Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Dexter

Dexter

Vindegade 65
5000 Odense C
Tlf: 63 11 27 28
Hjemmeside

Dexter er Odenses intime regionale spillested, hvor der primært spilles jazz, blues, songwriter, folk/world music, med både danske og udenlandske kunstnere. Beslægtede genre, som electronica, indie, pop/rock, rock'a'billy og country finder af og til også vej til Dexter. Så Dexter er meget andet end kun jazz. Der er altid jam sessions om mandagen med fri entre. Det skifter mellem jazz, blues og folk (polka rave). Det Fynske Musikkonservatorie, Folk Club Fyn, Songwriters Circle, Foreningen Fynske Jazzmusikere, Internationalt Hus, Odense Blues Circle og Rock Med Rynker er faste samarbejdspartnere, som laver koncerter på Dexter også. Dexter har cirka 175-200 arrangementer om året. Der er lukket i juli og det meste af august måned



Viser 71 events fra/efter 17. jul. 2024

Tomas Franck Quartet // Odense Jazz Festival

Mandag den 29. juli 2024, kl. 21-23.
Dexter Vindegade 65, Odense C
Tomas Franck - Tenor Saxofon / SE. Ben Besiakov - Piano / DK. Daniel Franck - Kontrabas / SE. Jeppe Gram - Trommer / DK. Tomas Franck. Kvartet, er under navnet Tomas Franck New Quartet en institution i den legendariske Sofies Kælder på Christianshavn. Her har Kvartetten spillet to årlige koncerter gennem de seneste 15 år og det har dannet et naturligt grundlag for udviklingen af gruppens lyd. T.F. Kvartet tager afsæt i jazzstandards og numre fra det klassiske broadway-repetoire og de fire medlemmer er, anført af pianist Ben Besiakov og Tomas selv, garanter for helhjertet no-nonsense-jazz.

Tomas Franck er svensk, men har været bosat i DK i mere end 30 år og har sat et betydeligt aftryk på jazzscenen herhjemme. Med flere udgivelser i eget navn på velestimerede Criss Cross Jazz, har han desuden allerede i 90érne markeret sig "over there" og har gennem årene spillet og indspillet med kapaciteter som Roy Haynes, Pat Metheny og Al Foster
Luk

Odense Jazz Festival 2024

Mandag den 29. juli til søndag den 4. august 2024, se program.
Pris: Entré: Varierende priser
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dexter Vindegade 65, Odense C
Festivalen fejrer i år 5 års jubilæum og har dermed manifesteret sig som en fast tilbagevendende begivenhed for alle jazzelskere. Det fulde program findes på Facebook: Odense Jazz Festival 2024 Billetter kan købes på Jazzbilletten.dk. Odense Jazz Festival 2024

Odense Jazz Festival finder sted fra mandag d. 29. juli til søndag d. 4. august.

Festivalen fejrer i år 5 års jubilæum og har dermed manifesteret sig som en fast tilbagevendende begivenhed for alle jazzelskere.

Programmet præsenter en perlerække af lokale, nationale og internationale navne, der repræsenterer jazzen i alle dens former: Fra swing til latin og avantgarde, fra solokoncerter til big band.

Fra USA kommer fx den fantastiske bassist og komponist Michael Formanek, der tilbage i 80'erne spillede med bl.a. Stan Getz og Freddie Hubbard. I dag er han en fremtrædende repræsentant for moderne jazz på New Yorks musikscene.

Fra Spanien kommer saxofonisten Alexey Leon med sin vildt swingende afro-cuban inspirerede musik, og fra Tyskland kommer sangerinden Lisa Bassange, der med udgangspunkt i jazzen på sin helt egen måde udforsker musikkens verden.

Et andet højdepunkt bliver Odense Big Bands møde med den japanske komponist og pianist Makiko Hirabayashi.

