget dansk musik med storm med hits som 'I Never Wanted To Meet You' og 'Bangs', samt deres EP 'Inside Out'. Det har ført til imponerende shows i både ind- og udland, samt tildelingen af flere priser - En DMA, en Carl Pris og senest 'Nutidens Unge'-prisen af bandet TV2, som en del af åbningen på SPOT festival 2023. PRISMA har ikke kun imponeret nationalt, men har også erobret internationale scener, hvor de blandt andet har kunne opleves på toneangivende festivaler som WayOutWest og Dockville, samt i sidste uge til udsolgt headline koncert i Berlin, og en triumf på Eurosonic i Holland. 2024 tegner derfor til at blive endnu et spirende år for PRISMA, der allerede har cementeret deres plads som et af Danmarks mest lovende live acts. Med et imponerende bagkatalog og enestående liveoptrædener er PRISMA klar til at indtage landet med deres unikke lyd og musikalske evner. I øjeblikket er PRISMA aktuelle med singlen "Kingdom". Sangen er en følsom elektroinspireret sang med et storslået, og nærmest fællesskabsorienteret, omkvæd. Linjen "Take me to your kingdom" danner base for omkvædet, hvor PRISMA overgiver sig til den spirende lyst til at udforske hinanden, og give slip på kontrollen
Luk

Popcorn Nordic

Tirsdag den 24. september 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 80 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Den bedste nye musik fra Sjælland skal findes - Popkorn Nordic 2024 tilmeldingen er åben! Sa? er det nu, at sjællandske bands og artister skal tilmelde sig talentudviklingsprogrammet POPKORN NORDIC og fa? Mulighed for at møde den danske og svenske musikbranche og spille pa? de store scener. POPKORN NORDIC er klar igen med artister på stjernefart! Vil I eller jeres venner gerne vil ud at spille live til eftera?ret på Sjællands og Skånes fedeste scener, og er I klar til at udvikle sig som band/artist sammen med andre dygtige musikacts, så? er det nu, I skal tilmelde sig! Fra tidligere år har Popkorn Nordic arbejdet med artister som Miller, Kløver, BASKE, Tender Youth, CHILI, Emi Wide og mange flere. INDHOLD - Læring! Der udvælges 20 bands, som får tilbudt minimum 1 koncert på et sjællandsk spillested. Bandsene skal også deltage i webinarer, branchemøder, paneler og seminardage med fokus på branchekendskab, netværk og læring. Popkorn Nordic er sat i verden for at udvikle de musikalske talenter, facilitere netværk på tværs af regionale grænser og landegrænser, skabe fede liveoplevelser for et bredt publikum på Sjælland og i Skåne og være et springbræt videre for artister og bands i musikbranchen. Popkorn Nordic har også flere samarbejdspartnere på festivaler, som præsenterer Popkorn Nordic artister i løbet af året blandt andet på SPOT festival. Glæd jer til livemusik med de bedste talenter på Kulturværftet i Helsingør, Loppen i København, Richter i Gladsaxe, Gimle i Roskilde, Tapperiet i Køge, Slagelse Musikhus og Badeanstalten, STARS i Vordingborg og på The Tivoli i Helsingborg. Tilmeldingsfrist 07.08.24 Tilmelding for sjællandske bands: https://kuto.dk/popkornnordic/popkorn-nordic-2024/ _________________________________________________________________________. HVAD FA?R DU/I SOM ANSØGER. · Alle ansøgere inviteres til en seminar- og branchedag med mulighed for at møde den danske og svenske musikbranche. · Alle udvalgte bands fa?r feedback pa? deres liveoptræden fra en professionelle coaches fra musikbranchen. · Alle udvalgte bands deltager i webinarer/workshops med læring om musikbranchen. · Udvalgte bands/artister får coaching af professionel performanceekspert. · Udvalgte bands/artister får tilbudt showcases
Luk

Folk Roskilde: Flook

Onsdag den 25. september 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 205 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Luk

Mekdes

Torsdag den 26. september 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 230 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
"En vild vokal", "Chef i egen butik", "Et indlysende naturtalent" - sådan lød de flotte roser, der regnede ned over Mekdes, da hun i 2021 fik overrakt den prestigefulde P3 Guld Talent-pris. I starten af 2022 udgav hun sit debut-album, og med det slog den unge koldingenser endnu engang fast, at hun er en sanger, sangskriver og producer, udover det sædvanlige. Mekdes har siden 2018 sendt singler ud på stribe. Hun er kvinden bag hits som 'In Favor of You', 'Lonely, 'Hanging Upside Down' og Greedy,. Det er intet under at hun allerede i 2020 var nomineret til en DMA for årets nye live-navn, og i 2022 var Mekdes endnu engang nomineret til en DMA for årets producer for debut albummet. Sideløbende med udgivelserne har Mekdes turneret Danmark tyndt og spillede i slutningen af 2022 en udsolgt koncert på de legendariske spillested Vega i København. Siden da har Mekdes på ingen måde ligget på den lade side. Hun har brugt 4 måneder i London på at skrive ny musik og hun er featuring på den massive landeplage "Føles Godt" med Uro, der i løbet af 2023 har vokset sig større og større og er endt med at blive ét af årets allerstørste danske hits. I starten af 2024 deltager Mekdes i TV-programmet Toppen af Poppen og resten af 2024 byder på en masse ny musik og nye koncerter. Foto: Tobias Nicolai
Luk

Mads langer

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 330 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Gimle Helligkorsvej 2, Roskilde
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.