Koncerterne finder sted på:

Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C og

Jazzhus Dexter, Vindegade 65, 5000 Odense C

Det fulde program findes på Facebook: Odense Jazz Festival 2024

Biletter kan købes på https://tinyurl.com/yd8znaas

For yderligere information kontakt Anders Mogensen på mail: andersmogensen@icloud.com

+45 21437859
Luk

Uffe Steen Organic 3 // Odense Jazz Festival

Tirsdag den 30. juli 2024, kl. 21-23.
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Dexter Vindegade 65, Odense C
Organic3: Niels Ole Sørensen, Hammondorgel. Årets Nordjyske Jazznavn 2009. Modtog P8 Jazz Prisen 2015. Niels Ole, der nok allerede er taget hjemmefra Tversted, for at stille sit skrummel af et hammondorgel op, har den klassiske rolle med at spille bassen på orglet med både hænder og fødder og selvfølgelig også spiller soli på orglet.

Niels Ole er omdrejningspunktet i Organic3 og en af landets mest markante hammondorgelspillere.

Han er også formand for den meget anerkendte jazz festival, Tversted Jazzy Days.

Til daglig organist i Tversted & Uggerby Kirker.

Uffe Steen, guitar

Modtog Ben Webster Prisen 2015. Og 2017 Årets Blues Live Pris.

Guitarist er den fænomenale Uffe Steen, hvis virtuose og personlige spil, den ganske guitarverden (og vi andre) lægger os fladt ned i næsegrus beundring for. Kendt i det ganske land (og udland) og har spillet med alle de største navne både nationalt og internationalt.

Esben Bach, trommer

Esben Bach er én af de sjældne trommeslagere, der "synger" sangene med sit instrument, og gennem hans efterhånden lange samarbejde med Niels Ole Sørensen og Uffe Steen, har de 3 udviklet et fantastisk og swingende sammenspil

Han er én af Danmarks absolut bedste groovemasters og er super swingende med både stikker og whiskers.

Svedig souljazz er nøgleordet når Organic3 sætter fra land med enorm energi og spillelyst. Souljazz, jazz, latin, Boogaloo og blues er nogle af de stilarter bandet kommer igennem

En stor del af Organic3 ' repertoire er skrevet af N. O. Sørensen som også er Kapelmester i bandet
Luk

Cornelia Nilsson Trio // Odense Jazz Festival

Onsdag den 31. juli 2024, kl. 21-23.
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Dexter Vindegade 65, Odense C
Cornelia Nilsson - trommer. Rasmus Sørensen - klaver. Anders 'AC' Christensen - bas. Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk på den skandinaviske jazzscene. De seneste 7 år har hun spillet rundt i Europa med navne som Ben Besiakov, Tim Hagans, Seamus Blake, Mathias Landæus, Anders 'AC' Christensen, Tomas Franck og Gilbert Holmström for at nævne nogle. Hun var pianolegenden Kenny Barron's foretrukne trommeslager til en koncert i Madrid 2019 og i maj 2022 spillede hun to koncerter med basikonen Ron Carter

WHERE DO YOU GO?, hendes anmelderroste debutalbum udgivet i februar 2024, presenterer den svenske trommeslager i to forskellige trioer - den ene med den strålende amerikanske pianist Aaron Parks og den anden, med den ungarske brændende tenorist Gabor Bolla. Den fremragende svenske bassist Daniel Franck spiller med på hele albummet

Den 27-årige nordjyske pianist Rasmus Sørensen er i de seneste års løb blevet anerkendt internationalt for hans innovative men samtidigt tilgængelige lyd som både musiker og komponist. Efter at have taget del i et væld af projekter i ind-og udland, udgav Rasmus det omtalte debutalbum Traits i 2022, hvorefter to'eren Balancing Act udkom i 2024 med de to amerikanske jazzmusikere Kendrick Scott og Alex Claffy. 15. November ser Rasmus' nyeste udgivelse dagens lys. På denne plade har han genforenet bandet fra hans første udgivelse med den karismatiske trommeslager Francesco Ciniglio (IT) og den fænomenale bassist Jon Henriksson (SE)

Anders "AC" Christensen har været aktiv bassist på den danske jazzscene siden begyndelsen af 1990erne. I mange år har han arbejdet sammen med brødrene Nikolaj Hess og Mikkel Hess, som sammen dannede trioen Spacelab. Han har markeret sig på såvel den danske som den internationale jazzscene i Jakob Bro Trio. Herudover har han spillet med den polske trompetist Tomasz Stanko i dennes kvintet. Han har medvirket på talrige indspilninger og har spillet koncerter med bl.a. Tom Harrell, Joe Lovano og Lee Konitz

I november 2009 udgav han sit debutalbum "Dear Someone" i New York og København i klavertrioformat med Aaron Parks og Paul Motian

Sammen vil denne trio udforske kontrasten mellem vulkansk energi og skønheden i det sparsomme
Luk

Ngánga // Odense Jazz Festival

Torsdag den 1. august 2024, kl. 19-21.
Dexter Vindegade 65, Odense C
Raisa Castro - sang og percussion (Cuba). Rune Harder Olesen - percussion og sang (DK). Sophia Castro - sang og percussion (DK/Cuba). Cecilia Castro - sang og percussion (DK/Cuba). Yasser Pino - bas, guitar og sang (Cuba). Dawda Jobarteh - Kora (Gambia)

Percussionist Rune Harder Olesen (Danmarks mest spillede musiker) har sideløbende med sit virke som sessionmusiker, studeret og spillet afrocubansk musik igennem 35 år og har nu skabt orkestret Ngánga sammen med sin cubanske hustru, den karismatiske sanger og danser Raisa Castro og deres to døtre Sophia og Cecilia

Diversiteten er stor, både hvad angår etnicitet, køn og alder

Ordet Ngánga kommer fra Bantú-folket i Vestafrika og betyder både spirituel healer og musiker.

Musikken udspringer af den rige afrocubanske folkloretradition, som kom til Cuba med de vestafrikanske slaver fra starten af 1500 tallet til midten af 1800tallet

Gruppens udtryk er kraftfuldt, melodisk og polyrytmisk i en blanding af egne kompositioner og nye arrangementer af traditionelle afrocubanske sange og rytmer, som sjældent høres udenfor Cuba
Luk

Dahlgreen & Ulrik Quintet // Odense Jazz Festival

Torsdag den 1. august 2024, kl. 23-01.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Dexter Vindegade 65, Odense C
Hans Ulrik/Peter Dahlgren Quintet. Før jammen er åben på Dexter cafe scenen tropper to af Danmarks Radios Big band fornemste solister - saxofonisten Hans Ulrik og trombonisten Peter Dahlgren - op på scenen for at varme op til en hed jamsession! Disse to herrer flankeres af et lokalt rytmeteam bestående af Ojf arrangørerne Fini Brandt og Anders Mogensen samt det fantastiske bastalent Svenskeren Anton Tancredi.

Hans Ulrik - Tenor saxofon / DK
Peter Dahlgreen - Trombone / SE
Fini Brandt - Klaver / DK
Anton Tancredi - Bass / SE
Anders Mogensen - Trommer / DK
Luk
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Dexter Vindegade 65, Odense C
Michael Formanek - Bass / US. Asgar Nissen - Alto Saxophone / DK. Kasper Tranberg - Trumpet / DK. Anders Mogensen - Drums / DK. Denne aften på Odense Jazzfestival 2024 står i stjernernes tegn. Fire internationale jazzmusikere, tilhørende tre generationer, mødes her i et absolut topmøde.
Bassisten Michael Formanek har siden slutningen af 1970'erne tilhørt den absolutte baselite, og har turneret fast med musikere som Freddie Hubbard, Steve Kuhn, Tim Berne og Bob Moses. Formanek er flyttet til Lissabon, og det er derfor nærliggende at præsentere ham på Odense Jazzfestival. Formanek og trommeslageren Anders Mogensen turnerede flittigt i 00'erne med Jacob Anderskov Trio, Tim Hagans og Gary Thomas.
Ligeledes har Mogensen haft et indgående samarbejde med trompetisten Kasper Tranberg, som kan dateres helt tilbage til deres post teenage år på Berklee College of Music. Sidenhen har de lavet banebrydende ensembler som When Granny Sleeps, Copenhagen Art Ensemble og Kasper Tranberg Yakuza Zhuffle. Sidstnævnte band har turneret 8 gange i Japan.
Sidste mand i dette stjernespækkede hold er alt saxofonisten Asger Nissen, som er bosiddende i Berlin, hvor han allerede har skabt sig et navn, bl.a i selskab med tromme ikonet Jim Black
Luk

Carl-Emil Dons Quartet // Odense Jazz Festival

Fredag den 2. august 2024, kl. 23-01.
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Dexter Vindegade 65, Odense C
Carl-Emil Dons Christensen - Piano / DK. William Mannerland - Bass / SE. Mattias Nyman - Trommer / SE. Carl-Emil Dons Christensen er fast pianist i diverse projekter, heriblandt den anmelderroste Tobias Stavngaard Sextet hvor han bl.a. spiller sammen med Aske Drasbæk og Jakob Sørensen fra Kultimangoes. I 2022 vandt han "Bucharest Jazz Competition" med sin egen trio. I aften har han med sig svensk artilleri bestående af William Mannerland på bas og Mattias Nymann på trommer. Trioen har en fælles kærlighed til store jazzikoner gennem 40-60'erne såsom Bud Powell og McCoy Tyner. Sammen vil de åbne jazzjammen med et repetoire bestående af både originale kompositioner samt kompositioner skrevet af blandet andet de førnævnte legender. Herefter bydes der op til jam hvor musikere fra landet rundt vil spille sammen
Luk

Aske Jacoby // Odense Jazz Festival

Lørdag den 3. august 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Dexter Vindegade 65, Odense C
Aske Jacoby, anerkendt som en af dette lands allerfineste guitarister, har siden 2013 helt og. holdent helliget sig sin solokarriere som guitarist, sanger og sangskriver. Med afsæt i albummene. Chant (2014), Luna Plena Super Me (2016), Live In Paris (2017) og det seneste album A's As Is
(2019) demonstrerer Aske Jacoby sangskrivning på et sjældent højt niveau og med stor
originalitet. I 2020 er singlerne Chant 2020, Stephen Hawking (In The Words Of) og Hits You Like A
Smack udgivet på samtlige streaming tjenester, som forløbere for Aske Jacobys kommende album
og med stadig stigende antal plays til følge.
I 2021 udsendtes albummet "Sommerdahl - Musikken fra TV Serien" med musik af Aske Jacoby og
filmkomponist Jeppe Kaas. Sangene Balloon og True Love Never Dies er udsendt som singler
herfra, og er efterfølgende blevet spillet en hel del på DR P4 og P5. Balloon er desuden i fast
rotation på flere Franske og Italienske radiostationer.
Aske Jacoby beskriver selv sine sange som "Folk/Rock with a twist" eller "Americana from outer
space". Enkelthed og elegance i stærke og overraskende melodier og storytelling med stor dybde,
båret af Askes uomtvistelige musikalitet, varme stemme og guitarspil i international klasse.
Publikum tages med på rejse og vender opløftede og inspirerede tilbage. En tidløs, varm og
rørende oplevelse.

Aske jacoby - guitar, vokal / DK
Christian Douglas - bas / DK
Kasper Langkjær - trommer / DK
Luk

Nathaniel Ford Quartet // Odense Jazz Festival

Lørdag den 3. august 2024, kl. 23-01.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Dexter Vindegade 65, Odense C
Kasper Sundby - Tenorsaxofon / DK. Carl Winther - Klaver / DK. Daniel Franck - Kontrabas / SE. Nathaniel Ford - Trommer / DK.
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.